Dato: 26. december 1857
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø Anden Juledag 1857.

En glædelig og velsignet Jule- og Nytaarstid! ingen Spleen i det nye Aar og ingen Strammen i Humeuret af de kjøbenhavnske eller nogensomhelst Yderverdens ephemeriske Spindelvæve! see paa Mælkeveien! tænk paa det store, rige Livseventyr gjennem alle Tilværelsens høiere og høiere Stadier til den sidste, store Verdensdags Ende - og lad os takke Vorherre for Uendeligheden i den Herlighed, han har beredt os baade her og hinsides, medens vi puste alle Smaaplaneternes Spindelvæve bort med et frit og glad Aandepust! Poesien er dog, Gud skee Lov, et bedre Luftskib, end alle de brogede Ballon-Skibe, hvormed Virtuoserne daglig stige op og dratte ned, eftersom den ustadige og ofte mephitiske Aurapopularis udspiler eller forlader Døgnballonnerne. Naar De nu faaer fat i Deres »Lygtemand« saa lad ham ogsaa optage i sig og befrie Dem fra den Ædderkop-Dæmon, der spinder og omsnoer os med alle Lilleput-Verdnernes aandelige Spindelvæve! jeg forsøgte. det i mine »4 Rubiner«; men Ideen fik neppe Anskuelighed nok. Naar man bliver gammel, blive selv de poetiske Ideer let for magre og mangle det Kjød og Blod, man dog ikke kan undvære i denne Verden. I mine sidste Productioner er jeg udentvivl blevet for transcendental, og jeg maa nu see, jeg faaer rigtig fat i dette Livs Farver og Former igjen.

Hjertelig Hilsen fra min Lucie[.] Hun takker Dem, som jeg, for det lille kjære Besøg og for de nye friske Eventyr. Hun fandt, De saae saa »rar« ud, da De kom fra vor syge Rector og havde opmuntret ham, saaledes vil hun længe glæde sig ved at see Dem. - Boiesen gaaer nu godt frem til Livet han kan nu høre Musik og nynner med, naar Heise spiller.

En Nisse, der har bragt min Lucie Tandpine og en hoven Mund, har søgt at forpurre vor Juleglæde. Her staaer ellers et smukt Juletræ i vor Dagligstue, hvormed Pigen og Havekonen har overrasket os Juleaften. Fra Fru Jerichau har jeg faaet Jericaus Medaillon-Portrait af ham selv, og i Æskelaaget har han afridset en smuk Juleengel. Der er dog megen smuk Venlighed og Kjærlighed i Verden og vi vare skammelig utaknemlige, naar vi vilde være vrantne eller kleinmodige. Det er De jo igrunden heller ikke; men det Prolog-Pilleri havde utilbørlig forstemt Dem. Glæd os fra Kjøbenhavn med Efterretning om at De flyver frisk og freidig i en poetisk Himmel for vi kan jo ikke vente at see Dem paa Indreisen!

Deres hjertelig hengivne

Ingemann

[Tilføjelse i margen s.4:]

Maa jeg bede Dem bringe Fru Scavenius min forbindtligste Gjenhilsen!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost