The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. december 1834
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 31te December 1834

De er bleven saa munter forsikkrer Frken Louise, det vidner Deres Brev ogsaa om. Det har i de senere Aar ikke vret Tilfldet, Alle her hjemme gjette nu paa hvad der kan have frembragt denne Forandring. "Det er det sydlandske Liv han har tilegnet sig!" mener Een: Hans Helbred er strkere, det har ogsaa givet hans Aand mere Kraft! siger en Anden. Han har forret en Paraply bort; tror en Tredie; Eller hans Kunst, hans behagelige Hjem i Kjbh. gjr ham saa lykkelig osv, osv; hvad mig angaar saa har jeg egentlig slet ikke gjettet paa noget, og min Mening vil De jo ogsaa frst vide naar jeg har lst Deres Roman; dog det er jo ligemeget hvad Aarsagen til Deres Munterhed er, naar De blot er fornjet; men ellevild og kaad, det synes mig dog er vel meget gode Andersen, det er ingen rigtig Glde! - Jeg har havt Holstes Nytaarsgave et Par Timer og har altsaa kun lseligt kunnet gjennemblade den, det interesserede mig ret at see Christian Winthers Portrait da jeg holder meget af hans Digte. H. C. Andersens Digt Beatrice Cenci forekommer mig meget smukt1 , jeg siger forekommer da det gaar mig med Deres som med flere Digteres Arbeider, at jeg maa lse dem ret ofte igjennem frend jeg nogenlunde kan stte mig ind i dem, ved Bendz's Grav har jeg jo lnge kjendt og holdt af! Den gamle Fru Bendz2 var selv herinde for nogen Tid siden for at bede Fader om at skrive de hende saa kjre Linier ret smukt under to Exemplarer af Bendzes Portrait, det Ene for hende, det Andet for den stakkels Marie Raffenberg!3 - Hvad siger De til, at Guldbergs tage her fra Byen?4 Det gjr mig saa ondt for Thabitha og Kaja Plum5 de leve ret stille nu; jeg besger dem jevnligt, i forrige Uge var jeg et Par Aftner hos dem, sidst da Talen just faldt paa Dem fortalte Tabitha mig at De fra Tydskland havde sendt Guldberg et Portrait af hendes Fader, med et af Dem forfattet Vers under, som hun saa inderlig gjerne vilde kjende; men da Overbringeren jo har tabt det eller - borte er det, det veed jeg, saa har hun naturligviis aldrig faaet det at see. Jeg vilde saa gjerne skaffe hende det, og har derfor den Bn til Dem, om De hvis De kan huske det vil skrive det op, og sende mig det, naar De nu (i nste Uge?) skriver mig til. Vil De ikke nok det, saa er De ret et godt Menneske, saa skal jeg i lang Tid ikke bede Dem om, at gjre mig nogen Tjeneste, og De skal aldrig mere faa et saa flaut Brev som dette! - De kan tro jeg lnges ret efter Deres Roman, det var smukt af Dem at De opskrev os Personerne deri; men hvad det angaar at vi efter dem skulde kunde stte Romanen sammen, da tror jeg ikke at det vil lykkes ret mange at tnke sig ind i Deres Phantasi og allermindst mig, da jeg tror at Deres og min Charakteer i mange Henseender ere aldeles forskjellige, og saa maa vore Ideer vel ogsaa vre det; men det er det samme, kan det more Dem saa kunne vi jo et jeblik lege, at jeg er Andersen, og fortller Jette lidt af min Roman f.Ex Hovedpersonernes endelige Skjbne; men glem nu ikke at det er Dem der taler! - Nu hrer jeg Dem begynde med Deres Ideal Lara hun har hrt Antonio improvisere fra den Tid af klinger hans Stemme som Musik i hendes re, Tanken om ham er Lysstraalen i hendes Indre, Dagen i hendes Nat, Blomsternes Duft fortlle kun om ham og Fuglene fljte kun hans Sange! Antonio elsker Annunziata. Den skjnne, kloge, talentfulde Sangerinde (lidt stolt er hun dog), bliver Bernardos Brud. Lara der for Antonio, og er lykkelig, thi hvad skal et Ideal paa Jorden? - Den lille Abedisse samler som ldre en Kreds af glade Mennesker omkring sig og er selv den Gladeste blandt dem Alle! - Federico har gjort sin Lykke ved hans Maleri af den fattige Hyrdepige, den Henrykkelse hvormed Sydlnderne have betragtet Billedets skjnne Trk har gjort ham bermt, hvad hans Konst skylder den fattige Model glemmer han imidlertid snart for Annunziata, eller den neapolitanske Signoras Triumphvogn. - Dominica er Laras Sttte i Livet, og begrder hende, naar hun er dd! - og Antonio?? - - Ja gode Jfr. Hanck Antonio! - Hvad, virkelig, Kl. er alt 8, og De veed selv, at jeg gjerne gaar tidlig hjem altsaa "La mia riverenza, notte felice", Fortsttelsen en anden Gang. - Det er dog virkelig lidt Drilleri af Dem Herr Andersen, nu havde jeg netop saadan en Lyst til at hre lidt om Antonio. - Ja ja, nu maa jeg da trste mig med at gaa ind og spise Grd og Gaasesteg hos Bedstemor, jeg skal hilse Dem saa meget fra hende og Tante A - den Sidste har vret syg i nogle Dage af Krampe ellers havde hun ogsaa skrevet. - De siger i Deres Brev til Tante at mine Digte have interesseret Dem, questo mi fa piacere6 , skjndt jeg ret godt veed at Interesse just ikke altid er Bifald! - De leer vist over mine Stumper Italiensk, eller tror vel endog at jeg forstaar Sproget, nej det veed Gud, det er lutter "Windbeuteley" og Skryderi af mig!

Nytaarsd. Mit Brev kom ikke bort igaar, saa kan jeg da 1835 tilfje nogle Linier; saavidt jeg mindes tilskrev jeg Dem ogsaa sidste Nytaarsdag - De var dengang i Rom; jeg veed ikke hvordan den italienske Hilsen lyder i Juletiden, De maa tage tiltakke med et dansk velment: Gldeligt Nytaar! Jeg skal bringe Dem det tillige med ret mange Hilsner fra Forldre og Sdskende. Ja gid det ny Aar maa blive ret lykkeligt for Dem. Hvad mig og mine angaar da tnker jeg med en saa underlig Angst paa det som om det ikke vil bringe os noget Godt, gid jeg maa tage Feil! Levvel! - Har De Tid saa skriv snart! - Med ssterlig Hengivenhed Henriette H. -

[Paa Bagsiden] Hvordan lever Fru Lesse naar De skriver maa De endelig fortlle mig lidt om hende!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus