The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. oktober 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 402. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d 14d Oct: 57.

Min kjre Andersen!

Tak ret hjertelig for Deres Brev i Gaar Morges, jeg seer deraf, at De bliver lidt lngere borte, og skjndt jeg jo altid savner Dem naar De ikke er her, glder det mig dog at vide Dem i en saadan god og hyggelig Havn, som den De for jeblikket ligger i; og jeg vilde nsten nske, De blev der hele Vinteren, omringet af de elskvrdige Venner, der kun tnke paa at gjre det godt for Dem, og i stille uforstyrret landlig Roe; det er Noget Andet, end her i denne forvirrede Bikube. Vejret er gandske henrivende, det maa vre en lyst at spadsere derude i Skov og paa Mark, Efteraaret kan dog have de allerdejligste Dage. I Aften med Jernbanen rejser vores Henny og Vilh Bissen - til Rom, de vil jo vre Dem paa faa Miil nr. Planen er forandret, og de gaae lige ned til Basel, og derfra langsomt gjennem Schweitz, for at bestige Rigi etc etc: og passerer Alperne over St. Gothard; der kan endnu vre dejligt i Schweitz, og jeg haaber de to kjre smaa Mennesker ret skal nyde den friske Ungdoms tour. Jeg forundrer mig over mig selv, at jeg ikke slutter mig til dem, hvor saa meget netop i Vinter skulde kalde mig til Rom, isr at min gode Ven Hamilton er der, - men for det Frste vil det koste mig Overvindelse at leve i Rom, efter saa nylig at have tilbragt en saa herlig Tid der med min elskede Christian! Alt vil forekomme mig tomt

dernede, uden ham! Hvor Alt var for nylig saa rigt. - Jeg har haft den Glde at Fru Raaslff3500) fra Nordamerika er kommet hertil og bliver her i Vinter, med sin yndige lille Datter; Mennesker jeg saa gjerne er med! - I Dag har jeg haft travlt med at skrive Breve til Italien, og pakke Sager ind, Henny skal have med, deriblandt er ogsaa At vre eller ikke at vre til Hamilton. Han har nylig sendt mig en gandske fortreffelig Bog af een af hans Venner, saa vi udvexle Venners Bger - seer De.

Jeg haaber, naar De nu kommer til Byen, vil De ikke mrke noget til den slemme Sygdom, De har saa stor en Afsky for, men hvem har ikke det?! Man taler ellers nu aldrig mere om den her, det er jo muligt at den bliver her, som Typhus og andre onde Sygdomme; min kjre Ven, vi vide jo at saalnge vi gaae paa denne Jord er vi underkastede Forkrnkelighed og Dd og Tilintetgjrelse her - men hvilken uendelig magels Naade af Gud, at vi vide , at det rette

Liv frst begynder efter dette, hvor vi skal leve i salig Forening med de Elskede, gaaede derhen fr vi; ofte gjennemstrmmer mig en dejlig Glde, naar jeg ret levende tnker og fler det, og Gud vre lovet, det er ofte - nu - isr, siden Christian er der, hvor han venter mig; og mine Tanker dvle jo helst der! Men jeg gaaer stille roligt min vante Gang her - forventende - det Allerbedste, iflge Guds evige Naade og Forjettelse! - Jeg beskjeftiger mig Meget, det er det Bedste, naar man fler megen Savn; jeg begynder nu at overstte Dickens: A childs history of England der ikke er oversadt endnu; men jeg vil ikke vedblive dermed, hvis jeg ikke faaer en virkelig Forlgger, der vil give mig Noget derfor; da det ogsaa vil more mig, og vre mig nyttig at have den Indtgt; for jeblikket veed jeg ikke hvilken Boghandler at henvende mig til; men det giver sig vel nok. Nu skal jeg ned til Bordet, og vre med Henny til Kl 6 1/2, da han kjrer ud paa Jernbanen; hvor vi vil savne ham, der gaaer som en venlig mild Alf imellem os andre alvorlige Skikkelser, baade Unge og Gamle!

Torsdag Morgen.

Nu er vores Barn afsted, og snart synden for Elben; vi fulgte Alle ud til Jernbanen, men det var ingen tung Afskjed, om 5 Maaneder er han her igjen, med Guds Hjelp; jeg er nu saa vandt til at sige Farvel, at det gaaer gandske let for mig, isr siden den alvorsfuldeste af Alle - med min Christian, synes mig alle Andre ere intet!

Hvor jeg blev bedrvet ved at see Deres tunge humeur i den frste Deel af Deres Brev, men atter glad ved den Anden , hvor Uvejerskyen hos Dem, oplste sig i - en Digtning! Det var dejligt! At jeg lnges efter det bletr kan De begribe, og med nogle Dages Taalmodighed haaber jeg at nyde dets herlige Frugter! Gudskelov det bragte Dem igjen i Ligevgt, nu er jeg vis paa De har det meget bedre siden det kom frem! Jeg hudsker saa mangt et Eventyr og Histories Fremkommen, og Alle hvor de hilstes med Glde!

- Her afbrdes jeg af den unge Fru Lesse, der rejser om nogle Dage, samt hendes Mand til Jylland, for i Vinter, til Foraaret er de atter her igjen, og saa haabe de at see Dem!

Jeg har ikke seet rsteds, siden jeg skrev sidst, men maaske i Dag, naar jeg gaaer lidt ud; Vejret er endnu smukt, skjndt ikke som i Gaar, thi Solen er borte, men det er stille og mildt.

Nu er det gamle Theater saavidt under Tag, og det seer ud som en stor Kasse med en lille ved Siden af - oh misre!

Jeg glder mig hjerteligen til De kommer ind igjen, men, saa maae De endelig ikke tnke for

meget paa den slemme Sygdom, kjre Andersen. hudsk paa, at De vil vre langt raskere, naar De jager alle de Tanker paa Dren. De skal nu ret leve for Deres Venner, og med

dem, De veed jo hvor de Alle

ere lykkelige ved Dem!

Farvel saa lnge, kjre Ven, Sndag eller Mandag, naar De er lidt udhvilet, sees vi; pas godt paa Dem selv, og bring Soelskin og Soelskinshumeur med, - dog er det overtrukket, er De lige hjertelig velkommen

til Deres trofaste ssterlige Henriette Wulff.

Venligste Hilsner fra Sster Ida og den bortrejste Henny

- ikke Lieut. Koch som De saa fornem siger.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost