The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. oktober 1834
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 47. Fra Henriette Wulff. St Agnello d 1ste October 1834.

Til Andersen.

Endelig efter i lang Tid ikke at have talt med Dem min kjre gode Andersen, vil jeg ikke opstte det lnger [til] efter at have vret i den blaa Grotte, da jeg for det frste ikke kommer der. Det er en stor malheur, ikke sandt med det Been, der hindre mig i at flyve omkring, man skulde dog troe at dertil hrte kun Vinger, og hvad dem angaae troer jeg bestemt at have dem, Lngsels?Vinger, at sige, som ere store, men de kunde ikke hjelpe mig. For Deres sidste Brev722 takke[r] jeg Dem af Hjertet, meget gldede mig deri, og Noget blev jeg bedrvet eller stdt for. Kan De virkelig troe at en Omgivelse, hvordan den end er, hvordan den end er stemt for Dem, skulde have nogen Indflydelse paa mig? Jeg troede at De tillagde mig en fastere Characteer, og vil fremdeles troe det, da De vist Intet har meent med hvad De sagde; ikke sandt? Deres Flugt gjennem Tydskland var jo smuk; men hvordan var Deres Hjemkomst, jeg lnges ret efter at hre Noget derom; siig mig endelig Alt omstndeligt . De to smaa Digte De afskrev i et Brev til mig fandt jeg meget smukke, isr Farvel til Italien.723 Nu lnges jeg efter Improvisatorens Ungdom; om ikke fr saa i Rom venter jeg at hre Noget om den af Dem selv, tilligemed meget Andet. Her er dejligt Andersen i Italien, og jeg kan ikke tnke mig endnu at forlade dette pragtfulde yndige Land. Jeg havde aldrig tnkt mig Viinen saa dejlig, som den er naar hele Strkninger hnge fulde af de modne tunge Druer, og de utallige dejlige Trer hnge fulde med de forskjelligste Frugter. Det er en uendelig Mangfoldighed og Yppighed i Naturen. Dog De kjende jo Alt dette! Hvad synes De nu om den nordiske Natur herefter. - Jeg var gandske vis paa den 24,724 at see nogle venlige Ord fra Dem, - men hvem der ingen fik, var mig. Hvordan gaaer det med Kennilworth, kommer den paa Theatret i Vinter? Hvordan lever alle Collins? hils dem meget, Ingeborg og Louise isr, og fortl mig om dem. Hils ogsaa ret meget den gode Frue Lesse og den srdeles nette Ludvig Mller. Hvor ofte naar jeg har vederqvget mig i den velgjrende Luft og seet ud over den dejlige Udsigt mod Vesuv har jeg nsket Dem her, for med Dem at kunde deele min Fryd; men det var tomme nsker. - Disse faae Linier nskede jeg ret skulde kalde mig tilbage i Deres Errindring, at jeg deri maatte staae som fr De troede mindre fordeelagtig om mig. Naar jeg som jeg haaber snart skeer, oplever Noget der kunde interessere Dem, skriver jeg Dem et langt Brev til. De[m] derimod venter jeg ofte lange Breve fra, der vil bevise mig at De troer mig Deres uforandrede

hengivne J. W.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost