Dato: 28. september 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør.

28 Sept 1857.

Kjære Ven!

min hjerteligste Tak til Dem og Deres Kone at De, som altid, saa gjestfrit modtog en halv Flygtning; tak for den Livs-Philosophie De beaandede mig med, nu jeg er ved Havet, ved den aabne Landevei ud til den vide, Verden, begynder jeg at fornemme Indvirkningen.

De vil forstaae min Stemning i Sorø, naar De husker paa at jeg kom fra Udlandets Liv og Solskin, men kom febril, havde Feber i Blodet og den første Hilsen paa Grændsen er: Cholera! det Uhyggeligste jeg kjender. Saa farer jeg med Fartøi lige i Løvens Gab, seer det syge Korsør i graa Morgendæmring, kommer til Kjøbenhavn og istedet for ret at gjenleve med mine / Kjære der, jages af Lægen afsted. Det hyggeligste Hjem, selv midt i Efteraarets brogede Skov-Natur, løfter ikke strax det overvældede betagne Sind, jeg ligesom laae endnu efter et Fald; her nede paa Basnæs er vist slet ikke saa sundt, men lidt efter lidt samler man sig og iaftes da jeg fra mit Vindue saae ud paa Havet, som Maanen speilede sig i, var det mig som i Ungdoms Aarene,jeg havde den Følelse: jeg døer ikke! - Forstaae mig, det er slet ikke det at døe som volder mig Angest, men Overgangen, det Uvisse; hvor smertelig denne vil være og der til, hvilken Plage, hvilken Fortræd for de Mennesker i hvis Huus jeg netop er. Det tænkte jeg i Sorø, det kommer mig ogsaa her i Tanke, men med Dagene bliver slige Tanker ogsaa afslørede og med Guds Hjelp er jeg snart ganske Helt! /

Det var venlige, hyggelige Aftener jeg ogsaa denne Gang tilbragte i Sorø, kun udenfra kom Trykket; den fæle Lugt fra Kloaken, den urene Sø-Luftning mindede ogsaa om Tidens Brøst jeg ønsker saa inderligt at der snart maa være frisket op dernede!

Igaar havde vi ellers her en vaad varm Taage, som jog mig ind fra Haven, det var som Damp fra Fru Choleras Bryghuus, siden skinnede Solen klar, det gjør den ogsaa i Dag, gid det maa være til det Gode. Endnu en Gang Tak for Deres Godhed og Venskab for mig, bær over med mine Svagheder hvad Sygdoms Tiden angaaer, dog det er jo sandt, De sagde een Dag at jeg var denne Gang meget sindigere og rolig end ved forrige Prøvelse; har De endnu den Mening?

Tusinde kjærlige Hilsener til Dem og Deres velsignede Kone.

Hjerteligst H.C. Andersen

til

Hr Konferentsraad Ingemann.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 442-44)