The Hans Christian Andersen Center

Dato: November 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

(Kjbenhavn Nov. 1834)

God Dag! De troer nok; jeg er reist udenlands igjen siden der gaaer saa lang Tid mellem mine Breve? Naar De nu aabner dette Brev og seer Billedet, saa bestyrkes De vel i Troen? Men det er ikke saa! Nu har vi ogsaa faaet udenlandske Vuer paa vort Brev Papir, hele tre af Kjbenhavn, og een med Helsingr, Kronborg og Sundet. Nu staaer De ved Peblingesen paa det saakaldte Blegdam og seer over Sen og Farimag Veien; som en bereist Sster kan De nu gaae det igjennem for Caroline og Louise. Husene i Forgrunden kan De sige om, at derinde foregaaer en Hverdags Historie, bag Hkkene trkker maaskee Amor Hjerter paa et Straae. Det lille Lysthuus ved Sen, besynger Herts i sin Spadseretour. Baaden der flyver afsted tilhrer Eline, den bekjendte Donna del Lago188 . Veirmllerne ovre ved Farimagsveien ere byggede i Form af de Don Quiquotte kjmpede imod. Om de paa Volden kan De fortlle Sujettet af Oehlenschlgers miskjendte Kanariefugl189 , det brede Huus er Casernen, der slumrer Heltelivet; Rosenborg Slot ligger ved Rosenborg Have og Eventyret der kan De jo spille Dem paa Klaveret. Nicolaitaarn er blevet uddeligt ved H. C. Andersens "Kjrlighed". Rundetaarn190har Rosenkilde skrevet noget fortvivlet om; Fruekirke hedder paa Fransk: notre Dame, og det er en Roman af Victor Hugo. Det hie Petritaarn har en Hane der gav Anledning til Bladet: den galende Hane191 ; og da vi nu tale om Anledninger, vil jeg bemrke at da Vignetten ingen Anledning giver mere til at vrvle vil jeg holde op. Nu komme vi til Deres frste Sprgsmaal: Hvorfor har Andersen ikke saa lnge skrevet? De veed ikke hvorledes jeg sidder i det! Jeg skriver just, skriver Nat og Dag og derfor har jeg slet ikke skrevet. Min Roman voxer og voxer, den ligner sin gode Fader ogsaa i Vxten. To Dele bliver den og vi komme dog ikke lnger end fra Rom til Neapel i den192 . Kan det more Dem, skal jeg fortlle noget om den! De veed at Deres Tantes og i Sandhed, fleres nske, at jeg skulde komme med en Reise, ikke gaaer i Opfyldelse, jeg er blevet et Trodshoved, jeg gjr nu aldrig mere hvad Folk vente og forlange. En Reise kan Enhver skrive! og der er talt atter og atter om hvad jeg har seet nu kommer jeg derfor med Productet paa min egen Maade. De skal faae hvad jeg har seet, oplevet, flt og drmt paa de to interessanteste Steder i Italien, Rom og Neapel, men som Walter Scott, om jeg saa tr sige, skildrede Hilandene og dets Folk, giver jeg Hesperiens Natur og Mennesker. De skal komme til Italien, og jeg haaber at min Bog ikke er en stahlholsteinsk Corinna193 , en daarlig Sammenltning af en "Guide" og en Kjrlighedshistorie. Meget faae Mennesker kjende min Roman, men de Faae ja De vil ikke misforstaae mig, men gldes derover ere henrykte, jeg fler man skatter mig hjere og jeg har ved at fle min egen Kraft faaet et Mod, en Munterhed, jeg ikke kjendte i mange Aar. To hist forskjellige Mennesker, jeg kjende og som have vret i Italien, stod Taarene i inene da jeg frte dem gjennem min Bog til deres tabte Paradis, og de som ikke vare der, faar ordentligt et Slags Reise-Vee. Hver Characteer er taget af Livet, hver ikke en er digtet, jeg kjender og har kjendt dem Alle. Improvisatoren eller Rom og Neapel bliver rimeligviis Tittelen. Da der komme en Vrimmel af nye Sager til Nytaar, saa skal min ikke ud, jeg har ingen Hast! heni Februar, rimeligviis; naar det Andet er fordiet vil jeg vove mig ud med mine Oranger og Druer. Jeg vinder Dem, Tante, Bedstemoder, min halve Fdeby ved den Bog, kan De troe! jo der vil blive Rift om mig naar jeg til Sommeren kommer. Jeg er dog en ungdommelig Forfatter endnu, hrer De nok paa min Begeistring, min Troe paa Menneskeheden og mine egne Arbeider! Men nu Spg til Side, Hvad bliver der af Deres belovede Bog? Maa jeg bede? Lidt derom synes jeg De nok kunde sige mig. Lad mig ikke vente dermed til Sommeren. Til Sommeren? Ja det er et smukt Navn, men mere have vi da heller ikke; 9 Maaneders Vinter, een Foraar, een Efteraar og den ene derimellem Bagerovns eller rettere Drivhuus-Veir. Jo det er et deiligt Klimat vi leve i. Nu har det regnet i 8 Dage i Trk! Det synes mig en god Idee om unge Mennesker her, naar de bleve forlovede, de da isteden at forre hinanden Ringe, da gave hinanden Paraplyer. Gid dog det vilde fryse, ret fryse saa Alt blev Iis, det var dog noget! Skal det vre Gilde, saa lad det vre til Gavns! Ellers lnges jeg meget efter den saakaldte Sommertid, at jeg kan komme over til Dem. En Pakke af mine Kobbere, er rigtignok forliist mellem Civitta Vechchia og Livorno, men een Pakke gik over Land og den har jeg faaet. Jeg har nu ladet mig gjre en Reisebog, hvor Vuerne ere klbede i, den er gjort saaledes at den kan ligge i min Kuffert og jeg saaledes kan tage den med til Odense. De store Kobbere maa jeg rigtignok lade blive, men i Bogen er da henved 150, og det er jo dog ikke saalidt og naar jeg end fortller til, skal De faae et ganske artigt Begreb om Italien, desuden har De jo, fr jeg kommer, lst Romanen og er altsaa ganske hjemme i Rom, Terrazina, Neapel og Amalfi. Kjender godt baade Vesuv og den blaae Grotte og har med min Antonio vret saavel i Pompei, som ved de grske Templer inde i Calabrien. - - Daglig kommer jeg til Collins, men det er nsten ogsaa det eneste Sted jeg kommer, jeg har, som man siger slaaet Haanden af alle mine andre Venner! 2 Gange til Fru Lesse om Ugen, driver mit Hjerte mig, da jeg veed hun ser mig saa gjerne, men jeg har ikke lnger Lyst at vre ude, skjndt jeg overvldes med Indbydelser. Hos Collins er mit Hjem; de smaae Datterbrn der, kalde mig Onkel og Conferentsraaden er mig saa ganske en Fader, som hans Brn ere mig Sdskende, at jeg maa vre hjemme.

I disse Dage er jeg gaaet ind i Kunstforeningen, hvor der er srdeles interessant; mit Portrt var der fr jeg, som De vel har seet af Kjbenhavnsposten194 . Det hnger nu hos Collins, hvor det jo er hjemme. Geburtsdagsstykket: Klrkevnget blev der da hysset af den anden Aften, men saa kom jeg og klappede og nu gaaer det. Jomf: Grahn195danser, som en Engel, jeg er ganske indtaget i hende og har bedet Bournonville196at indvitere os samme, hos sig; jeg gad nok vidst om hun har Aand, som hun har Been. Fru Heiberg siger mig at det skal vre en dannet Pige. Forleden var der Digterselskab hos Collins: Hertz, Heiberg og Jeg vare de Fremmede; eller som den gamle Collin sagde, to Fremmede kun, thi Andersen er Sn af Huset; Heiberg var vittig, Hertz dv (men ungdommelig) og jeg var moersom. Ja De kan ikke troe hvor jeg har taget mig op. Er De ikke nysgjrrig derefter? Vil De hre et Par Domme om mig. Fru Lesse siger: "Han har faaet Menneskekundskab; han kan spille med strste Natur den Aabenhjertige, men han fortller dog kun hvad han vil. Jeg forstaaer mig ikke rigtig paa ham!" Den gamle Collin siger: Jeg troer virkelig han er blevet en ganske solid Fyr, men de gamle Manerer har han ikke lagt af. Fru Drewsen197og Luise198forsikkre. Han er blevet ellevild og overgiven, kaad i hieste Grad; men dog saa adspredt, saa forunderlig, man veed dog ikke ret hvorledes han har det !" Hvad troer nu De om mig? Ja siig mig det nu frst efter De har lst Romanen, og [derpaa] efter at jeg har vret i Odense. At jeg endnu har den [gamle] Skik at snakke meget om mig selv seer De nok af Brevet, men det er jo ogsaa et langt Thema. Vil De takke den fortrffelige Bedstemoder og takke hende for det lange, smukke Brev. Hrer hun noget fra Milo199da veed hun nok at Penge er altid velkommen hos en ung Poet. Siig til Tanten og Dem selv at det slet ikke var smukt kun at sende mig en Lap Papir med fire Linier til min Velkomst, jeg som skrev Dem saadan et langt, nydeligt Brev til. Maa jeg nu bede om et ordentligt. Dette De faaer idag seer jo rigtignok forskrkkeligt jadsket ud, men naar De betnker at jeg nsten hele Dagen maa skrive, saa kan De nok vide at Haanden kommer i Vane med at lbe. - De maae gjerne jadske igjen, men det kan De da ikke. - Min Spaniere i Odense tager jeg snart fat paa, jeg maa have min Fdeby paa Theatret, med baade Spriten og Trommen. Hils Faderen, Moderen og alle Sdskende. Vil De overrkke Frken Sleppegrel indlagte Blomst, det er en Anemone plukket ved Posylypgrotten paa Virgils Grav ved Neapel. Der ere mange og have bedet om den, men trofast holder jeg mine Lfter. Lev nu vel! skriv snart; jeg boer 280 anden Sal i Nyhavn paa Charlottenborg Side. Hils B. Salomonsen. med broderlig Hengivenhed

Digteren

Tekst fra: H.C. Andersens Hus