The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. september 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 26 Sept: 1834.

Kjre, gode Professor!

Nu er jeg da i Rolighed, ja har vret det i nsten 14 Dages Tid, saa jeg i Grunden kunde og burde have skrevet fr, men i hvormeget jeg dagligt tnkte derpaa, blev der dog ikke noget af, thi min Novelle beskjftigede mig saa meget at jeg maatte skrive og kun skrive paa den. Med Guds Hjlp haaber jeg at faae Glde af den, jeg er tilfreds med det Skrevne og Characteertegningen overgaaer min egen Forventning. Jeg var lidt ngstelig just i denne Henseende da jeg frygtede for min egen Subjectivitet. - Men jeg begynder strax at tale om mig og mine Sager, det er nu min gamle Feil, derfor ikke mere for ieblikket, men min hjerteligste Tak for de stille, deilige Dage jeg nd i Deres Huus; nsten troer jeg at naar jeg engang skulde slaae mig fra Verden jeg da vilde vre Eremit i Sore, bare der ikke var saa mange Tyre,jeg mener virkelige fiirbenede Tyre, de danne Skyggesiden af Sore og dens Omegn. - Ellers er jeg veltilfreds med mit nye Logie i Kjbenhavn, jeg har et smukt Vrelse ud til Canalen hvor Skibene ligge og Vinden piber i Seilene, Lazaroni, der ikke kjende Macaroni ligge i Stillinger ved Rkvrket og deres veldraperede Veninder staae ved Siden og ve sig i Veltalenhed. - Fra mit Sovkammer, kan jeg beskue den bothaniske Have og Hornemanns Frken Dttre desuden see Solen, naar Himlens Graahed tillader det. Under mig boer en Spillemand, der giver mig gratis Consert hele Dagen og oven over grder en heel Brneflok, saa jeg lever mellem Toner, Harmonier og Dissonantser, som man jo maa i denne Verden. - Af Nyheder er da den, at Billedhuggeren Bissen er kommet hjem fra Rom; noget De vel alt veed af Bladene, men jeg kan fortlle Dem mere, end disse have sagt: Bissen kom Sndagaften, reiste Mandagmorgen til Hirschholm, forlovede sig der med en Jomfru Mller og var samme Aften her igjen. Dagen efter var jeg, som efter Bissen er den yngste Romer i Kjbenhavn i Selskab hos Thieles med en Slump gamle Romere, Ekkersberg, Abrahams, Freund & & og der blev Forlovelsen declareret. See saa maa det jo vre sandt! - Bissen bragte mig et Brev fra Rom, men tnk[t] det var skrevet her i Kjbenhavn forrige Aar i September og nu flakket om den lange Tid for at finde mig hjemme. Det var fra Frken Wulff, som nu er i Italien, i Brevet misunder hun mig den herlige Luft jeg aander og saa sidder jeg og trkker Taage og nordisk Kulde; jeg blev ordentligt veemodig derved. Det er dog ogsaa ynkeligt at vi ikke kan faae Sjlland til at svmme op mellem Capri og Ischia, jeg gav gjerne alle de Penge - jeg venter at stte i Sparekassen - kunde dette skee. - I disse Dage have vi havdt over 70 Graders Kulde, efter min Beregning, og skal det saaledes tage til, saa gaaer jeg - ud, som en anden Blomst; jeg er slet ingen Alpeplante, der kun kan trives i Sneen; Dag for Dag bliver min Lngsel strre efter Italien, jeg veed ikke hvad jeg vilde lide for at komme der igjen, ja - tnk, jeg troer nsten jeg vilde reise med Molbeck, var det den eneste Maade til at komme derhen. Der seer De da hvad et Menneske kan drives til!

Jeg kan hilse Dem fra Frken Hansteen, jeg saae hende igaar reise hjem med det norske Dampskib. En Doctor Kiesewetter giver i denne Tid declamatoriske Oplsninger, jeg har hrt ham een Gang, han synes at forstaae hvad han lser, men hans Maade at lse paa er for sydlig dramatisk til at den kan behage i Norden, hans Indbildskhed, eller mildere talt, Selvflelse, har ogsaa alt skaffet ham en Deel Modstandere. - Rygtet har fortalt mig at De har sendt os en pn lille Skovtrold fra Sore, den lader sig nok frst see vedjuletider? Skulde De hndelsesviis stde paa Wilhelm Zaberns Digter, vil De da ikke ret venligt sige ham god Dag! fra mig. - Christian Winther har slaaet op med sin Kjreste, det skal vre en fortrffelig Pige, han slog op fordi Kjrligheden gik over. Det gjr mig ondt, thi jeg holder meget af Winther, baade som Digter og som Menneske, men han har saadant et underligt Hjerte, der altid maa blde; lges Saaret, saa bliver Manden syg. Den arme Archiater Schnberg gaaer det da slemt ud over her i Byen, de stte ham ordenligt Kniven paa Struben; jeg har aldeles ingen Begreber om hans Fortjenester, som vist ere saare negative, men det troer jeg dog at hans mange Ordener ogsaa er en Pind til hans Liigkiste; de Fleste sige: er hat ein Bandwurm! at han er en Nar, der kun fisker efter Ordener, men Mange af de Talende, blev dog vist saare lyksalige fik de saadanne en lille een. - Hertz ventes hjem paa Sndag, eftersom hans Penge have sagt stop! Jeg troer vi faae nogle Kjbenhavnske Skildringer, af ham ligesom Merciers af Paris, han skrev i det mindste paa dem i Rom og skal have vret flittig under pariser Opholdet. Her tales om at vi til Dronning[en]s Fdselsdag faaer Herolds Opera Le pre aux clercs, Overskou planter den om, under Tittel af Prstevangen. - I Mandags saae jeg Bournonvilles Elev, vor nye Dandserinde Jomf: Grahn, hun er ganske nydelig, synes at have Taglioni til Forbillede og er den frste Dandserinde jeg har seet udenfor Paris. Candidat Mller, med Tilnavnet den hebraiske, holder i denne Tid Forelsninger over den danske Historie, jeg har hrt det to Gange og det er ret interessant, han holder det frit, det er en Strm af Fortllinger indflettet med Digtninger af de ldre og nyere Digtere. Hans Organ er ikke smukt, det skader noget Foredraget. Tilhrernes Tal er srdeles stort, isr er der mange Damer, og da det ikke koster noget, synes man at vre dobbelt tilfreds. - Vil De hilse Deres gode Kone fra Manne Neergaard og Fru Lsse, den sidste har i denne Tid en slem Spnding at vre i; tre af hendes Snner ere oppe til Examen, Een paa Hiskolen, Een til Philosophicum og Een til Artium. - Nu veed jeg ikke flere Nyheder og De er maaskee ogsaa trt af de jeg har opvartet Dem med. - At bede Dem glde mig snart med et Brev, var vistnok formeget forlangt, eftersom jeg har udsat det saalnge med at skrive, men De maa huske paa at den hellige Fader i Rom, har givet mig Syndsforladelse for dette Aar, og saa maa De ogsaa bre over med mig. - Min Antonio (Helten i Novellen) er i denne Tid paa Reisen fra Rom til Neapel, sidste Gang jeg talte med ham, reed han med Hnderne, bundne, bag paa Rvernes Hest der jog i Maaneskin over den de Campanie; naar jeg nu er frdig med dette Brev skal jeg have ham lst ned; o De kan troe han har gaaet meget igjennem siden De saae ham sidst, men jeg vil ikke fortlle noget; om 2 a 3 Maaneder haaber jeg at han selv kan bringe Dem en Hilsen fra mig, jeg tnker han ved den Tid aflgger Dem og Deres Kone en Vesit. Vil De ikke nok tage venlig mod ham, jeg skal sende et Anbefalings Brev med. - Naar faae vi Deres Roman? Fru Collin sprger mig hver Dag derom og har bedet mig sige, der ere Mange, som lnges efter den. - Romanen er kommen ud! sagde Een mig forleden Dag! Hvad hedder den? spurgte jeg. Jerusalem Skomager, svarede han, det staaer i et af Bladene, men jeg har ikke lst den endnu! - Saa er det Sibberns Critik Mennesket har troet var Deres nye Bog. Den 3/4 Deel af Publicum er et rart Partie! men een Fjerdedeel er dog et Hjrne, og er Hjrnestenen god saa holder vel Bygningen. - Hvorledes gaaer det med Deres Ssters Sundhed? Hils hende og Der[e]s kjre Fru[e] ret meget fra mig og naar De saa faaer Tid - saa stter De jo Pennen til Papiret og sender et Brev til: Nyhavn, Charlottenborg Side No 280, anden Sal, der boer jeg. - Vil De hilse Lorentzen og sige ham, at det gjr mig ondt at jeg ikke traf ham i Sore, da jeg var der, men til Julen haaber jeg at see ham i Kjbenhavn. Den gode Harder har lovet mig en lille Skizze, jeg ved ikke om han hrer til de geniale Folk, der glemme hvad de love, jeg beder Dem at De vil rykke ham lidt i rmet at jeg ikke maa lade mig nie med kun hans Lfte. - Vil De hilse Professor Wilster! og nu lev vel,

altid bliver jeg af Hjertet

Deres hengivne H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn den 26 Sept: 1834.

Kjre, gode Professor!

Nu er jeg da i Rolighed, ja har vret det i nsten 14 Dages Tid, saa jeg i Grunden kunde og burde have skrevet fr, men i hvormeget jeg dagligt tnkte derpaa, blev der dog ikke noget af, thi min Novelle beskjftigede mig saa meget at jeg maatte skrive og kun skrive paa den. Med Guds Hjlp haaber jeg at faae Glde af den, jeg er tilfreds med det Skrevne og Characterertegningen overgaaer min egen Forventning. Jeg var lidt ngstelig just i denne Henseende da jeg frygtede for min egen Subjectivitet. - Men jeg begynder strax at tale om mig og mine Sager, det er nu min gamle Feil, derfor ikke mere for ieblikket, men min hjerteligste Tak for de stille, deilige Dage jeg nd i Deres Huus; nsten troer jeg at naar jeg engang skulde slaae mig fra Verden jeg da vilde vre Eremit i Sore, bare der ikke var saa mange Tyre, jeg mener virkelige fiirbenede Tyre, de danne Skyggesiden af Sore og dens Omegn. - Ellers er jeg veltilfreds med mit nye Logie i Kjbenhavn, jeg har et smukt Vrelse ud til Kanalen hvor Skibene ligge og Vinden piber i Seilene, Lazaroni, der ikke kjende Macaroni ligge i Stillinger ved Rkvrket og deres veldraperede Veninder staae ved Siden og ve sig i Veltalenhed. - Fra mit Sovkammer, kan jeg beskue den bothaniske Have og Hornemanns Frken Dttre desuden see Solen, naar Himlens Graahed tillader det. Under mig boer en Spillemand, der giver mig gratis Consert hele Dagen og oven over grder en heel Brneflok, saa jeg lever mellem Toner, Harmonier og Dissonantser, som man jo maa i denne Verden. - Af Nyheder er da den, at Billedhuggeren Bissen er kommet hjem fra Rom; noget De vel alt veed af Bladene, men jeg kan fortlle Dem mere, end disse have sagt: Bissen kom Sndagaften, reiste Mandagmorgen til Hirschholm, forlovede sig der med en Jomfru Mller og var samme Aften her igjen. Dagen efter var jeg, som efter Bissen er den yngste Romer i Kjbenhavn i Selskab hos Thieles med en Slump gamle Romere, Ekkersberg, Abrahams, Freund & & og der blev Forlovelsen declareret. See saa maa det jo vre sandt! - Bissen bragte mig et Brev fra Rom, men tnkt det var skrevet her i Kjbenhavn forrige Aar i September og nu flakket om den lange Tid for at finde mig hjemme. Det var fra Frken Wulff, som nu er i Italien, i Brevet misunder hun mig den herlige Luft jeg aander og saa sidder jeg og trkker Taage og nordisk Kulde; jeg blev ordentligt veemodig derved. Det er dog ogsaa ynkeligt at vi ikke kan faae Sjlland til at svmme op mellem Capri og Ischia, jeg gav gjerne alle de Penge - jeg venter at stte i Sparekassen - kunde dette skee. - I disse Dage have vi havdt over 70 Graders Kulde, efter min Beregning, og skal det saaledes tage til, saa gaaer jeg ud, som en anden Blomst; jeg er slet ingen Alpeplante, der kun kan trives i Sneen; Dag for Dag bliver min Lngsel strre efter Italien, jeg veed ikke hvad jeg vilde lide for at komme der igjen, ja - tnk, jeg troer nsten jeg vilde reise med Molbeck, var det den eneste Maade til at komme derhen. Der seer De da hvad et Menneske kan drives til! /

Jeg kan hilse Dem fra Frken Hansteen, jeg saae hende igaar reise hjem med det norske Dampskib. En Doctor Kiesewetter giver i denne Tid declamatoriske Oplsninger, jeg har hrt ham een Gang, han synes at forstaae hvad han lser, men hans Maade at lse paa er for sydlig dramatisk til at den kan behage i Norden, hans Indbildskhed, eller mildere talt, Selvflelse, har ogsaa alt skaffet ham en Deel Modstandere. - Rygtet har fortalt mig at De har sendt os en pn lille Skovtrold fra Sore, den lader sig nok frst see ved Juletider? Skulde De hndelsesviis stde paa Wilhelm Zaberns Digter, vil De da ikke ret venligt sige ham "god Dag!" fra mig. - Christian Winther har slaaet op med sin Kjreste, det skal vre en fortrffelig Pige, han slog op fordi Kjrligheden gik over. Det gjr mig ondt, thi jeg holder meget af Winther, baade som Digter og som Menneske, men han har saadant et underligt Hjerte, der altid maa blde; lges Saaret, saa bliver Manden syg. Den arme Archiater Schnberg gaaer det da slemt ud over her i Byen, de stte ham ordenligt Kniven paa Struben; jeg har aldeles ingen Begreber om hans Fortjenester, som vist ere saare negative, men det troer jeg dog at hans mange Ordener ogsaa er en Pind til hans Liigkiste; de Fleste sige: "er hat ein Bandwurm!" at han er en Nar, der kun fisker efter Ordener, men Mange af de Talende, blev dog vist saare lyksalige fik de saadanne en lille een. - Hertz ventes hjem paa Sndag, eftersom hans Penge have sagt stop! Jeg troer vi faae nogle "Kjbenhavnske Skildringer", af ham ligesom Merciers af Paris, han skrev i det mindste paa dem i Rom og skal have vret flittig under pariser Opholdet. Her tales om at vi til Dronnings Fdselsdag faaer Herolds Opera Le pr aux clercs, Overskou planter den om, under Tittel af "Prstevangen". - I Mandags saae jeg Bournonvilles Elev, vor nye Dandserinde Jomf: Grahn, hun er ganske nydelig, synes at have Taglioni til Forbillede og er den frste Dandserinde jeg har seet udenfor Paris. Candidat Mller, med Tilnavnet "den hebraiske", [overstr: ellerogsaa] holder i denne Tid Forelsninger over den danske Historie, jeg har hrt det to Gange og det er ret interessant, han holder det frit, det er en Strm af Fortllinger indflettet med Digtninger af de ldre og nyere Digtere. Hans Organ er ikke smukt, det skader noget Foredraget. Tilhrernes Tal er srdeles stort, isr er der mange Damer, og da det ikke koster noget, synes man at vre dobbelt tilfreds. - Vil De hilse Deres gode Kone fra Manne Neergaard og Fru Lsse, den sidste har i denne Tid en slem Spnding at vre i; tre af hendes Snner ere oppe til Examen, Een paa Hiskolen, Een til Philosophicum og Een til Artium. - Nu veed jeg ikke flere Nyheder og De er maaskee ogsaa trt af de jeg har opvartet Dem med. - At bede Dem glde mig snart / med et Brev, var vistnok formeget forlangt, eftersom jeg har udsat det saalnge med at skrive, men De maa huske paa at den hellige Fader i Rom, har givet mig Syndsforladelse for dette Aar, og saa maa De ogsaa bre over med mig. - Min Antonio (Helten i Novellen) er i denne Tid paa Reisen fra Rom til Neapel, sidste Gang jeg talte med ham, reed han [overstr: i Maaneskin] med Hnderne, bundne, bag paa Rvernes Hest der jog i Maaneskin over den de Campanie; naar jeg nu er frdig med dette Brev skal jeg have ham lst ned; o De kan troe han har gaaet meget igjennem siden De saae ham sidst, men jeg vil ikke fortlle noget; om 2 a 3 Maaneder haaber jeg at han selv kan bringe Dem en Hilsen fra mig, jeg tnker han ved den Tid aflgger Dem og Deres Kone en Vesit. Vil De ikke nok tage venlig mod ham, jeg skal sende et Anbefalings Brev med. - Naar faae vi Deres Roman? Fru Collin sprger mig hver Dag derom og har bedet mig sige, der ere Mange, som lnges efter den. - "Romanen er kommen ud!" sagde Een mig forleden Dag! "Hvad hedder den?" spurgte jeg. "Jerusalem Skomager", svarede han, "det staaer i et af Bladene, men jeg har ikke lst den endnu!" - Saa er det Sibberns Critik Mennesket har troet var Deres nye Bog. Den 3/4 Deel af Publicum er et rart Partie! men een Fjerdedeel er dog et Hjrne, og er Hjrnestenen god saa holder vel Bygningen. - Hvorledes gaaer det med Deres Ssters Sundhed? Hils hende og Deres kjre Fru ret meget fra mig og naar De saa faaer Tid - saa stter De jo Pennen til Papiret og sender et Brev til: Nyhavn, Charlottenborg Side No 280, anden Sal, der boer jeg. - Vil De hilse Lorentzen og sige ham, at det gjr mig ondt at jeg ikke traf ham i Sore, da jeg var der, men til Julen haaber jeg at see ham i Kjbenhavn. Den gode Harder har lovet mig en lille Skizze, jeg ved ikke om han hrer til de geniale Folk, der glemme hvad de love, jeg beder Dem at De vil rykke ham lidt i rmet at jeg ikke maa lade mig nie med kun hans Lfte. - Vil De hilse Professor Wilster! og nu lev vel,

altid bliver jeg af Hjertet

Deres hengivne

Kjbenhavn den 26 Sept: 1834.

Kjre, gode Professor!

Nu er jeg da i Rolighed, ja har vret det i nsten 14 Dages Tid, saa jeg i Grunden kunde og burde have skrevet fr, men i hvormeget jeg dagligt tnkte derpaa, blev der dog ikke noget af, thi min Novelle beskjftigede mig saa meget at jeg maatte skrive og kun skrive paa den. Med Guds Hjlp haaber jeg at faae Glde af den, jeg er tilfreds med det Skrevne og Characteertegningen overgaaer min egen Forventning. Jeg var lidt ngstelig just i denne Henseende da jeg frygtede for min egen Subjectivitet. - Men jeg begynder strax at tale om mig og mine Sager, det er nu min gamle Feil, derfor ikke mere for ieblikket, men min hjerteligste Tak for de stille, deilige Dage jeg nd i Deres Huus; nsten troer jeg at naar jeg engang skulde slaae mig fra Verden jeg da vilde vre Eremit i Sore, bare der ikke var saa mange Tyre,jeg mener virkelige fiirbenede Tyre, de danne Skyggesiden af Sore og dens Omegn. - Ellers er jeg veltilfreds med mit nye Logie i Kjbenhavn, jeg har et smukt Vrelse ud til Canalen hvor Skibene ligge og Vinden piber i Seilene, Lazaroni, der ikke kjende Macaroni ligge i Stillinger ved Rkvrket og deres veldraperede Veninder staae ved Siden og ve sig i Veltalenhed. - Fra mit Sovkammer, kan jeg beskue den bothaniske Have og Hornemanns Frken Dttre desuden see Solen, naar Himlens Graahed tillader det. Under mig boer en Spillemand, der giver mig gratis Consert hele Dagen og oven over grder en heel Brneflok, saa jeg lever mellem Toner, Harmonier og Dissonantser, som man jo maa i denne Verden. - Af Nyheder er da den, at Billedhuggeren Bissen er kommet hjem fra Rom; noget De vel alt veed af Bladene, men jeg kan fortlle Dem mere, end disse have sagt: Bissen kom Sndagaften, reiste Mandagmorgen til Hirschholm, forlovede sig der med en Jomfru Mller og var samme Aften her igjen. Dagen efter var jeg, som efter Bissen er den yngste Romer i Kjbenhavn i Selskab hos Thieles med en Slump gamle Romere, Ekkersberg, Abrahams, Freund & & og der blev Forlovelsen declareret. See saa maa det jo vre sandt! - Bissen bragte mig et Brev fra Rom, men tnk[t] det var skrevet her i Kjbenhavn forrige Aar i September og nu flakket om den lange Tid for at finde mig hjemme. Det var fra Frken Wulff, som nu er i Italien, i Brevet misunder hun mig den herlige Luft jeg aander og saa sidder jeg og trkker Taage og nordisk Kulde; jeg blev ordentligt veemodig derved. Det er dog ogsaa ynkeligt at vi ikke kan faae Sjlland til at svmme op mellem Capri og Ischia, jeg gav gjerne alle de Penge - jeg venter at stte i Sparekassen - kunde dette skee. - I disse Dage have vi havdt over 70 Graders Kulde, efter min Beregning, og skal det saaledes tage til, saa gaaer jeg - ud, som en anden Blomst; jeg er slet ingen Alpeplante, der kun kan trives i Sneen; Dag for Dag bliver min Lngsel strre efter Italien, jeg veed ikke hvad jeg vilde lide for at komme der igjen, ja - tnk, jeg troer nsten jeg vilde reise med Molbeck, var det den eneste Maade til at komme derhen. Der seer De da hvad et Menneske kan drives til!

Jeg kan hilse Dem fra Frken Hansteen, jeg saae hende igaar reise hjem med det norske Dampskib. En Doctor Kiesewetter giver i denne Tid declamatoriske Oplsninger, jeg har hrt ham een Gang, han synes at forstaae hvad han lser, men hans Maade at lse paa er for sydlig dramatisk til at den kan behage i Norden, hans Indbildskhed, eller mildere talt, Selvflelse, har ogsaa alt skaffet ham en Deel Modstandere. - Rygtet har fortalt mig at De har sendt os en pn lille Skovtrold fra Sore, den lader sig nok frst see vedjuletider? Skulde De hndelsesviis stde paa Wilhelm Zaberns Digter, vil De da ikke ret venligt sige ham god Dag! fra mig. - Christian Winther har slaaet op med sin Kjreste, det skal vre en fortrffelig Pige, han slog op fordi Kjrligheden gik over. Det gjr mig ondt, thi jeg holder meget af Winther, baade som Digter og som Menneske, men han har saadant et underligt Hjerte, der altid maa blde; lges Saaret, saa bliver Manden syg. Den arme Archiater Schnberg gaaer det da slemt ud over her i Byen, de stte ham ordenligt Kniven paa Struben; jeg har aldeles ingen Begreber om hans Fortjenester, som vist ere saare negative, men det troer jeg dog at hans mange Ordener ogsaa er en Pind til hans Liigkiste; de Fleste sige: er hat ein Bandwurm! at han er en Nar, der kun fisker efter Ordener, men Mange af de Talende, blev dog vist saare lyksalige fik de saadanne en lille een. - Hertz ventes hjem paa Sndag, eftersom hans Penge have sagt stop! Jeg troer vi faae nogle Kjbenhavnske Skildringer, af ham ligesom Merciers af Paris, han skrev i det mindste paa dem i Rom og skal have vret flittig under pariser Opholdet. Her tales om at vi til Dronning[en]s Fdselsdag faaer Herolds Opera Le pre aux clercs, Overskou planter den om, under Tittel af Prstevangen. - I Mandags saae jeg Bournonvilles Elev, vor nye Dandserinde Jomf: Grahn, hun er ganske nydelig, synes at have Taglioni til Forbillede og er den frste Dandserinde jeg har seet udenfor Paris. Candidat Mller, med Tilnavnet den hebraiske, holder i denne Tid Forelsninger over den danske Historie, jeg har hrt det to Gange og det er ret interessant, han holder det frit, det er en Strm af Fortllinger indflettet med Digtninger af de ldre og nyere Digtere. Hans Organ er ikke smukt, det skader noget Foredraget. Tilhrernes Tal er srdeles stort, isr er der mange Damer, og da det ikke koster noget, synes man at vre dobbelt tilfreds. - Vil De hilse Deres gode Kone fra Manne Neergaard og Fru Lsse, den sidste har i denne Tid en slem Spnding at vre i; tre af hendes Snner ere oppe til Examen, Een paa Hiskolen, Een til Philosophicum og Een til Artium. - Nu veed jeg ikke flere Nyheder og De er maaskee ogsaa trt af de jeg har opvartet Dem med. - At bede Dem glde mig snart med et Brev, var vistnok formeget forlangt, eftersom jeg har udsat det saalnge med at skrive, men De maa huske paa at den hellige Fader i Rom, har givet mig Syndsforladelse for dette Aar, og saa maa De ogsaa bre over med mig. - Min Antonio (Helten i Novellen) er i denne Tid paa Reisen fra Rom til Neapel, sidste Gang jeg talte med ham, reed han med Hnderne, bundne, bag paa Rvernes Hest der jog i Maaneskin over den de Campanie; naar jeg nu er frdig med dette Brev skal jeg have ham lst ned; o De kan troe han har gaaet meget igjennem siden De saae ham sidst, men jeg vil ikke fortlle noget; om 2 a 3 Maaneder haaber jeg at han selv kan bringe Dem en Hilsen fra mig, jeg tnker han ved den Tid aflgger Dem og Deres Kone en Vesit. Vil De ikke nok tage venlig mod ham, jeg skal sende et Anbefalings Brev med. - Naar faae vi Deres Roman? Fru Collin sprger mig hver Dag derom og har bedet mig sige, der ere Mange, som lnges efter den. - Romanen er kommen ud! sagde Een mig forleden Dag! Hvad hedder den? spurgte jeg. Jerusalem Skomager, svarede han, det staaer i et af Bladene, men jeg har ikke lst den endnu! - Saa er det Sibberns Critik Mennesket har troet var Deres nye Bog. Den 3/4 Deel af Publicum er et rart Partie! men een Fjerdedeel er dog et Hjrne, og er Hjrnestenen god saa holder vel Bygningen. - Hvorledes gaaer det med Deres Ssters Sundhed? Hils hende og Der[e]s kjre Fru[e] ret meget fra mig og naar De saa faaer Tid - saa stter De jo Pennen til Papiret og sender et Brev til: Nyhavn, Charlottenborg Side No 280, anden Sal, der boer jeg. - Vil De hilse Lorentzen og sige ham, at det gjr mig ondt at jeg ikke traf ham i Sore, da jeg var der, men til Julen haaber jeg at see ham i Kjbenhavn. Den gode Harder har lovet mig en lille Skizze, jeg ved ikke om han hrer til de geniale Folk, der glemme hvad de love, jeg beder Dem at De vil rykke ham lidt i rmet at jeg ikke maa lade mig nie med kun hans Lfte. - Vil De hilse Professor Wilster! og nu lev vel,

altid bliver jeg af Hjertet

Deres hengivne H.C. Andersen.

H.C. Andersen. /

[Udskrift:]

S.T.

Hr: Professor og Ridder

B. S. Ingemann

i Sore

frit

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 85-88)