The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. september 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 389. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d 1ste Sept. 57.

Min kjre broderlige Ven!

Deres Brev af 21 Aug. fra Maxen svarede jeg strax paa, og sendte det til Weimar, hvor jeg haaber De har modtaget det ved Deres Ankomst d 29d. Skjndt det kun er otte Dage siden, maae jeg dog tale lidt med Dem igjen i Dag, da jeg lnges efter Dem, og De kan troe, ikke glder mig lidet, til at skulde see Dem endnu engang, fr jeg drager bort - thi drage bort maa jeg dog nok min Ven, uagtet De synes i Drmme at have hrt jeg blev, og uagtet jeg helst af Alt blev i god Roe her endnu for en Stund, jeg fler mig saa lidet oplagt til at bevge mig, til at foretage Noget; men da det nu engang maa vre, haaber jeg at gaae igjennem det Alt, modigen, med Guds Hjelp; vi skal tale om Meget, naar vi sees, som det ikke er vrd at betroe Papiret. - Nu lever De midt i Festligheder, og jeg glder mig over at De er Vidne til Afdggelsen af Statuerne af de store Mnd. Saa vidt jeg veed har jeg seet Schillers Statue i Rom i Kunstnerens Attelier, er den ikke af Steinhuser?3423) Den Statue jeg saae, var gandske fortreffelig, og meget skjn; jeg skal ret glde mig ved at hre i detail om de Kunstvrker, glem ikke at siig mig, af hvem

de ere hvr Statue isr.3424 - Af Deres Brev forstod jeg ikke rigtig om De ogsaa tager til Wartburg, men det gjr De vel. Hvilket herligt Vejer til de Feste; thi det er sansynligviis ligesaa godt i Nordtydskland som her, hvor det er gandske henrivende; nu det er Eftersommer, er Luften tillige saa klar og gjennemsigtig som Christal, i Gaar Eftermiddags, vi kjrte langs Stranden, laae Sverrig saa hj og tydelig, som var den en Fjerdingvej borte, og Sundet vrimlede af Sejlere, der for en frisk norden Brise strg for fulde Sejl hen over Havet, der var mrkeblaat, som Middelhavet. Jeg troer aldrig fr at have fundet den danske Sommer saa smuk som i Aar, vel fordi, jeg saa lnge ikke har seet den, eller fordi jeg veed jeg - ikke saa snart skal see den igjen, - eller rimeligst, fordi

den virkelig

er smuk i Aar! Et Par Dage tilbragte ude i Skoveensomhed har gjordt mig godt, jeg tilbragte halve Dage ude midt i Skoven, siddende under de store Bge, hvor der hvrken var Vej eller Stie, aldeles uforstyrret, kun engang imellem af et Daadyr eller en Hjort, der stod og kikkede lidt paa mig og gik saa videre. Hvilket forskjelligt Liv, vores, Andersen! Thi medens jeg i stille Eensomhed sidder paa Grsset inde i Skoven, tumler De Dem, en bermmelig feteret Mand, i forgylte Slotssale, ved praktfulde Feste, mellem mange mange Mennesker, der alle bre Dem paa Hnder, og bekrandse Dem! En velfortjnt Hyldest for hvad

De har skjenket Alle - hvad Sprog de end tale! Ja kunde selv Naturen tale et for os forstaaeligt Sprog, vilde den jo ogsaa takke Dem , ligefra Grantrer3425 til Boghvede3426 fra de vidunderligste Roser3427 til Gaaseurterne,3428 Alt, den hele dejlige Skabning er jo besunget af Dem, ja er jo givet Ord og Mle.

Naar jeg lever ude i Guds frie Natur, kan De ikke troe hvor idelig De staaer frem for min Tanke, ikke min kjre, gode broderlige Andersen, nej, det er som Digter, jeg mener, som den der har ligesom givet Alt , Ord til at udtale sig med. Forstaaer De mig? - Hvor ofte jeg tnker paa Dem, som min dle gode broderlige Ven, det veed De fra mange Tider, men jeg synes jeg egentlig aldrig har kundet forklare Dem, Alt hvad De er for mig i Deres Eventyr og Fortllinger, disse Digtninge, ligesaa originale

som skjnne !

Aften . I Formiddags forlod jeg Dem, for at gaae hen til rsteds, for ret at kunde give Dem i dette Brev friske Hilsner og Efterretninger; og alt der er herligt og godt som sdvanlig! Hvilke velsignede Mennesker, baade Moder og Datter! De have vret med Geheimraaden3429 3 Uger i Aalborg, og ere alt for 14 Dage vendte hjem. Fru rsted fortalte mig om sine to Snner, at jeg skulde sige Dem det, at den ldste,3430 der er i Flensborg, gjr sig for jeblikket en lille Lysttour til Paris; den yngste3431 er jo alt for lngere Tid her i Byen, og har i Compagnie med Hr Groth aabnet deres chemiske Laborathorium,3432 der lykkes meget godt, de har meer Arbejde end de kan overkomme, og Alt gaaer paa det Bedste og meest lovende Moderen vil bringe Snnen Deres hjertelige Hilsner til ham.

De havde ellers vret lidt ngstlig for Dem, da det var saa lnge siden de hrte fra Dem; gjennem en ung Mand3433 jeg hudsker ikke hans Navn der havde seet Dem i Paris, havde de hrt, at De der havde vret rask og fornjet; jeg tnkte ved mig selv, at der havde vret Maade med, men sagde Intet, og bragte nu friske beroligende Efterretninger, fortllende Alt hvad der kunde interessere dem at vide om Deres Ophold i Tydskland, og de forestaaende Festligheder; samt naar vi her hjemme kunde begynde at vente Dem. Alt fornjede dem meget, og jeg blev overdraget at bringe Dem de allervenligste Hilsner. Jeg tilbragte ogsaa i Formiddag en behagelig Time med Jerichau og hans Kone, begge vare de i fuldt Arbejde, han modellerede paa en Psyche der giver Venus Duer at de;3434 og Fru Jerichau malende med raske Pendselstrg paa et stort Billede, Marie med Barn Jesu paa Skjdet,3435 siddende ved Krybben; Joseph staaende ved Siden og bjer sig ned over Moder og Barn; det var kun anlagt, men jeg holdt af kompositionen. For i Aften, siger jeg Dem Godnat; jeg skal med Jerichau's vre hos Lesse's i Aften, Lesse's boer tt herved, ved Philosoph gangen. I Morgen meer.

Torsdag d 3die Sept. Jeg vil nu slutte dette i Dag, og faa det afsted til Dem, ellers kunde De let drage fra Weimar, fr dette kommer Dem til Hnde. Hvilken Mngde Hilsner har jeg til Dem, fra dem jeg tilbragte min Aften med, nemlig begge Jerichau's og Lesse; det var ret en hyggelig Aften, skjndt Samtalen ikke blev videre hvrken animeret eller interessant; men det gjr mig godt, at see to Mennesker saa lykkelige som Lesse og hans Hustro ere det; Gud lade dem seent skilles, de ere saa seent forenede i dette Liv; - og dog - vi skilles jo kun her, for at mdes - og mdes endnu bedre - Gud vre lovet!

Men at holde Lngslen ud i denne svre Prvelsens og Adskjellelsens Tid, det er ofte som overgik det Krfterne; naar Lngsel og Savn ret overfalde mig, er det kun Bnnen der hjelper, at holde sig ret nr til Gud, og saa trster Han og giver Krfter til at gaae videre, skjndt - oh hvor tung er Vejen, og mrk! Ofte forekommer det mig, som var hele Verden uddet, og jeg gik allene omkring her paa denne de Jord, og jeg synes jo mere Tid der gaaer, fra det jeg blev eene tilbage her, jo tommere bliver her! - Men troe dog ikke, at jeg derfor unlader at fle ret inderlig Taknemlighed for at have saa kjrlige Sjle at holde af, som Dem, og Ida og Elise! Men ubeskrivelig allene er jeg! Dog som Gud vil.

Da jeg talte fr om rsteds glemte jeg at sige Dem, at det forekom mig, som Mathilde flte sig uhyggelig ved ikke at have faaet Brev fra Dem, siden hendes Sidste til Dem, skriv lidt fr De kommer.

Jeg maae dog ikke sende et saa langt Brev, uden at meddele Dem lidt om Theatret, De jo har interesse for. Det Store bygger og bygger de paa i Hjden,3436 det seer nu ud som et stort Taarn, ved Siden af den Stump, der staaer af det gamle. Imidlertid er Skuespillene begyndt d lste paa HofTheatret med Scapins Skalkestykker og lidt til, jeg ikke errindrer.3437 Bournonvilles Datter Charlotte3438 er her, og skal give en Concert fr hun rejser igjen. Casino3439 er i fuld Gang, og jeg seer en Frk: Price3440 gjr Lykke der. Alhambra3441 er aabnet, og Folk strmme dertil i Tusindviis, somme Aftner er der 8000. Saa De seer, Folk er en train med at more dem paa det Bedste, meer end nogensinde. Sundhedstilstanden er Gudskelov god, uagtet der er megen Frugt,3442 og Folk har lidt Mavepine engang imellem, og med Guds Hjelp skal vi forskaanes for den frygtelige Gjest de har paa somme Steder i Sverrig. Kjligheden er nu begyndt, og Vejret er hjst behageligt. Nu Farvel, for denne Gang, min kjre gode Ven! Hvor glder jeg mig til at see Dem! Snart hrer jeg jo fra Dem. Deres tro Sster

H: Wulff.

[I Marginen paa 8. Side :] Sster Ida hilser Dem allervenligst.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost