The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. december 1857
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 22de December 1857

Min kjreste Andersen!

Da De sidst var paa Basns, skrev De til mig og flk ikke Svar; nu skal De ikke vre der igjen og Julen ikke melde sig, uden at der kommer et Brev fra mig. Tak for Deres hjertelige Modtagelse i Kjbenhavn de korte Minutter vi saas; jeg skal ikke let glemme det, jeg saae at De holdt lidt af mig. Tak for Brevet De senere skrev til mig, tak fordi De aldrig glemmer mig, men opfrisker vort venlige Forhold, hvergang det seer ud til at gaae istaa. At vi aldrig skulde faae talt sammen i denne Verden, vil jeg ikke troe, vi kunne da mdes under andre Forhold eod i "Familieskjdet" i Amaliegaden; det vsentligste er dog om vi Begge have Frihed og Frimodighed til at udtale os alt for hinanden og god Villie nok til at forstaae hinanden velvilligt, hvor Livs?Anskuelsen er forskjelligartet. Jeg troer vi have Begge en redelig Villie, Gud raade for Resten.

Om det kjbenhavnske sthetiske Liv hrer jeg kun saa lidt. Theatrets Sager naar jo af og til herud, men det er mere dets Intriger end dets aandelige Liv som meddeles. Om hvad der udgives, hrer jeg Lidet eller Intet; jeg kan blive ganske bange for "Eros", naar jeg tnker paa dens fede, diamantbeslaaede Udgiver, saa forladt af Gratierne, at Muserne vist heller ikke vil have Noget med ham at gjre; og er det end kun en Samling af andre og egne Producter, saa hrer der dog ogsaa Aand til at samle godt og med Smag, og hvorfra skulde Holst faae Aand? - Jeg har derimod med stor Glde hrt at De har skrevet nogle Eventyr, jeg glder mig magelst til dem, i denne Tid kan jeg sige at jeg lrer Deres Eventyr udenad, thi jeg maatte lse dem for lille Astrid, da hun var syg; og Rigmor lser dem paa egen Haand til sin store Fornielse. Af og til citerer hun dem, og Henrik og jeg more os over, hvor rigtigt hun veed at anbringe, og hvor trofast hun husker hvad hun vil citere. Det er dog en magels Skat De har givet Brnene i Deres kostelige Eventyr, og jeg sprger mig undertiden selv hvem der har meest Fornielse af disse geniale Fortllinger, Brnene eller vi udviklede Mennesker.

Gud vre lovet at Bedstefader er saa flink, Vorherre bevare ham for os, vi faae ham aldrig erstattet, naar vi frste miste ham. Jeg vilde inderlig gjerne vre i Byen d. 6te, og vil gjre Mit til at det kan Iykkes; om end kun et Par Dage, saa er et dog altid saadan en Hjertestyrkning at see alle de milde kjrlige Ansigter, og fle sig rigtig hjemlig; og hvert lille ieblik jeg kan leve med min elskede Bedstefader, er en Skat for mig, hvis Minde tidt kan gjre en graae Dag lys. - De har maaskee hrt at en Sster til Deres Frken Raben har havt Apoplexie men er nu i Bedring; de kjrlige Sstre tage jo oprigtig Deel i hendes Skjbne. De kan aldrig troe hvilket godt og oprigtigt Venskab Charlotte Raben har for Dem, hvergang jeg seer hende, sprger hun til Dem og jeg maa altid huske at sige hende alt hvad jeg veed om Dem, Deres Brev fra England tillod jeg mig at lse for hende og hun hrte det med af og til frembrydende Taarer. Hun er en rigtig rlig og yrlig Sjl; Det var kjnt af Dem om De, hvis De skriver til mig, lagde et Par Ord indeni til hende; hun kommer neppe til Byen i Vinter.

Jeg stoler paa, kjreste Andersen! At De skriver lidt til mig og fortller mig lidt om Deres Liv. Siig mig lidt om den nye Digtning De sidst skrev om, om den er voxet i den senere Tid. Regn ikke efter at mine Breve ere saa fattige, og at jeg ikke har Noget at give til Erstatning for Deres Aandsproducter, betnk at et oprigtig Hjertes Hengivenhed ei er at foragte. Gud give Dem et godt og velsignet Aar, saaledes som Hans barmhjertige Kjrlighed vil indrette det for Dem!

Deres hengivne Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus