Dato: 31. december 1834
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 31te December 1834

Buon giorno Signor, come si porta?200

Hele Huset skriver Breve idag, og da man jo maa "tude" - fy, det er et hæsligt Ordsprog "fløjte med de Fugle man er iblandt", saa vil jeg ogsaa skrive; noget fornuftigt Brev maa De imidlertid ikke vente, da jeg idag er i den Stemning om hvilken den kjære Fru Seltchier, (der sand og klar som altid paa den meest godmodige Maade gjør mig opmærksom paa mine Mangler), udtrykker sig saaledes: "Naar Du næste Gang vil glæde mig med Brev min Pige, saa skriv det ikke naar Din Stemning er saaledes, at Du istædetfor at aabne for Hoved og Hjerte, tager Pennen, lægger den, tager den op igjen, for endelig med Anstrengelse, at faae den store Tanke udtænkt". Odense er dog ret en kjedelig By, her er da heller slet Intet at fortælle om! Odense har imidlertid i Vinter slet ikke været kjedelig, vore Soirees ere langt interessantere end den Carl Borgaard201 tilbragte hos sin Oncle. De kjender ikke vore saakaldte jeu d'esprit, "hvori der ingen esprit forefalder, synes jeg høre Dem sige, ja hvem vil nu strax være saa slem, gudskeelov jeg er ikke som denne Tolder! Jeg har virkelig moret mig meget godt i Vinter; men har heller ikke i mange Aar følt mig saa vel som siden Sommeren, jeg troer det er Varmen der har helbredet mig. Nu er der rigtignok Een der er saa grusom at ønske, at det maa fryse saa alting bliver til Iis er det ikke ret ugudeligt af denne Ene? Han tænker slet ikke paa alle de stakkels fattige og svage Mennesker, man maa fristes til at tro, at han ikke veed mere af Biblen end, hvad der findes under Bogstavet B i Conservations-Lexiconet ! Naar Deres Herlighed en anden Gang vil gjøre Iisgilde, vil jeg forud bede Dem indrette det saaledes, at jeg ikke behøver at være med

– Jeg er saa glad i denne Tid Jane og Gusta ere hjemme, min stakkels Thea er for langt borte til at besøge os i Julen, hende kan vi forst vente til Sommer. – De fortæller mig i Deres sidste Brev, (det forekommer mig saa comisk at skrive det) at De har taget Dem op; men at De som Conf. Collin siger endnu har de gamle Manere det fornøjer mig, jeg synes at enhver Ejendommelighed hos Folk er interessant naar den NB ikke er paataget, og det er Deres ikke! De forstaar at spille den Aabenhjertige, men siger dog kun hvad De vil, mener Fru Lessøe; og jeg som altid har troet at De var saa aaben og ærlig, endskjøndt jeg jo rigtignok er ganske enig med Fru L – i at man aldrig ret har kunnet blive klog paa Dem; men jeg tænkte, (ja nu maa De ikke blive vred!) at det undertiden gik Dem som det saa ofte gaaer mig, at jeg ikke rigtig selv veed hvordan jeg er; dog, det er vist baade uartigt og urigtigt, at sige det til et Menneske som Collin kalder en solid Fyr !

De er bleven saa munter forsikkrer Frøken Louise, det vidner Deres Brev ogsaa om. Det har i de senere Aar ikke været Tilfældet, Alle her hjemme gjette nu paa hvad der kan have frembragt denne Forandring. "Det er det sydlandske Liv han har tilegnet sig!" mener Een: Hans Helbred er stærkere, det har ogsaa givet hans Aand mere Kraft! siger en Anden. Han har foræret en Paraply bort; tror en Tredie; Eller hans Kunst, hans behagelige Hjem i Kjøbh. gjør ham saa lykkelig osv, osv; hvad mig angaar saa har jeg egentlig slet ikke gjettet paa noget, og min Mening vil De jo ogsaa først vide naar jeg har læst Deres Roman; dog det er jo ligemeget hvad Aarsagen til Deres Munterhed er, naar De blot er fornøjet; men ellevild og kaad, det synes mig dog er vel meget gode Andersen, det er ingen rigtig Glæde! - Jeg har havt Holstes Nytaarsgave et Par Timer og har altsaa kun løseligt kunnet gjennemblade den, det interesserede mig ret at see Christian Winthers Portrait da jeg holder meget af hans Digte. H. C. Andersens Digt Beatrice Cenci forekommer mig meget smukt, jeg siger forekommer da det gaar mig med Deres som med flere Digteres Arbeider, at jeg maa læse dem ret ofte igjennem førend jeg nogenlunde kan sætte mig ind i dem, ved Bendz's Grav har jeg jo længe kjendt og holdt af! Den gamle Fru Bendz var selv herinde for nogen Tid siden for at bede Fader om at skrive de hende saa kjære Linier ret smukt under to Exemplarer af Bendzes Portrait, det Ene for hende, det Andet for den stakkels Marie Raffenberg! - Hvad siger De til, at Guldbergs tage her fra Byen? Det gjør mig saa ondt for Thabitha og Kaja Plum de leve ret stille nu; jeg besøger dem jevnligt, i forrige Uge var jeg et Par Aftner hos dem, sidst da Talen just faldt paa Dem fortalte Tabitha mig at De fra Tydskland havde sendt Guldborg et Portrait af hendes Fader, med et af Dem forfattet Vers under, som hun saa inderlig gjerne vilde kjende; men da Overbringeren jo har tabt det eller - borte er det, det veed jeg, saa har hun naturligviis aldrig faaet det at see. Jeg vilde saa gjerne skaffe hende det, og har derfor den Bøn til Dem, om De hvis De kan huske det vil skrive det op, og sende mig det, naar De nu (i næste Uge?) skriver mig til. Vil De ikke nok det, saa er De ret et godt Menneske, saa skal jeg i lang Tid ikke bede Dem om, at gjøre mig nogen Tjeneste, og De skal aldrig mere faa et saa flaut Brev som dette! - De kan tro jeg længes ret efter Deres Roman, det var smukt af Dem at De opskrev os Personerne deri; men hvad det angaar at vi efter dem skulde kunde sætte Romanen sammen, da tror jeg ikke at det vil lykkes ret mange at tænke sig ind i Deres Phantasi og allermindst mig, da jeg tror at Deres og min Charakteer i mange Henseender ere aldeles forskjellige, og saa maa vore Ideer vel ogsaa være det; men det er det samme, kan det more Dem saa kunne vi jo et Øjeblik lege, at jeg er Andersen, og fortæller Jette lidt af min Roman f.Ex Hovedpersonernes endelige Skjæbne; men glem nu ikke at det er Dem der taler! - Nu hører jeg Dem begynde med Deres Ideal Lara hun har hørt Antonio improvisere fra den Tid af klinger hans Stemme som Musik i hendes Øre, Tanken om ham er Lysstraalen i hendes Indre, Dagen i hendes Nat, Blomsternes Duft fortælle kun om ham og Fuglene fløjte kun hans Sange! Antonio elsker Annunziata. Den skjønne, kloge, talentfulde Sangerinde (lidt stolt er hun dog), bliver Bernardos Brud. Lara døer for Antonio, og er lykkelig, thi hvad skal et Ideal paa Jorden? - Den lille Abedisse samler som ældre en Kreds af glade Mennesker omkring sig og er selv den Gladeste blandt dem Alle! - Federico har gjort sin Lykke ved hans Maleri af den fattige Hyrdepige, den Henrykkelse hvormed Sydlænderne have betragtet Billedets skjønne Træk har gjort ham berømt, hvad hans Konst skylder den fattige Model glemmer han imidlertid snart for Annunziata, eller den neapolitanske Signoras Triumphvogn. - Dominica er Laras Støtte i Livet, og begræder hende, naar hun er død! - og Antonio?? - - Ja gode Jfr. Hanck Antonio! - Hvad, virkelig, Kl. er alt 8, og De veed selv, at jeg gjerne gaar tidlig hjem altsaa "La mia riverenza, notte felice", Fortsættelsen en anden Gang. - Det er dog virkelig lidt Drilleri af Dem Herr Andersen, nu havde jeg netop saadan en Lyst til at høre lidt om Antonio. - Ja ja, nu maa jeg da trøste mig med at gaa ind og spise Grød og Gaasesteg hos Bedstemor, jeg skal hilse Dem saa meget fra hende og Tante A - den Sidste har været syg i nogle Dage af Krampe ellers havde hun ogsaa skrevet. - De siger i Deres Brev til Tante at mine Digte have interesseret Dem, questo mi fa piacere , skjøndt jeg ret godt veed at Interesse just ikke altid er Bifald! - De leer vist over mine Stumper Italiensk, eller tror vel endog at jeg forstaar Sproget, nej det veed Gud, det er lutter "Windbeuteley" og Skryderi af mig!

Nytaarsd. Mit Brev kom ikke bort igaar, saa kan jeg da 1835 tilføje nogle Linier; saavidt jeg mindes tilskrev jeg Dem ogsaa sidste Nytaarsdag - De var dengang i Rom; jeg veed ikke hvordan den italienske Hilsen lyder i Juletiden, De maa tage tiltakke med et dansk velment: Glædeligt Nytaar! Jeg skal bringe Dem det tillige med ret mange Hilsner fra Forældre og Sødskende. Ja gid det ny Aar maa blive ret lykkeligt for Dem. Hvad mig og mine angaar da tænker jeg med en saa underlig Angst paa det som om det ikke vil bringe os noget Godt, gid jeg maa tage Feil! Levvel! - Har De Tid saa skriv snart! - Med søsterlig Hengivenhed

Henriette H. -

[Paa Bagsiden] Hvordan lever Fru Lessøe naar De skriver maa De endelig fortælle mig lidt om hende!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost