The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. oktober 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr

den 10 October 1857

Kjre Jonna!

Ved min Hjemkomst fra Udlandet, nu for en Maanedstid siden, fik jeg Dig netop at see, tale med Dig kom jeg egentlig ikke til. Astrid fik sagtm ig at jeg var en uartig "Een" der slog Maria, Rigmor sagde et kjrligt Ord og din Mand saae paa mig med milde ine fra de gamle Dage. I en Morgenstund sad I Allesammen i Vognen og rullede afsted idet jeg kom, "God Dag - Farvel!" det var hele Mdet, samme Dags Aften jog Theodor mig afsted fra den syge By, jeg kom i Hui og Hast paa Jernbanen, trak to Dage Veiret i Roeskilde og var saa nu tilbage hos Ingemans. Det er velsignede Mennesker, jeg fler mig altid saa hyggeligt der, men denne Gang var jeg puffet fra min betnkte Hyggelighed hjemme; Aldrig har der vret en vrre Stank om Sorby, som der denne Gang blste fra Mosen og den fade Kloak der har Udlb ved Ingemanns / Have, idelig taltes om Cholera i Korsr og den Bevgelse samme syntes at gjre om over Skjelskjr, jeg kunde blive syg alene ved Talen. Netop i dag fjorten Dage tog jeg her til Basns, der som Du veed, ligger neppe een Miil fra Skjelskjr, og ikke lngere borte, i et af Sognene ved Holsteinborg, der ogsaa Cholera, jeg syntes hele Tiden jeg kunde ligesaa godt have blevet i Kjbenhavn; imidlertid paa Basns er jeg velkommen; jeg har det altid her saa godt og fra mine Vrelser har jeg ud over Beltet, her et Stykke af Havet, den aabne Vei ud i den vide Verden foran mig, jeg har her skrevet ned Indtrykkene fra mit Ophold nu sidst i Engeland, jeg troer det vil lses med Interesse og saaledes faaer Du da ogsaa engang noget at hre om mit Ophold hos Dickens, thi faae talt med Dig i denne Verden bliver der jo aldrig Tid til naar Du er i / Familieskjdet, hvor Tanter, Kousiner, Sskendebrnebrn og intime Venner af samme, heelt og fuldeligt omslutte Dig. Jeg har i disse fjorten Dage her paa Basns egentligt ikke flt mig ganske vel, det er som jeg stod ombord paa et Skib; jeg har ganske den samme Fornemmelse, som jeg havde under forrige Cholera, da jeg fr de heelt var fra Kjbenhavn opholdt mig der, jeg troer det ligger i Luften og at vi i dette Hjrne af Sjlland er temmeligt omspndt af den sygebringende Luft, i Kjbenhavn er det vist ligesaa godt og derfor er det min Bestemmelse at jeg paa Onsdag, i nste Uge, om Gud vil, tager igjen ind til Byen. Hvad jeg troer at have flt Gavn ved er nogle Rabaraesdraaber, samme Slags man seer i Prst, som jeg frte med fra Sor og daglig tager af, mange har jeg nu ikke tilbage og paa Hjemveien kommer jeg ikke ind til Sor, men jeg veed at din Fader er ude hos dig og jeg beder dig om du vil/ faae ham til at tage en Flaske hjem til Kjbenhavn af disse bittre mavestyrkende Draaber , (2# 10 koste det, men nsker nok at faae dem med "Udskrift" paa Flasken, det fik jeg ikke sidst og tog dem ind "paa Deres Ord", heldigvis vare de rigtige. Rigmor sender jeg mange kjrlige Hilsener, Astrid tnker jo kun paa Marie, saa kan Marie hilse hende, den lille Christine kjender mig slet ikke, men Rigmor kan jo fortlle hende, helst naar Astrid ikke er i stuen. - Stampe bringer Du min hjertelige Hilsen, ligesom ogsaa din Fader, der nu er lykkelig da han sidder med Brnebrnene et paa hvert Kn og saa Rigmor paa Ryggen. Siig mig en Gang hvilket Indtryk "At vre eller ikke vre" gjorte paa Elise, hils hende og Janina, ligesom ogsaa dine Svigerforldre og Svoger. Jette Wulff bliver da denne Vinter i Kjbenhavn, det glder mig, jeg troer det er hende bedst, det ngster mig virkelig at hun saa ene maa flyve om som en Fremmed mellem de Fremmede; hvor man fdtes og opvoxte, er dog Hjemmet. - / Din Moder har besgt hende et Par Gange, det er underligt at de to ere saledes ligesom drevne fra hinanden og dog smukt tnke paa hinanden, jeg har selv noget lignende; Venner jeg engang ret troede altid at skulle leve med, ser jeg nsten aldrig og det gamle milde Ansigt, Ungdoms Smilet, har faaet noget fremmet; dog engang i et andet Solskin, kommer nok alt det forsvundne Bedste frem. Hjertets Varme ver den Magt, som Varmen ver paa det sympatetiske Blk, un usynlige Skrift kommer igjen frem. Et Bekjendskab jeg gjorde paa denne min sidste Reise vil interessere Dig, naar vi kom til at tale derom og jeg kunde give Dig Alt hvad der blev sagt; det var i Banevognen mellem Hannover og Haarburg jeg traf en ldre Jdekone, som kjendte mig efter et Portrt og snart kom jeg efter at det var Jenny Linds Svigermoder, min sidste Roman havde srligt interesseret hende og ved den kom vi til at tale om Jdedom og Christendom, hun fortalte hvor levende hendes Svigerdatter og dennes Mand nskede at hun gik over / til Christendommen og nu fremsatte hun saa klart, saa smukt religieust sin Tanke - men det lader sig ikke give i et Brev, isr et saa jagende som dette. Jenny Lind vil nu kjbe sig en Eiendom i Engeland nr ved London; paa denne Reise saae jeg hende ikke og dog var vi ved Dresden kun to Mile fra hinanden. - Jeg begynder at tnke paa en ny Digtning den begynder at udfolde sig for mit sjlelige ie, om det bliver en Blomst der skal velsignes eller trdes paa - ja nu maa vi frst see den komme frem, saalnge den kun tilhre mig har jeg min bedste Glde af den. Men nu lev vel kjre Jonna, i Tankerne er jeg hos dig, din Mand og dine Brn!, ved Leilighed, naar Tid og Stemningen vil det, glder Du mig nok med et Brev.

din hjerteligt hengivne

H. C. Andersen

Til Fru Baronesse Jonna Stampe fdt Drevsen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 114-119)