The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. september 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 393. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d 15 Sept: 1857. Aften.

Min kjre gode Ven!

Gudskelov for det Brev jeg nu denne Aftenstund modtog fra Dem, og tak fordi De saasnart gav mig Efterretning om Dem! Jeg vil strax tale lidt med Dem, for at sende dette afsted i Morgen med Middagstoget. - Ja vel, er det et alvorligt jeblik for os Alle! Men Guds Villie skee! - Hvor heldigt at De just traf Dom-Provsten i Vognen, jeg hrer det er en munter venlig snaksom Mand, saa jeg haaber han taler alle mrke Skyer bort, og at naar De Torsdag kommer til Sor er Deres Sind og Sjl lettere. Afskjeden i Gaar var tilvisse bitter, jeg blev ret inderlig bevget, var syg hele Dagen; den gode Fru Lesse3469) kom for at jeg skulde lse noget hjt for hende, men uagtet jeg gjorde den strste Vold paa mig, hvrken Miltons Paradise lost eller Kingsley's Taler, ja ikke engang Davids Psalme d 104, som jeg elsker saa hjt, kunde jeg lse ordentlig, saa kom Lesse for at hente hende; og nu i Dag har de kjre venlige Mennesker atter vret her, for at see til mig, og det er meget bedre i Dag. Fru Lesse havde umaadelig gldet sig til at gjre Deres Bekjendtskab, og haabet det nu skulde skee - men vi vilde haabe det blodt er lidt opsadt og at vi snart alle skal samles glade igjen! I Dag udmalede vi ellers en Plan, hvori De var en vigtig Person, nemlig, at De og jeg, for at undgaae denne Vinter her i Byen, skulde rejse til Rom, eller et Sted i Syden, hvor det behagede. Vi kunde nu om en 14 Dage stde sammen i Hamborg og gandske roligt og i al Mag gaae til Cln, ned ad Rhinen til Manheim, saa paa Jernbane til Bern, og der kunde vi bestemme hvor vi vilde lgge Vejen gjennem Schweitz og over Alperne. Jeg troer det kunde gaae meeet godt; men det troer maaske De ikke; hvr

skulde srge for sine egne materielle affaire, men nyde det Gode af at vre i hinandens Selskab, og ikke allene ude i Verden. I Rom vare vi Herre over at sge hvor vi helst boede, hvr isr; der

vil jeg trffe sammen med min lille sde Henny (men det er en stor Hemmelighed ) der rejser senere derned, for at opholde sig i Rom i Vinter, med sin Ven Wilhelm Bissen, der alt som ung Kunstner begiver sig did. Det var Lesse, Idas, og min Plan, men mon De synes den er god?! At Henny skal til Rom er en present hans Fader gjr ham, da det gode Flgeskab af hans Barndoms Ven tilbyder sig just nu. - Tnk nu lidt herpaa, thi skjndt det er mod alle mine Planer, mod min tidligere

Lyst - saa troer jeg dog at vilde gjre det, dersom De vil flge med, da jeg troer De vil have uendelig godt af at tilbringe en Vinter i lidt mildere Klima; og isr at undgaa Een, og Denne, i Kjbenhavn. Enten De nu tager denne Plan, som en virkelig eller et Luft Kastel, saa svar mig net og godt paa den. Hvad det Materielle angaaer, da ere vi begge saa vandte gamle Rejsende, at det vide vi omtrent hvad der vil gaae med; jeg siger som min engle Chr: saa ofte sagde: Man har jo Pengene for at bruge dem. Naar jeg nvner den Rejse-route af Rhinen og Schweitz, da er det deels fordi den staaer mig nrmest i Tanker, jeg kom hjem af den Vej sidst da jeg rejste fra Neapel med den gode Worsaae,3470) og - deels fordi De

bedst kan rejse den Vej - incognito! Jeg mener at st i Tydskland var De saa nylig. Var det nu ikke en dejlig Plan? Jeg maae nsten lee af de gode Mennesker der vil raade mig til Opholdsteder; i Dag fik jeg Brev fra en tydsk Dame, der endelig vil have mig til Meran i Tyrol. Samme Dame - Fru Arneman,3471) der opholder sig i Eisenach med sin Datter, der er Lieut: Lund's Forlovede, beklager inderligt at De ikke kom til Eisenach, det var et stort fejlslagent Haab for hende og - hvor Mange! Festen der skal have vret interessant og Wartburg som altid - dejlig. Hun har ogsaa vret Gjest i denne Tid hos Commandanten, og boet paa Wartburg selv. Jeg vil ikke slutte dette fr i Morgen, for at sende Bud til Fru rsted, og give Dem friske Efterretninger fra hende. Hvor det dog er godt og rart at sidde og tale lidt med Dem, skjndt der er 4 Miil imellem os, ja det gjr man jo undertiden til sine Antipoder.

Gid jeg nu vidste Dem i ligesaa godt humeur, som jeg er det, kjre Ven, ja lad os holde det oppe, det

er jo rigtigst, og godt! Men at De er forkjlet er ret slemt; hold Dem bare lidt inde fra denne pludselige kolde Luft, og tag en god Bog; i Dag har jeg lst frste Bind af Franklin's Works.3472) Sjlen bliver ordentlig gandske styrket og sund af at leve med den Mand! Hvilken Ligevgt og Retsindighed i den herlige Mand, foruden alle de andre ualmindelige Gaver han havde faaet. Hvor det gjr godt, saaledes at see store Mnds footprints i deres Levned som Longfellow har det:

Footprints on the sands of time

- - - that perhaps another,

Seeing, shall take heart again!3473)

Ja - det maae vre en dejlig Bevidsthed at have virket Noget for sine Medmennesker. Tnk nu Andersen hvormange, spredte over den hele Klode, - hvor der lses, der sidde og lse og gotte sig ved Deres Eventyr! etc etc etc; og om hundrede Aar lses de endnu og meget lnger!

Jeg vil nu sige Dem Godnat, for i Aften, gid De dog flte Dem vel, min kjre Ven, men er nu den slemme Forkjlelse snart ovre, haaber jeg det hele vil blive godt; og vi kunde endnu faa et dejligt Efteraar. Vejret har her i Byen vret fortreffeligt i Dag. Godnat, i Morgen meer.

Onsdag Morgen d 16d.

(pardon for denne lille !)3474)

Det er meget bedre med Fru rsted, Gudskelov! Budet kom nu tilbage fra hende. - Atter smukt Vejer i Dag, jeg haaber De har det godt nu, min kjre Andersen, lad mig endelig hre fra Dem fra Sor, saasnart De kan! Tiden er lbet lidt fra mig, dette maa afsted, for at naae Banegaarden i rette Tid, derfor Farvel!

Gud vre med Dem og os Alle! Det er han jo! Ida hilser venligst.

De omfavnes i Tankerne af Deres ssterlige

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost