Dato: 12. marts 1835
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 49. Fra Henriette Wulff. Rom d 12e Martz 1835.

Jeg føler ret Lyst til i Dag at tale lidt med Dem kjære Andersen! Denne Lyst faaer jeg ikke saa sjeldent, og jeg sidder tidt med Pen i Haanden og Papir for mig, men bliver saa forskrækket naar jeg tænker paa at maaske Andre end De skal see eller høre mit Kragemaal at jeg kaster Pen og Papir langt bort. Hør kjære Andersen kald det nu Smaalighed, Ængstlighed eller hvad De vil af mig; men skal jeg med Fornøjelse og aabent Sind tale med Dem saa lad det blive mellem os, eller i det mindste mellem os og Mine ikke Deres , for der kunde iblandt være Nogen der ikke meente mig det saa godt. Engang muntlig skal jeg forklare og fortælle hvor lidt delicate Mennesker kan være, som De i Deres smukke Barnlighed, (jeg haaber De har den endnu) ikke kan forestille Dem. Nu altsaa, hvordan har De det? - jeg veed det, saa godt man kan imellem Snee og Taage, naar man har indaandet Arcadiens Luft engang; og altsaa ikke synderlig godt! Min Skjæbne her, er en Slags tantaliseren, kan De begribe, omgivet af Jordens Herligheder og Skatte og sidde i Buur! og naar Fuglen slipper engang imellem ud, da at humpe om med en stor Steen paa Hjertet og en Klods ved Foden, hvad synes De om det! Er man da rigtig skikket til at nyde Alt dette som man bør? og som jeg haaber jeg vilde have været i Stand til under andre Omstændigheder. Jeg har modtaget adskillige smaa Sedler fra Dem, hvorfor De takkes paa det hjerteligste; Indholdet har gjordt forskjellig Indtryk paa mig, undertiden er jeg bleven gandske böse paa Dem, sommetider forundret, og til andre Tider bedrøvet, som var tilfældet med den Sidste da De siger at den Kjøbenhavnske Andersen ikke er saa interessant for mig som den Italienske.728 Fy! Andersen, hvor det er livagtig Kjøbenhavnsk sagt. De kan heller ikke have meent det, for De veed jo hvor uforandrede mine søsterlige venskabelige Følelser har været for Dem i saa mange Aar, hvor De end har været fjærn eller nær, og saaledes vilde de stedse blive saalænge De blodt sætter nogen Priis paa dem. At jeg ikke her fra Italien har skrevet Dem lange vidtløftige Breve til, kan De jo begribe jeg ikke har været oplagt til, bestandig elendig syg, kun Bedrøveligt at meddele, til Hjemmet maatte jeg jo skrive, og gjøre den piinligste Vold paa mig selv for at synes tilfreds naar jeg var fortvivlet. Det gjør mig ret inderlig ondt at De dog egentlig har kjendt mig saa lidet, eller tager saadan fejl af. Men nok af den Jeremiade. Gid jeg nu kunde lade lidt af Italiens Luft vifte over til Dem, jeg sidder her den 12 Martz med 4 aabne Vinduer, den skjønneste milde Foraarsluft strømmer ind til mig, Fuglene qviddre ovre i Klosterhaven, skraas overfor mine Vinduer. For nogle Dage siden var jeg i Deres Kirke Maria Maggiore,729 den er skjøn; i Gaar i Giovanni Laterano, der ikke gefalder mig saa godt, derimod sværmer jeg for Klostergangen og Gaarden bag; hvor der er dejligt, der gad jeg være mit hele Liv! For første Gang var jeg inde i Colosseo, jeg har tidt kjørdt den rundt; det er jo mærkværdigt dejligt, men jeg tænker først at faae Øjnene op een af disse Aftner, ved fuld Maaneskind med Sang af nogle Tydskere; bliver det blodt ikke for godt!730

Hvad der skjenker mig den største Nydelse er at drage om derude i det gamle Rom og i Ruinerne af Badene, især Caracallas; men min Lyst, min Længsel efter Adskillige som jeg vilde have her for at nyde det med er for stor til at jeg kan være unbefangen i min Fryd, min egen søde modtagelige Ida gjør det mig ofte saa ondt for, at hun ventelig aldrig skal komme her, men det er jo ogsaa godt, saa skal man ikke herfra. Ikke sandt Andersen? Peters Kirken har jeg seet!731 Udsigten fra Acqua Paula!732 ach hvor meget, og dog hvorlidt af hvad her er. - Jeg har faaet en Hilsen fra Dem i disse Dage med en Fiedler,733 der kun har været her otte Dage og er i Morges rejst til Neapel med Phillipsen,734 bon voyage. Paa Mandag gaaer Bindesbøll735 med nogle andre Kunstnere, Tydskere, til Neapel, videre til Sicilien og Grækenland.

Idag er det den 20e og jeg maae sige Dem Levvel, dog først en Hilsen fra den dejlige Villa Pamfili,736 hvor jeg var i Gaar, og plukkede Anemoner. Den De sendte mig for at bringe ud i Villa Borghese, havde jeg Lyst til at lade rejse hjem med mig igjen, for at see hvor tidt den kan komme til at [gjør]e737 den Rejse fra Axel-Stad til Rom. Første Gang jeg [kommer] paa Spandske Trappe skal jeg fortælle Deres oncle [Peppo] om den Værdighed han er kommet til at blive omtalt i en Roman, han vil nok gjøre store Øjne. Jeg behøver ikke at fortælle Dem hvor begjærlig jeg er efter Deres Bog, og efter at vide hvad De nu tager Dem for; sig mig dog endelig omstændelig herom; lad som var det ikke to Aar siden vi taltes ved Ansigt til Ansigt, men to Dage, dersom De kan, thi jeg er rigtig nok bange for De omtrent har glemt mig, eller naar De engang imellem tænker paa mig. da som paa en temmelig Fremmed. De lader i Deres Breve ofte saa distrait, det skulde vel aldrig være den trecolore jeg har [drøm]t om?738 Siig mig det dog! Hilsner fra Landsmænd og Broer Peter, som om han ikke ogsaa var en Landsmand? Farvel Andersen, og troe mig altid

Deres oprigtige og uforanderlige J W

Mine bedste Hilsner til Frue Lessøe den meget fortreffelige, til Ingeborg og Louise de kjære og Ludvig Møller, den meget nette.

[Udskrift]

Til H: C: Andersen

poeta celebre.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling (136)