The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: "digt indgr"

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 16. marts 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 50. Fra H. C. Andersen. Regn, Slud og Taage den 16 Marts 1835.

Min kjre, eiegode Sster Jette!

Af Tilskriften ovenfor hved Dato, seer De nok, Brevet er skrevet i vort kjre Fdreland og i Kjbenhavn. I fem Maaneder troer jeg at vi ikke have seet klar Luft, jeg kjender snart ikke Farven blaat, uden for saa vidt jeg har den i min Vinterfrakke! Drik rigtig Luften i store Drag derude, at De kan have noget at staae imod med, naar De har den Skjbne at komme hjem. Tak for Deres kjre, men rigtignok vel korte Billet til mig,739 De veed jeg er lang og stor, jeg trnger virkelig til mere Fde, men den kommer vel, derfor skriver jeg i Dag dette lange Epistel, i Grunden det frste, jeg har skrevet til Dem, siden jeg kom hjem, jeg begriber ikke hvorfor, men det maa virkeligt ligge i Luften den slapper Alting og da jeg nu har anvendt al den italienske Luft og Ild jeg bragte hjem med, til Digterarbeidern saa ere Vennerne blevne forsmte. Veed De nu ogsaa hvad jeg har bestilt; skrevet en Roman Improvisatoren i to Dele, i alt paa 30 Ark, et lille Drama i 2 Acter, Liden Kirsten ,740 som er antaget til Opfrelse i nste Maaned, Musikken deri arangeres af Bredal. Dernst skrevet nogle Eventyr for Brn,741 om hvilke rsted siger, at naar Improvisatoren gjr mig bermt, gjr Eventyrene mig uddelig, de ere det meest fuldendte jeg har skrevet, men det synes jeg ikke, han kjender ikke Italien, kan altsaa ikke juble ved de kjendte Luftninge Bogen aander ham imde; jeg veed det, at De i det kolde Danmark vil elske min Improvisatoren og med alle der have vret glade i Italien sige, jo der har Andersen vret hjemme. Det er dog tungt at maatte leve saa langt fra sit egentlige Hjem! men jeg kommer til Italien, kommer der ganske sikker om fire Aar. Mit frste 5 Acts Drama skal betale Reisen. Weyse er i Slutningen af Kenilworth742 og Hartmann743 er frdig med Corsaren af Herts , den skal paa Theatret om otte Dage! Herts hrer man ikke det mindste til, han digter i Stilhed. Vor bermte Landsmand Paludan Mller,744 der, som Deres Moder siger omfatter en Verden, har givet os et nyt Digt: Zuleimas Flugt, det er nydelige Vers, og jeg anseer det for det meest poetiske af ham, men dog for mislykket, det gjr ikke almindelig Lykke; for ieblikket omtales og lses meget en Novelle: min Ftters Levnet,745 den er glimrende skrevet, interessant, men srdeles raa, alle Damerne deri ere hist modbydelige; man kommer ikke til at agte Forfatteren og den Kreds han har levet i. Det er Carl Bagger , min Dom skal De ellers ikke fuldstndig meddele Landsmndene i Rom, da Bagger er forlovet med en Frken Fiedler , hvis Broder er i Rom, eller kommer der til, han er en Ven af mig og [jeg] beder Dem bringe ham venlige Hilsener. Literaturen strmmer ellers over med Hverdagshistorier,746 nu kommer der en ny Novelle i 18 Flyveposte: Gordon747 hedder den, Forfatteren er ganske ny og anonym, jeg er een af de Faae, der denne Gang er indviet i Hemmeligheden. - At ehlenschlger har skrevet en ny Tragedie: Socrates748 veed De vel; hans Rvere i Terracina749 har jeg seet, der blev hysset af den og det var efter Fortjeneste, det er noget elendigt Ti, efter den at dmme har han hverken vret i Italien eller nogensinde vret Digter og dog ere jo begge Dele uomtvistelige Sandheder. Den Skildring han giver over Italien er kun dets Skyggesider, daarlig Mad, Trstole, Varmen og Gud veed hvad - de fle Rvere! Der ere ikke flere der end i Engeland! Til Kongens Fdselsdag havde vi et Drama af Skuespiller Holst: Borgfogedens Bryllup,750 det var slet og blev pebet ud, derefter et nydeligt lille Stykke af Heiberg: Alferne751 efter Tiecks Die Elfen. Det er noget af det meest Poetiske jeg kjender af Heiberg. Nu veed De at Geburtsdags Aftenen, giver Publicum ingen Mening tilkjende, derved kom Folk i stor Vildrede med deres Dom. Hoffet holdt af det frste og fordmte det sidste, som noget for Vesterbroes Theater, denne Mening var ieblikkelig den gjldende, jeg erklrede strax det frste Stykke for snavs , det sidste for mesterligt, sagde til Hie og Lave: Feilen ligger hos Nationen, den har ikke Phantasie nok, kan ikke opfatte det Eventyrlige man fandt det dristig sagt, men nu sagde ehlenschlger det samme inde i Hofparquettet, jeg talte med flere Studenter og - tre Dage efter sagde hele Byen, Holsts er slet, Heibergs er uendeligt deiligt!

Jeg kunde give Dem Exempler paa Flere der saaledes forandrede Mening, men da vi kjende dem altfor godt ville vi ikke rre ved de Dele.752 Et Skrift i Norge af Welhaven : Norges Dmring,753 en Art Gjenganger Breve mod den megen Norskhed, har gjort Opsigt her og stor ravage i Norge, det er der gaaet saa vidt at Wergeland, der staaer for det norske Partie har overfaldet Boghandlerens Karl, der bragte Bogen om og skldt ham paa det lsterligste ud fordi han gik med den Bog. - Forfatteren sendte mig et Exemplar med Guldsnit, saa jeg staaer mig da godt med den Gjenganger, vor egen er min Perleven, vi vandre Haand i Haand gjennem Livet! er det ikke nydeligt! Et nyt Bekjendtskab har jeg gjort; en Dag kom en Tjener fra den gamle Groserer Enke: Fru Bgel754 og indviterede mig til hende, jeg sagde det var en Feiltagelse, men Tjeneren kom igjen, og jeg tog mod Indbydelsen. Den gamle Dame havde kastet sin Godhed paa mig, og overvlder mig med Artigheder, Gud veed hvorlnge det varer, for det er Lune; forleden sendte hun mig en nydelig fransk Slaabrok med rde Roser og Silkeblte, siden fik jeg en italiensk Fogliette med sd Viin, saa een og atter een. Sidst da jeg blev budet, skulde Tjeneren sprge mig hvad Mad jeg forlangte, og da jeg forleden sagde jeg var lidt upasselig, sendtes mig et Kinderpulver. Nu sige alle Folk at jeg skal have hende og det er godt Partie, men det tager jeg dog ikke imod, saa faaer jeg saa mange Stedbrn.755 - De veed da af Bladene om Davids756 Sag, om Pe[ti]tionerne og Kongens Svar,757 Moderen siger jeg maa ikke skrive Dem noget til derom, naa, saa lader jeg vre. Naar De kommer hjem vil De hre Folk tale, De troer da vidst De har vret 10 Aar borte. - Da der kjrtes fra Hiesteret758 skal der vre raabt efter Stemanns759 Vogn og ikke af Gadedrenge, hans Vinduer har de vilde slaaet ind, hvilket dog er hist urigtigt og skammeligt, til Lykke for dem der vilde, blev der ikke noget af. Apropos! Fru Bgel beder mig hilse Thorvaldsen, med hvem hun har levet i Rom.760 Til denne Hilsen lgger jeg min egen, han har dog ikke glemt mig. Den 8de Marts havde vi Romergilde ude i Borgerdyden paa Christianshavn, hvor alle de, som havde vret i Italien mdte. Der saae ganske ud, som paa en romersk Kneipe, vi havde romerske Lamper paa Bordet og decoreret med romerske Prospecter, en Krands hang om Thorvaldsens Portrait, selv havde vi Epheukrandse og det med de sorte Fr, om Hovedet; Skade at de vare gjort af Ti! Der talte jeg med den yngste Romer: Moldenhauer761 og hrte til Deres Befindende. Af de kjedelige Gjster, eller rettere af Folk, jeg ikke syntes om vare adskjellige. Zeuten var hist ubetydelig, som altid her hjemme; Jan762 sang Viser, rigtige Kneipeviser, men han syntes hist geneert i den Kreds han var kommet i. - Ved Thorvaldsens Skaal blev flgende Sang (af mig) afsjunget, jeg beder Dem ret meget , at give Thorvaldsen en Afskrift af den, hos Alle gjorte den Lykke. Den kaldtes: En lille Flugt til Rom den 8 Marts 1835.

Mel: Im Wald und auf der Heide.763

1.

Fra Nord, hvor Taagen skygger,
Hvor Vinterkulden trykker,
Bort til Italia!
Vi Tydskland let kan glemme,
Saa smukt har vi det Hjemme,
Og flyve dog derfra!
Hallo, halla, hallo, halla!
Ned til Italia!

2.

De hie Alper vige,
Vi ned paa Sletten stige
Til Sang og Blomster-Duft.
Blandt Myrter Hjorden grsser,
See Pinier og Cypresser!
Vi aande Sydens Luft!
Hallo, hallo, hallo! hallo!
Den Luft gjr Hjertet fro!

3.

Her Skjnheds Dttre bygge!
Vi tnke paa vor Lykke,
Vi dvle og vi fly.
Bag Bjergene det vinker!
Sankt Peters Kubbel blinker,
Vi er i Pavens By.
Hallo, halla, hallo, halla!
Nu Passaporti da!764

4.

Vi ned ad Corso vandre,
Og sikkert vi de Andre
I Caffe greco see!
Man Velkomst drikke skal jo,
Vi raabe mezzo caldo!765
Vi kysses og vi lee!
Hallo, halle, hallo, halle!
Vi er i vor Caff!

5.

Os sprger hver en Stemme,
Hvorledes staaer det hjemme?
Det staaer, som fr det stod!
Det regner og er slet,
Man gaaer og er forkjlet,
For Vintren er saa god!
Hallo, hallo, hallo, hallo!
Ja god, det kan I tro!

6.

Om Roma vil vi tale,
See Vaticanets Sale,
Ja dertil staaer vor Hu.
Jeg Colossum gjster,
Og Keiserborgens Rester,766
Og saa lidt meer endnu!
Hallo, halle, hallo, halle!
Vi atter Roma see!

7.

Men vi maae lidt os rappe!
Op ad den spanske Trappe,
Frst hen til Chiavica!767
De der sig Alle samle,
Der trffe vi den Gamle ,
ham bringes et Hurra!
Hallo, halla, hallo, halla!
Ham bringes et Hurra!

8.

Hans Fdselsdag768 de hdre,
Og ingen Dag er bedre
End den, han frst saae Rom!
Vi see hans milde ie
Vi staae ved Romas Hie,
Til Skaalen just vi kom.
Hallo, halla, hallo, halla!
For Thorvaldsen Hurra!

H. C. Andersen.

De veed ikke hvorledes jeg lnges efter Italien! den friske Luft, de rige Farver i den hele yppige Natur; Billedgallerierne, Sangen og de deilige Mennesker. Hvor har jeg ikke som et Barn jublet i Mola di gaetas Orangehaver, fromt med Catolikken troet paa Undervrker endnu, da jeg saae Capris Grotta azura, det Skjnneste Italien eier. Min Tanke drmmer sig endnu ofte tilbage ved den melankolske Nemise, hvor de urgamle Plataner groe, hvor Viinlvet i sin rige Fylde slynger sig om Grenene. Ofte tnker jeg paa Gudinden, Skjnhedsbilledet i Florents, den mediciske Venus; Kunstneren har virkelig saaledes formet hendes Blik, at hun seer: Marmoriet har skuet mig ind i Sjlen. Endnu hrer jeg Malibrans Sang, det var et Hjerte, som oplste sig i Toner; jeg hrer Sangerne i det sextinske Capel, det ld som Englenes Graad oplst i Melodie. O, Gud kjre Jette , hvor tomt og koldt er det dog her i Norden. Italien er mit Hjem. I Neapel vilde jeg vre, hvor Bjerget brnder, hvor Sen er blaae som den nordiske Vinterhimmel, hvor Luftningen[e] vifte fra Palmernes og Orangernes Hjem. Nu har jeg Pile for Olietrerne, blerne i Bondens Have for de gule Oranger, og den grnne sterse for det blaa Middelhav. Zrza769 for Malibran, - og det er dog det Bedste vi have!770 Mit Ophold i Italien fordrvede mine Venner i Danmark for mig, gid at jeg kunde gjre Reisen om, jeg skulde nyde! som Bien suge Honning af hver Blomst! men jeg kommer der igjen! kommer der snart og der jeg, vil jeg spge i Italien, i det store Collossum, i Vaticanets Sale og paa Capri, Jordens skjnneste Paradiis! De skal i min Roman see den blaa Grotte beskrevet,771 Professor Kruse,772 der alt arbeider paa en Oversttelse af Bogen, siger at jeg er den strste Maler og rsted siger at jeg skulde have Penselen tilligemed Pennen. Men nu andre Ting!

De har jo vret i Peterskirken, er den ikke herlig, men De maa op paa Taget for at begribe dens Storhed. De kan nok komme derop, kjrende i en lille Vogn, der ere ingen Trappetrin. Besg Kirken Maria Magiore, Pantheon og Maria in Trastevere,773 de tre holder jeg isr af, min Marial Magiore kjende De jo. Der har jeg engang knlet for Altret, men ingen saae mig, saa havde de leet af mig! - Kjr ud til Metellas Grav, til Egerias Grotte og bring mig derfra en Green af det deilige fine Venushaar som voxe inde i Grotten. Hils hver Plet fra mig, De skal faae at hre, hvorledes jeg har beskuet Rom og med Kjrlighed opfattet det, opfattet hele Italien. Hvo, som har vret der kan ene bedmme det. - De veed Lotte Phister er dd!774 hvilket slsomt kort, flagrende Liv! Ingeborg Drevsen har havdt Kopper i nsten 7 Uger, Lgen havde opgivet hende, hun leed meget, alle Negle gaae af Hnder og Fdder, hun bliver koparet. Nsen er endnu rd og fl; Gud skee Lov hun lever. Alle som komme til hende endnu have ladet sig vaxinere af Frygt for Smitte; jeg allene ikke; jeg bryder mig ikke om Smitte eller Dd. [Tilskrevet over Linjen:] (Ingeborg hilser Dem) Jeg glder mig ikke til Noget meer, er heller ikke bedrvet. jeg har det med rigtig Havblik kan De tro. Louise lever forniet og Lind775 er meget elskvrdig. Deres Broder Christian er en Perle, jeg elsker ham ret af Hjertet. Siig ham det fra mig af. - Mange hjertelige Hilsener fra Fru Lesse og Ludvig Mller, Collins og flere flles Venner. Moderen beder mig sige at paa Udstillingen kommer tre Bster i Gips af Bissen, der forestille Thieles mindste Datter,776 samt de sde Brn Peter og Jrgen,777 Peter skal see meget skjelmsk, Jrgen uendelig klog ud. - Idet jeg skriver dette faaer jeg Brev fra min Romans Overstter at Forlggeren vil have et andet Navn for den tydske Udgave778 end det danske: Improvisatoren. Kan De ikke raade mig? Hvad er smukkest? Drengen fra Roms Campagne . Den blaa Grotte paa Capri. Et af disse Navne bliver det vel. Beed Btcher holde sit Lfte at skrive mig til. Eller er jeg allerede glemt i hans Hjerte. Hils Kckler, Petsholdt og de andre Landsmnd isr Broderen fra Deres poetiske Broder H. C. Andersen .

[I Marginen] Hermed et Blad fra Deres egen Have.

[Udskrift]

a mademoiselle Henriette Wulff

a Caff greco. Roma en Italie.

franco frontieres. 12 x

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter