The Hans Christian Andersen Center

Dato: September 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Charles Dickens
Sprog: dansk.

Min kjre Dickens!

Jeg er igjen i Danmark, men var kun to Dage i Kjbenhavn, hvor jeg modtog Deres kjre lnge forhaabede Brev, tak at det kom; jeg er igjen fra Byen og ude paa Landet hvorhen min Lge strax sendte mig idet [overstr: flere] en Deel Choleratilflde netop ved min Ankomst viiste sig. Ogsaa i andre af Byerne er den traadt op skrkkeligst i Korsr, det er en tung Hjemkomsts Tid, det er som kom jeg fra varmt Solskin ind i en kold, klam Sky, og dertil endnu det, jeg vil slet ikke komme mig af en Forkjlelse jeg paadrog mig ved Festlighederne i Weimar.

Det var ellers et lykkeligt Ophold der, Storhertugen modtog mig saa hjertelig, saa inderligt, som mine kjreste og bedste Venner kunne modtage mig, jeg flte ret at jeg var ham en velkommen Gjest; han er saa del og gad, jeg holder uendelig af ham. Rundt om fra i Tydskland var Folk strmmet til Byen, fra Taarne og Huse vaiede Flag og Faner; Krandse og Guirlander var ophngt, Veiret var dertil smukt cg srligt den Dag da frst Wielands Statuen afslredes og derpaa de to Digter-Skikkelser Schiller og Gthe, - begge af Bronze og paa eet og samme Fodstykke; da Slret var faldet og Folk droge bort gik jeg ind foran Statuerne og netop i samme ieblik fli en stor hvid Sommerfugl i legende Kredse om de to / Statuers Hoved, sam var den uvis paa hvem af de store Uddeligheds Symbol skulde stte sig og forsvandt derpaa i den blaa Luft. - Paa Theatret blev givet enkelte Akter af schillerske og goeteske Tragedier, en Snderlemmelse jeg ikke holder af, Emil Devrient, Dawison og Frken Seebach, tre af de mest betydende tydske Notabiliteter bidrog med deres Talent til at forherlige Festen. Devrient, som jeg talte en Deel med, bad mig sende Dem de hjerteligste Hilsener, vi talte meget om Dem og om Engeland. Den sjette September forlod jeg Weimar, strkt forkjlet, angrebet af en voldsom Hovedpine og ndtes at gjre Hjemreisen i mindre Afdelinger, blive baade i Cassel, Gttingen, Hanover og Hamborg, i denne sidstnvnte By var Cholera, den Sygdom jeg af alle har meest Angest for; ved at [overstr: forlade] reise til Danmark slap jeg imidlertid ikke ud af Sot og Syge, i den lille danske Stad Korsr, hvorhen Dampskibet fra Kiel frte mig var Sygdommen epidemisk og da jeg efter et Par Timers Ophold her naaede Kjbenhavn modtog min Lge mig med Sprgsmaalet "hvad jeg vilde her", under disse Forhold. Jeg blev imidlertid dog to Dage og tog saa, da Flere, isr i mit Qvarter bleve syge, ud paa Landet til den lille Universitetsstad Sor, / der ligger midt i Skoveensomhed ved en stor indesluttet S; de danske Digteres Nestor, Ingemann boer her med sin vrdige fortrffelige Kone, hos de kjre gamle Folk har jeg nu over i otte Dage vret Gjest, Luften er imidlertid slet ikke god her i denne Tid, Sens Uddunstninger stinkende, Korsr er ved Jernbanen kun to Timer herfra og daglig flyve Togene med Reisende [overstr: til og fra] derfra og hertil. - Midt under al dette Tryk, hvor Tanke og Tale vendes saa let hen paa det Uhyggelige her Hjemme, er den nrmeste Tanke dog for Englnderne i Indien, Begivenhederne der flges med Taarer og bankende Hjerte. Fra Walther har De vel nu hrt? Glem ikke, naar De engang igjen giver mig Brev at sige mig om hvorledes han har det! - Alle Venner og Bekjendter, her hjemme, ja jeg kan sige Enhver der kommer sammen med mig sprge paa det meest Deeltagende til Charles Dickens, til hele Familien paa Gads hill, man priser [overstr: mig Lykkelig] min Lykke og misunder mig mit Samliv, med Dem! - det vil ogsaa aldrig udslettes af min Erindring og srligt De, der [overstr: og Deres Hustue, saa uforandret] staaer saa uforanderligt i al Elskelighed, i Godhed mod mig, der kom ikke Skygge til Omskiftelse. Saa inderligt hnger mit Hjerte ved Dem, som jeg taknemlig hrer endnu den milde inderlige Rst hvormed Deres velsignede Hustru flere Gange sagde mig / at jeg virkelig var Dem alle velkommen, at De saa gjerne beholdt mig! - Altid havde jeg Frygt for at De blev trt af mig den Fremmede, der ikke ret talede Sproget, med en saadan Flelse har man rer og ine lige [overstr: til] ud i Fingerspidserne, [overstr: dog] jeg fornam og forstod, at Mand og Hustru var her ogsaa [overstr: een] Sjl og Tanke; Gud glde Dem derfor! [overstr: og alle Deres] Hils Deres Dttre og Snner, ligesom Miss Hogarth, gid jeg venligt maa komme i Deres Tanke, som daglig [overstr: har] saa mange smukke Erindringer om Dem foresvve mig; Baby sender jeg en aparte Hilsen og kunde Trk, Dandy og Ravnen forstaa noget lignende jeg bandt een med til dem under Brevdue Vingen. Collins lovede mig at jeg skulde faae the frozen Deep, jeg havde nok Lyst at bringe den paa Scenen i Kjbenhavn, dersom han ikke har derimod. - De lovede at opgive mig Navnet paa den bedste Udgave af Schakspear i eet Bind [overstr: og De sagde at De Intet glemte. Tak for den de venlige Ord De siger mig om To be or not to be, lad mig vide, dersom jeg tr vide det, om De snart igjen har et strre Arbejde for, jeg ordner i Tankerne en ny Roman! [overstr: hvori det humouristiske Elment vist bliver det fremherskende], naturligviis er den i vor Tid, jeg kjender ingen anden, den bliver i Danmark, der har jeg Rod. Lev hjertelig vel! [overstr: og vil Gud i denne] Gud glde og velsigne Dem.

Hjerteligst Deres troe Ven

H. C. A.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 524-27)