The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 6. november 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 6 November 1857 Kjre Fru Scavenius

Fr De og Deres tage over til Glorup maa et lille Brev dog bringe min Hilsen til Dem og alle kjre paa Baasns. Jeg veed slet ikke hvorledes Sundheds Tilstanden er dernede omkring, srligt i Skjelskjr? Her i Byen synes det som Choleraen havde lagt sind ind paa Hospitalet, maatte den kun de der, men den synes at vre ved Krfter, i de sidste Dage er igjen mistnkelige Tilflde, altid med de som have saa temmeligt overstaaet Skarlagens Feber. Mig afficerer det, uden at jeg dog kan sige at jeg lider af Frygt, jeg er kommet til det Anskuelses Punkt, at jeg vistnok faaer Sygdommen og det i dette Efteraar, det er altsaa kun at vide man skal paa den store tankevkkende Reise, og med den Forvisning at den forestaaer, som noget afjgort, kommer man bedst i Ligevgt. Det er saaledes at Vinteren ruller op uden at jeg beskjftiges som fr med Planer for et tilkommende Aar. Jeg har skrevet et nyt Eventyr, som vidst hrer til et af mine bedre, det kommer i Folkekalenderen, Pedersen gjr Billederne til det. Grev Moltke syntes ved vort Sammentrf hos Dem i Hotellet, mindre venligt stemt mod mig end tidligere, det har gjort mig ondt. - Grevinden kommer vel slet ikke til Glorup dette Aar; Fru Serre skriver at hun er meget lykkelig ved at den grevelige Familie have taget Ophold i Dresden denne Vinter, hun venter og foreslaaer at jeg ligesom Grev Moltke, og maskee paa samme Tid som han, skulde komme til Dresden og der tilbringe Julen, dette bliver der aldeles Intet af. Jeg kunde vel nok gjre Reisen, ja gaae til Italien denne Vinter, men jeg vil nu engang forblive her i det sygelige Kjbenhavn, man undflyer ikke sin Bestemmelse. Det har ret bedrvet mig for den gode Hr Ferslev, han har vistnok ret elsket denne forudgangne Broder; bring ham min Hilsen. Miss Duhnlop og Frken Schumacher haaber jeg begge ere glade og vel, de flge jo ogsaa med til Glorup. Siig til Otto og Luzia at jeg tidt tnker paa dem begge to og haaber at de ogsaa venligt huske mig. Det var et meget [overstreget] grovt stykke Heiberg skrev mod gamle Nathansen, i Flyveposten, deraf fik man da imidlertid at vide at Fru Heiberg havde beredt sig paa at optrde paa Hoftheatret, nu troer jeg rigtignok hun aldrig trder op igjen. Det er stor Skade! Endnu engang Tak for det hjertelige Sindelag, al den Godhed deres Naade viser mig. Deres taknemlig hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus