The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. december 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d 30 Dec 1857.

Min kjre trofaste Andersen!

Endnu engang i dette Aar maae jeg tale nogle Ord med Dem, maae jeg af det oprigtigste Hjerte takke Dem for al trofast Brodersind imod mig, jeg skjnner saa fuldeligen derpaa, og gjengjelder det, som De veed i al Taknemlighed og Hengivenhed. Naar man som jeg nu, staaer saa godt som eene tilbage, og de Kjreste og Nrmeste ere gaaede hjem til Gud, hnger Hjertet dobbelt inderligt ved hvem der ere endnu tilbage her, og optager med endnu strre Glde enhvr Yttring af Godhed og Bevis paa Venskab.

Denne Morgenstund blev jeg gldet ved Deres Brev fra i Gaar, tak tak derfor! Julen har givet Dem ingen muntre Juletanker i Aar, men derfor kan den dog have bragt Velsignelse til Dem, som den jo visseligen har gjordt til os Alle! Den Dag jeg skrev sidst og var uvel, var Begyndelsen for mig til at blive syg, og Juleaften, samt de frste Juledage laae jeg i Feber og Forkjlelse, isr sygt Bryst, og vidste neppe at det var den velsignede Juul, frst i Dag maae jeg faae Lov at gaae ned til Bordet, og vre med de Andre. Jeg er uhyre mat endnu og mit Bryst er smertefuldt, men jeg er dog meget glad og taknemlig, atter at vre saa rask, at vre oppe, at kunde skrive til de Kjre, som ogsaa til Henny i Dag, og Solen har skinnet i Dag, og den skinner mig da som oftest lige ind i Hjertet, og er det varmt og sundt, og kan fle for Andre, ja - saa har det ingen Art med Alle andre Piner, de gaae nok bort engang. Mrkeligt interessant Brev, og fuldt af al Godt og Velsignelse har jeg ogsaa haft i Gaar fra min Ven Hamilton, som saa ofte, af den Slags der vandre mellem os paa 12 a 16 Sider. Han er jo sjelden begavet og skriver fortreffeligt, og er mig en god troe Ven; det er jo lutter Godt.

< p>Folkekalenderen har jeg nu seet igjennem, og lst Flaskehalsen flere Gange. Jeg holder ogsaa af Plougs Digt,3527) og kan godt lide Tuxens lille Skizze Biographie af Niels Juel Christian Winthers Sommerfuglen er jo af hans sdvanlige nydelige gratieuse Sukkergodt; hvilken contrast er dog han og Ploug! Dog mener jeg ikke at stte Chr Winther meget ned, thi jeg finder at han har sin Plads ogsaa, og fylder den; ogsaa beundrer jeg en Slags Friskhed der endnu er hos ham i hans Digte; uagtet den genre ikke har noget stort Vrd for mig.

Hvor dejligt, kjre Ven, at De har skrevet to Eventyr - hvor lnges jeg efter dem - for Alvor kan De troe! Herre Brdre hedder den eene3530) hvad kan De have digtet derom - jeg grubler derover, naturligviis aldeles uden Resultat, - thi saa var jeg jo Andersen og det er jeg jo ikke; det var ikke sjunget for min Vugge; men derimod blev der mig givet at vre Deres Ven, Deres valgte Sster, at forstaae og holde af Dem - seer De Alt det sang Feen ved min Vugge, og jeg er meget taknemlig derfor!

Saa De har Roser endnu i Haven derude! Det maae vre yndigt at see, medens den krusede Iisflade ligger sig over Vandet. - Nu Farvel, jeg glder mig som altid til at see Dem, min gode tro Ven. Jeg har Intet kunde fortlle Dem her fra Staden, jeg har jo kun levet med mig selv i min eensomme Stue siden De rejste, dog i Tankerne har jeg haft mangt et kjrligt Besg, isr af ham Gud nylig tog, og som jeg fler ogsaa omsvver mig, som en salig Aand!

Der er nu ikke mange Timer til det nye Aar begynder, Gud give Dem al Velsignelse i det!

I mine Bnner for Alle de Kjre, indesluttes De saa trofast som Nogen, af Deres i de kommende, som de svundne Aar

ssterlige Henriette Wulff.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus