Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 5. oktober 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 398. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 5 Oct: 57.

Min kjære Andersen!

Tak for Deres sidste Brev, det lod dog til, Gudskelov, at De nu havde det bedre, skjøndt det synes, som om den Weimarske Forkjølelses dæmo­ner ikke ret vil til at give Slip paa Dem. De kan begribe, at jeg længes ret efter Dem, men takker dog nu Gud for, at det ikke seer saa bitterligt bro­get ud, som dengang vi sidst tog Afskjed. Den befrygtede »Sot og Syge« vil med Guds Hjelp ikke hjemsøge os dennegang, og jeg haaber, at de enkelte Tilfælde der viser sig nu og da, snart vilde ophøre og De atter vende rolig og tilfreds hjem. Med Fru Ørsted er det fuldkomment godt, jeg tilbragte en heel Dag med Mathilde forleden, først til Middag hos Jeri­chaus og om Aftnen hos Lessøe's; De seer hvor jeg slaaer mig løs, men det var første

Gang siden jeg sidst

kom hjem, at jeg saaledes tog ud, men Jerichau's havde saa ofte bedet mig, at jeg ikke længer kunde sige nej, og Lessøe's - ja dem kommer jeg ofte til; de boe her i Nærheden. Alle spørge de til Dem, og baade Mathilde Ø: og jeg, som Deres Venner ere jo de, som Spørgsmaalet henvendes til, og vi love det Bedste - at De snart kom­mer! Unge Fru Lessøe faaer Dem vist ikke at see, om otte Dage rejse de til Jylland for i Vinter, og næste Sommer til Italien. Her er en anden Dame i Byen i disse Dage, Fru Arneman fra Altona, Moder til Leut. Lund's Brud , der dagligen spørger til Dem, »Wo ist dog Andersen?« Hun kommer lige fra Eisenach, hvor hun har tilbragt Sommeren, og beklager at De

ikke kom til Festen paa Wartburg; den skal have været, efter hendes Udsagn: »göttlich «!

»Ganz wundervoll!« etc etc etc.

Om otte Dage, i det seneste, rejser vores kjære Henny til Rom; med sin unge Ven Vilhelm Bissen vil de ret nyde en frisk Ungdoms Rejse; Vilhelm bliver jo i Rom som Billedhugger, studerende at sige; og Henny, for hvem dette jo blodt er en Fornøjelses Rejse, vender hjem igjen til Foraaret, naar Isen smelter og de hvide Svaner udfolde deres Vinger, saa drager han jo til Vikings igjen, flink Søgut som han er! De lægge Vejen over Stettin, Berlin, Dresden, Vien, Triest, Venedig, Florents - Rom! I Vien har Henny især Lyst at opholde sig nogle Dage, da der er ypperlige Arsenaler, og Ting han kan, foruden høste Glæde af, lidt Nytte i sin metier; jeg har lovet ham at spørge, om De ikke vilde introducere ham til nogle Mennesker paa den Vej, dersom det ikke generer Dem. Og jeg tilføjer, uden at han veed det ­at De jo kan godt være ham bekjendt, det yndige lille Menneske; smuk og elskværdig som han er. Han giver sig af med at tale Tydsk, Engelsk og Fransk, og studerer flittigt Italiensk i denne Tid, saa der vil Intet være i Vejen. Til Vien faaer han jo Brev til Theophilus Hansen,3490) men veed De ellers Nogen, der eller andetsteds kan han jo aldrig have bedre »Pas « end det man faaer af Dem! Det veed jeg jo af Erfaring, hvor Deres Navn virker magisk - ogsaa paa den anden Side af Atlanter-Havet, hvor jeg har erfaret det. Fra Fru Bushby fik jeg i Gaar et meget langt Brev, med de venligste Hilsner til »our friend H. C. Andersen!« Hun er uendelig elsk­værdig imod mig, for at faae mig over til England i Vinter, og indrette alt paa det Bedste; det er formedelst hendes Søn, jeg meget godt kjender fra St Croix i Vestindien, at dette mit Bekjendtskab og min Correspon­dance med hende hidrører, men nu vil jeg svare hende ret omstændeligen, at jeg ikke kommer i Vinter og ønskede at have en frisk Hilsen fra Dem

til hende ; send mig derfor nogle venlige Ord, hvis De har Nogle at sige hende, jeg kjender egentlig ikke Deres Forhold til hende, men De pleje[r] jo at være af de Mennesker, der ere venlig stemte for - de Fleste. Hvor godt at De skriver Deres sidste Ophold hos Dickens op, men kjæreste Ven, De maae ikke som De selv kalder det, »pynte paa det« det var vist et saa skjøndt Samliv, De og Dickens havde sammen, at den blotte Sandhed, vil være det Allerbedste!

Mine Tanker ere ofte hos Dem, og nu seer jeg Dem Gudskelov rask og rolig nydende disse stille Efteraars-Dage hos Mennesker De holder af, og gjerne er med, og i et hyggeligt Hjem; var det ikke for lidt egoisme, at jeg ogsaa gjerne saae Dem lidt, vilde jeg næsten ønske De blev derude den hele Vinter; Det vilde De maaske befinde Dem bedre ved, end at vandre om i denne taagede smuds[ig]e Bye, og høre saa meget nonsence, som De gjør paa Gader og Stræder.

Det fornøjede mig at see af Deres Brev til Dickens, hvilken interesse De havde for Englænderne i Indien,3491) og for England i det Hele. Jeg er jo meget inde i Alt hvad der angaaer det Land, deels ved idelig at læse det Lands Forfattere, men især ved min uafbrudte Brevvexling med en Englænder, der med stor Insigt og ypperlig Opfatning af alle Forhold, for­ener at udtrykke sig skriftlig, saa gandske fortreffeligt og klart, at det ofte gjør mig ondt, at kun jeg skal nyde godt af et saadant Talent. ­

Tak for hvad Venligt De siger om min Bliven her i Vinter i Danmark og her hos min Syster; javist er det »en Havn « min Ven; men ofte kan der være, om ikke svær Sø, dog ret ubehagelige Dynninger i en Havn, og i Grunden veed jeg ikke, om i det mindste Sjælen føler sig meer tilpads i en Storm paa Havet det frie, end i en flau Dynning, hvor man er udsadt for Søsyge. Herom kan siges en heel Deel, baade - som Sømand - og som Menneske!

De seer, jeg kan dog gjøre Løjer, midt i hvad der piner mig, og det har virkeligt været en Pine at skulde bestemme sig til - Enten - Eller! Nu bliver jeg for i Vinter - tilsyneladende for Andre er det jo det Bedste og Rigtigste; men - om det virkelig

er det Rigtigste for det Bedre i mig, derom har jeg en stor Tvivl, men som jeg troer De

min Ven ikke kan gaae ind paa, med Deres Anskuelse af mig - but never mind! ­

Senere.

Nu maa dette afsted og bringe Dem min kjærligste søsterlige Hilsen, som ogsaa venligst fra Søster Ida, og en heel Deel Mennesker.

Ved nu at have siddet dernede ved Frokostbordet og talt med de to rejsende unge Herre, troer jeg at tage mit Ønske tilbage om Introduction til Nogen paa Vejen for Henny, da de vil rejse temmeligt hurtigt lige ned til Rom, og faaer ikke Tid til meget at see dem om. - Men send mig en Hilsen til Mrs: Bushby, hvis De vil; og lad mig ret snart faae nogle Linier fra Dem igjen. Det kan jeg lide at De læser Engelsk! Men om De kommer saalangt som her til Slutningen af dette lange Brev, er uvist; det morer mig altid at tale med Dem saaledes, det er dog altid en lille Erstatning for den muntlige Meddelelse.

Farvel, kjære broderlige Ven, God bless You!

Vær rask og glad, og siig det snart til Deres uforandrede

Søster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost