The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. september 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 26 September 1834.

Min kjre Sster Jette!

Nu sidder jeg i Nyhavn, Charlottenborg-Side, hvor Solen aldrig kommer, men det er just som det br! skal der vre Gilde, saa lad det vre til Gavns! en kold nordisk Skygge ligger over mit Arbeidsvrelse, men udenfor seer jeg Vimpler og Segl; Skibene komme og gaae i det grnne Vand i Canalen, Blgerne nikke imellem lidt, naar Maanen skinner paa dem, saa have de noget veemodigt, synes at ville fortlle om forrige Aar, da de skinnede som Svovl-Ild i den blaae Grotte og havde rde Kinder ved Skinnet af Vesuv; nu er det ganske anderledes og tale kunne jo Blger ikke heller; det gjr mig ondt for de smaae Stakler, de fryse vist snart ihjel, jeg har en Anelse om det, skjnt vor Almanak ikke lnger har Veirspaadomme. Mit Sovkammer er derimod beliggende mod Syden, den bothaniske Have699 udbreder sig som en grn Lombarder-Slette bag Gaardmurens Alperkke. Der staaer i Haven en hi bladfuld Poppelpiil, ved Maaneskin seer den ganske sort ud; saa tnker jeg paa de mrke Cypresser og alt det Smukke jeg drmte om forleden. Ja, jeg har drmt saa tydeligt at jeg ifior var i Italien, saa jeg maa skrive en italiensk Novelle,700 udaande Alt hvad jeg drmte og saae. Bogen er snart frdig og det er forunderligt med Folk, som have vret i Rom, naar de hre et Stykke deraf, faae de Taarer i inene, ordentligt et Slags Hjemvee. Et Par Venner, som har hrt lidt, finde det saa vel skildret at de Alle sige: Du har vret i Italien, det seer man! - Deres fortrffelige Moder vilde ogsaa nok hre lidt, jeg begyndte, hun hrte de 3 frste Blade ,701 hvor et Barns Liv skildres; men hun sagde: det er ganske den gamle Andersen, det er saa barnligt! - Da der laae en Bebreidelse i Udtrykket og jeg ikke maatte forklare at et Barn, skal vre barnlig , saa kom vi ikke til det Mandige eller nogen Begivenhed i Novellen, men jeg kom smukt tilbage til min frste Beslutning ikke engang at lse den for Venner, skjndt alle, paa Moderen nr, vare henrykte; Fru Lesse har en sygelig Aand, blev der mig sagt og Eduard er jo ikke stethisk, Christian Winther er en artig Mand og altsaa - ja saa kan De nok vide hvad Novellen duer; men nu vil jeg dog give den ud, De slipper jo for at lse den. - Ingemann, som jo ikke lnger er Digter, eller har Sands for Poesie, da han stter min Agnete saa hit, har jeg besgt i Sore, han gratulerede mig til min Novelle, vi drak Punsch Skaaler paa dens Sundhed og prophetisk forudsagde han mig den store Virkning den vilde gjre i Danmark, ja meget mere, glimrende Bobler lod han flyve mig forbi, men jeg veed jo nok det er Snak! Andersen er og bliver den gamle! - I disse Dage har jeg ellers havdt en stor Glde! tnk, jeg har faaet Brev fra Jette Wulff; den kjre eiegode Sster! Brevet er rigtignok, et Aar gammelt men det Gamle er ogsaa godt! - Alvorligt talt, det Brev De ifior gav Thiele702 at besrge til mig, bragte Bissen mig i Sndags hjem fra Rom, han havde faaet det af Btcher sagde han. De veed hvad Tid De sendte det til Thiele, veed hvorofte jeg spurgte om det, har vel ogsaa hrt hvad Tid jeg forlod Rom, hvor Bissen da ikke havde Idee om noget Brev fra Dem til mig. Veed De hvad, men det er sagt mellem os, Brevet har neppe vret ude af Kjbenhavn. Bissen boer hos Thieles og nu har han faaet det for at levere mig; men De skal ikke tale derom, det er ikke vrd at stte ondt Blod, der er nok i denne Verden, som gjre det; Brevet har jeg jo, det er Hovedsagen! Tak for hver Linnie deri! Det aander et trofast, ssterligt Hjerte, men nsten som Spot klinger det, naar De misunder mig den smuk[ke] Luft, jeg har over mig mens jeg lser Brevet og saa har en kold, raae, afskyelig Himmel, som De nok kjender fra gamle Efteraarsdage. Der er i Brevet flere smaa Synder, som De behage at kalde det, De beder mig om Tilgivelse for; blandt andre den, at De har sendt et Brev til Ingeborg, som ikke maatte have kommet der; jeg havde tilgivet fr jeg vidste det! De nsker at jeg altid ret broderligt betroer Dem hver min Sorg og Glde, de[t] har jeg og vil ogsaa i dette Brev. Kan De kun holde ud at hre mig tale saalnge om mig selv! - Fra Hamborg sendte jeg Dem et langt Epistel, som jeg vil haabe De har modtaget; nogle Dage efter (den 3die August) kom jeg til Kjbenhavn. Deres gode Forldre indrmmede mig et Vrelse paa Academiet til jeg selv fik leiet Bopl, hvor jeg nu boer. Samme Aften fli jeg ud til Collins, hvor de kjrlige og rrte modtoge mig, som en Sn, der var vendt tilbage, selv i den gamle Collins ine saae jeg Taarer og jeg har fra den Tid fundet samme kjrlige Sindelag mod mig som ved frste Mde. Eduard har jeg sagt hvor vred jeg har vret paa ham, og ved gjensidig Meddelelse, have vi lrt at vurdere og dmme hinanden, han er mig en trofast Ven, jeg skatter hans mange gode Egenskaber, og nu jeg ikke lnger er saa qvindlig bld i mine Flelser, gaaer det fortrffelig, det falder ham aldrig ind at vre den belrende, vi staae nu ligesidet , og jeg holder ret inderlig af den prvede Ven, som han af mig. - Overalt mder jeg kjrlige Mennesker, Jeg gjr ikke saa store Fordringer, som fr, og saa gaaer det fortrffelig. Lnge har mit Humeur ikke vret saa godt, som nu; jeg fler det Punkt jeg staaer paa, seer bedre end fr hvor dybt Menneskene stikke, omkring mig, kommer der engang en belrende Prdikant, af dem der, som fr gjerne gad opdrage mig, hrer jeg frst om det er Sludder og finder jeg det, faaer han een over Nsen. Jeg mrker nok at mange af mine Lremestre mest have det i Munden; forresten er jeg srdeles hflig, hrer paa megen dum Snak, forestiller ogsaa Beskeden og lader Andre glimre ved deres smule jeg. Ja jeg er endog blevet rost for denne Dyd Beskedenhed, skjndt jeg var mere Eier af den i gamle Dage da jeg talte saa meget om mig selv, end nu jeg trkker mig tilbage. Saaledes gaaer Alt nu ganske deiligt og jeg lever i Grunden meget tilfreds. - Ingen behandle mig nu som Dreng, kun een eneste Gang efter min Hjemkomst har jeg prvet dette; jeg vil rligt fortlle Dem det, intet maa mere kunde overtyde Dem om min Tillid og broderlige Hengivenhed. - Det er Moderen , den ellers saa fortrffelige Moder, der viser sig mod mig, som var jeg hendes Sn, den mangelfulde Sn hun fr dannede paa, men nu overseer at Snnen voxer, at man ikke kan tale til den Voxne, som til Barnet. - Grundigt Studium, fuldkommen Mangel paa dette, at jeg intet vilde lre! - det var Ord, som sagdes mig og det ene tog det andet; Moderen forsikkrede mig at den Mildhed hvormed altid Recensenterne havde behandlet mig, havde skadet mig; mine gramatikalske Feil i mine tidligere Sager; og som ogsaa vilde komme i det nye etc. etc. etc. - Hvert Ord er Sandhed, ikke revet fordreiet ud af sin Forbindelse; jeg hrte, og det begyndte ganske venskabeligt, Hvad jeg aldrig havde troet man nu skulde have sagt mig. - Roes og Kjrlighed, gjr mig ydmyg i Hjertet, ubillig Daddel vkker min Stolthed, og jeg udtaler den i Ord, det har jeg gjort, men krnket er jeg blevet dybt i Sjlen, og det af Deres Moder, som jeg altid fler hvor meget jeg skylder; Deres og min kjre Christians Moder, som jeg saa gjerne kaldte min. - Nu synes vel Alt glemt, vi sees som sdvanlig eengang om Ugen, tale om alle Slags, men jeg er ikke lnger saa god som fr, den bittre Braad sidder mig i Hjertet, der er en Skillevg mellem os. - O kjre, kjre Jette, var De dog her, da kunde jeg med Glde flyve til det gamle Hjem i Bredgaden, nu synes mig Huset tomt, - jeg er meget fremmed, hvor jeg saa gjerne vilde vre hjemme. Faderen har sin gamle originale Maade at vre paa, jeg skatter ham langt bedre end fr, og naar en Gang efter min Dd, mit Livs Erindringer703 trder frem at belnne de Gode og - kaste Kjrlighedskaabe om de Onde, skal han faae en Stjerne af mig, maaskee bedre end den Landet har givet ham. - Hvor jeg ellers i Byen ikke fler mig hjemme, der kommer jeg ikke; daglig arbeider jeg den hele Formiddag og ofte Aftentimerne med. Jeg har lst Dante, Wirgil og en Mngde Folianter over Kunst og Italien, sammenligner dem med mine egne Anskuelser og Produktet heraf, er det min Novelle vil udtale; frste Deel foregaaer i Rom, anden Deel i Neapel og dens Omegn. - Digte har jeg aldeles ingen skrevet, og trykt er kun mit farvel til Italien ,704 det gjorte Opsigt, blev omplantet i alle Blade og jeg mored[e] mig over en ung Mand, der blev saa vred paa Italiens Deilighed at han lod trykke en Art Parodie paa mit Digt, hvori han kun besang Danmark. Forvandlede Marmor-Guderne til Oldtids Helte; Orangerne, til bler og Kirsebr, og forsikkrede saa at vort Lille Land var bedre end det store Italien .705 Gid det var saa vel! Ellers er det grumme rare Folk allesammen her hjemme. Skuespiller Holst706 har skrevet et patriotisk Stykke: Slaget i Kjgebugt, fuldt af Hverdags Tanker og megen Roes for vort Land og saa klappes der, saa man ei hrer relyd. - De maa nu ikke tro, det er Mangel paa Patriotisme hos mig. Jeg skatter sandelig, det meget Gode i mit Fdreneland, men idelig at stte det frem som det frste i Alt er dog for galt, og sammenligne dets Skjnhed med Italiens er da ogsaa for strkt. ehlenschlger stter endogsaa Danmarks Natur over Italiens. Den store Mand er i mange Ting grumme lille. Bissen kom her til i Sndagsaftes,707 reiste Mandagmorgen til Hirschholm og kom alt om Aftenen hjem som forlovet; han skal have en Jomfru Mller.708 Jeg var til Gilde med ham hos Thieles hvor Eckersberg,709 Freund, Kock, Hetsch710 Abrahams og flere Danske Romere vare. - Deres Moder fortller mig at Christian Winther har slaaet op med sin Kjreste.711 Det gjr mig ondt, thi hun er en fortrffelig Pige og han har ikke andet at sige, end at han ikke fler Kjrlighed lnger. - Han har mig et underligt Hjerte, det maa altid blde, lges Saaret, saa er Manden ikke frisk. - Jeg har lagt et lille Brev inden i dette, vil De ikke nok med frste sikkre Leilighed, eller ogsaa naar De nu snart selv kommer til Rom give Btcher det, af ham faar De et lignende fra mig,712 skrevet den sidste Dag jeg var i Rom, et Par Ord for at sige Dem Velkommen naar De kom. Altid tnkte jeg paa den kjre Jette, mon De i Deres Tanker har vret saa god mod mig? Det har ret bedrvet mig at hre hvor liden Deel De har kunne tage i de Udflugter de Andre gjr; Deres Sygdom i Benet; men misunde Dem gjr jeg, den prgtige Girandola Vesuv har givet.713 Naar De kommer til Rom da tnk paa mig i Borgheses Billedgallerie, det har en dobbelt Interesse for mig, den bedste Scene i min Novelle foregaaer der.714 Paa den spanske Trappe ligger en Tigger med visne Fdder,715 har et hslig sledsk Grinen og siger til Alle kun et bon giorno! han er Heltens Onkel i min Novelle, giv ham derfor en Bajok fra mig! glem det ikke. - Hvilke Skatte vente Dem ikke! Det prgtige Colloseum, den hellige Peterskirke! ja, der lrte jeg hvormeget der kan ligge i et Intet, hvilken Virkning der er i en religis Taushed. Maria Magiore, kaldte jeg min Kirke, der knlede jeg engang i en mrk Krog hvor Ingen saae mig! - Hils den gule Tiber, den gamle Engelsborg og Tritonen paa Piazza Barbarina. Btcher vil De vist synes bedst om af Landsmndene. Besg Egerias Grotte,716 Tivoli og isr den deilige Nemi-Se; o hvor der er meget vi skulle tale om naar vi samles, dog ihvor inderlig jeg lnges efter Dem, nsker jeg dog at De ret lnge maa nyde Paradiset; Overgangen fra det til os er strre end De troer. Nu have vi fuldkommen Vinter (26 September) Enkelte have lagt i Kakkelovnen, Regn og Slud, lang Taage og naar Himlen en Dag er mlkeblaae, sige de gode Kjbenhavnere, see i Dag er det ganske en italiensk Himmel! - Sommeren begynder frst igjen til Juni, det er altsaa 9 Maaner jeg har at vente. - Man siger Lotte Phister717 snart skal have en Lille. Nielsen veed De er gift med Madam Wexschall, de leve srdeles lykkelige - endnu. De har giort Visit hos Collins; jeg er indviteret at komme der. Den hele Verden arbeider dog paa den store Forsonings Scene der ender Jordlivets Drama. - Til Dronningens Fdselsdag er bestemt Herolds: Pr aux clercs.718 Herts vente vi hjem i denne Uge,719 hans Penge have sagt stop. Fru Heiberg skal paa Tirsdag vre Ninna i Baletten Ninna. Mad: Kretsmer er rasende.720 I Bournonvilles Elev Jomf Grahn721 faae vi en lille Taglioni. Hils Broderen Peder, Jensens og alle Landsmnd fra Deres altid trofaste poetiske Broder!

Glem ei at hilse mig i Brevene til Hjemmet.

[Udskrift]

Til Frken Henriette Wulff i Neapel.

anbefales.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus