The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 8. september 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 8 September 1834.

Kjre, fortrffe1ige Ven!

See, her er jeg med et langt Brev, da jeg jo har tiet en heel Evighed, men Du veed da ogsaa nok at jeg har vret i Sore hos den elskvrdige Ingemann og hans herlige Kone. Det var nogle ret paradisiske Dage, jeg blev ogsaa al Tiden der, foer hverken til Slagelse, Nrager eller Fyen, som jeg halv havde bestemt. - Ingemann digtede paa sin Roman og jeg endte min Novelle, thi ihvor gjerne de vilde at jeg altid skulde pluddre, saa da de havde hrt de frste Kapitler af Novellen, blev de saa godt stemte for den, at de nu skyndte paa at jeg skulde vre flittig, spaaede mig re og Glde af dette Arbeide og vi drak til sidst en Bolle Punsch til Novellens re. Men da jeg alt har skrevet her saa meget om denne, maa jeg tale lidt til Dig, frst lidt vredt - (men Du skal ikke lgge det paa Hjertet, Vreden er ikke den frgterligste) - hvorledes kan Herren komme med De Grovheder, "det er en Skam at Andersen ikke kunde sige mig det mindste om den da vi vare sammen, nu lser han den da op for Alverden!" - Ich bitte, seyn sie nur ruhig! - det var frst min Plan at give den ud anonym, og derfor vidste Ingen at jeg alt havde skrevet den i [Roma rettet til:] Rom og jeg kunde altsaa heller ikke meddele mine Kjreste Venner derom. Her hjemme havde jeg en Samtale med den gamle Collin og efter den blev vi enige at Novellen ei kom ud anonym, hvorfor? Ja, det skal jeg maaskee alt om et Aar besvarede Dig ligesaa godt som jeg nu har sagt Dig Grunden til min Taushed om den, da vi vare sammen. - Da jeg nu vilde stte Navn under, skjulte jeg ikke for Nogen at jeg havde skrevet den, men "lse den op for Alverden", blev der ikke noget af; jeg er ikke lnger saa ganske Barn, som fr. Collins og Fru Lsse vare de eneste jeg havde lst den for og hver var paa sin Maade henrykte. Din Sster Ida bad mig om at faae lidt og jeg lovede at lse hende frste Kapitel, men vi bleve strax afbrutte og siden har jeg ikke lst uagtet hun har bedet mig derom og jeg lser heller ikke. - Den megen Godhed og Venlighed jeg nd hos Dine kjre Forldre, gjorte at jeg fandt mig hjemme og i et - uklogt ieblik lovede jeg Din Moder at lse noget for hende, Resultatet bragte mig een af de Timer jeg i Italien forudflte ved Tanken om Hjemmet og jeg da frygtede og flte en Rdsel der vakte Bitterhed mod det Hele. - Kjre gode Ven! her er min Haand, det er Broderen der taler til Broderen, Du vil ikke misforstaae et Ord, - Jeg er som Du overtydet om Dine Forldres oprigtige Godhed for mig, jeg har altfor mange Prver der paa, men Du veed jo ogsaa nok, Faderens Opdragelses Maade, Moderens retten paa mig; flere havde fr min Afreise samme Omhue, men den er falden bort, kun paa Academiet, der jo rigtignok er Opdragelsesstedet, gaves der smaae Gjentagelser og som ikke Broderens Godmodighed eller Sster Jettes Spg nu kunde jage paa Flugten. - Du har jo selv sagt mig hvorledes Du og Jette have maatte kjmpe for min Skyld, naar Faderen og Moderen bedmte Digteren Andersen. Min Novelle har Navnet Improvisatoren, Manden fortller selv sit Liv og frste Bog er hans Barndom, jeg har, troer jeg, ganske gjengivet Italiens Natur og Mennesker og gjennem hans forskjellige Aldere ladet ham udtale hvad der maatte gribe den mest. Saaledes / faaer man det Hele. Tro mig, har jeg tnkt ved noget Arbeide, saa er det ved dette! Frste Bog er saaledes et sandt barnligt Gemyt, siden kommer Kjrlighed og Vildskab og saa Manden; Maaden hvorpaa jeg har givet det har just grebet de Faae som have hrt det heelt. - Jeg lser nu forfra for Moderen, lser tre skrevne Blade, (Du seer hvor 1idet det er af en stor Bog). Da siger Alt Moderen: det er saa barnligt, Andersen , ganske Dem selv. (Tingene der siges kunne nu egentligt kun Italienere sige, ingen Dansk); jeg svarer, siig ikke noget fr De hre et Heelt Afsnit, men nu bedmmes det dog, - jeg afbrd, har intet lst uden disse 3 Blade, og hre dog at det selv er skrevet til Dig, at Dom over mit Arbeide, er bragt Dig og Du ogsaa til Jette: "har skrevet hvad Moder sagde" Lad nu Novellen vre noget Sludder, men kan og tr man sige et Ord om et stort Arbeide naar man kun hre de 3 frste Blade, forud sat at der ei er Menneskesands i disse og det vil man nppe ngte dem. - Siden havde vi hjemme en alvorlig Samtale om min "Mangel paa Lyst til at lre noget!" (det er sagt mig) min ringe Grundighed & & - og det har krnket mig dybt, thi med en Sns Flelse holder jeg af Din ellers saa kjrlige Moder. - Novellen kan Du nu selv bedmme naar Du lser den, men jeg paalgger Dig i frste Brev til Jette at sige at Moderens Dom, kommer efter at have hrt 3 skrevne Blade, hvori et BarneEventyr fortlles; - Jeg stoler paa at Du her til Hjemmet ikke berver denne min Meddelelse, det leder jo til intet, det er bedst at glemme Skyggen og kun tnke paa de mange Lyspunkter og nu nok herom. - Maria Tudor har jeg oversat en Deel af, men har fra en sikker Haande faaet Meddelelse om at dette Stykke ikke maa bringes paa Scenen, i det mindste for ieblikket har Directionen denne Mening, det hjlper altsaa ikke at vi spilde vor Tid dermed, har Du nu alt komponeret Visemelodien, saa send mig den, da benytter jeg den til en lignende Situation i min Vaudeville "Spanierne i Odense", Dig skriver jeg en lille komisk Opera efter et gammelt tydsk Stykke, omtrent som ehlenschlger tog Sovedrikken til Weise; det er meget komisk, troer Du at vre skabt for denne Slags og har Du Lyst? Her med flger et Exemplar af Agnete; vil Du ikke bringe det til Doctor Tpfer, han boer bagved det store Theater i Hamborg (Gaden hedder, troer jeg: Kleine Theatergasse) ivrigt staaer hans Bopl i hver "Adresbuch". Det kan vist more Dig at gjre denne Digters Bekjendtskab, Du kjender da i det mindste hans "Seer Jer i Speil", og "Konings Befehl". - Det er en srdeles venlig og munter Mand, fortl ham om min Novelle og at den ogsaa oversttes paa tydsk. Hils ham ret meget fra Doctor Wollheim, der bragte mig Brev fra ham og som ret gldede mig, Fruen bedes ogsaa hilses. - Nu til Hovedstadens Nyheder. Paa Broen var et tydsk Selskab der gav alle de strste Opera, en Hr Seest var frste Tenor; hos Colbjrnsens sagde Hofdamen, kunde man faae ham til vort Theater, det vilde vre herligt. Din Fader og Moder roste ogsaa ham og Selskabet, Bladene satte Vesterbroes Theater nsten over det kongelige, saa maatte jeg da derud og hrte Othello; men Du gode Gud, hvorledes dog Folk tale! jeg fandt det var Guds jammerligt! - Selskabet / hrer til den ulykkelige Middelmaadighed, der ikke er slet nok saa man kan rigtigt more sig derover og heller ikke godt nok til at fle Tilfredshed; stter man det ved det kongelige Theater, da falder det sandeligt igjennem, kun som Fjellebod er det - godt! - der skulde Du hre Stemmer! hver anden synger med Smr; og Hr Seest har aldeles ingen Stemme, hans Skriig gaaer til Marv og Been og Trillerne han slaaer, ere som stolprede de over Kampesteen. Folk klappede uhyre og mirabile dictu, Seest er blevet engageret ved Kongens Theater, skal have 500 Daler og nu begynde med at lre dansk. Det er en Skat vi have faaet, nu vil Du vel kunne faae ham at hre. Dandserinden Jomfru Weiner har taget sin Afsked og har forladt Kjbenhavn, Du kan vel nok vide hvad Engagement hun har faaet. - Fru Heiberg indstuderer Ninnas Rolle i den gamle Ballet Ninna, den vil snart bringes i Scene. - Jensens Opera Robinson har jeg seet. Texten synes mig skrevet af et Barn, den er saa ls og pjanket og Musikken ligner meget en Ouvertur til en Vaudeville, det er mig sly Sammensyning af bekjendte Melodier. Webers "Meine Hon, meine Gatte, die Rettung ist nah! komer 3 Gange for. Det Hele gjorte stormende Lykke. Jeg var ogsaa glad fordi jeg fik noget af Oberon at hre! -

Biskop Muller veed Du vel er dd, imorges blev han bisat i Frue Kirke, Mnster (Confess:) holdt Talen, en smuk Sang af ehlenschlger blev afsjunget. Den 13 aarige Violinist Simonsen er ogsaa dd. Folk skjndes i Bladene om Cholera smitter eller ei, om hvilket Theater, der er bedst, Vesterbroes eller det paa Nytorv & & - Lindberg reiser om i Landet og holder gudelige Sammenkomster og samler Underskrifter paa en Ansgning til Kongen om Sognebaandets Lsning, han skal nu forhindres deri og gribes i Gjerningen. Professor Dahl kommer ei til Kjbenhavn men reiser fra Bergen med et Skib til Hamborg. Operaen Don Juan skal nu gaae med aldeles ny Bestning, Hansen bliver Don Juan. Directionen har engageret en Student Faaborg, et Byesbarn af mig, en tyk, styk Mandsperson, der skal have en god Tenorstemme, man lader ham derfor deputere, som Leporello. Frken Kofod er Elvire; Navnene paa de Andre huske jeg ikke. - Hvad mig selv angaaer maa jeg fortlle at jeg har forladt Dine gode Forldre og er flyttet ind i mit eget Lokale, Nyhavn, Charlottenborg Side, No 280, anden Sal, husk det for Brevenes Skyld. Jeg er srdeles tilfreds, thi jeg har faaet en behagelig Leilighed, mit Sovkammer vender ud til den botaniske Have og et andet strre Vrelse har jeg ud til Havnen, hvor Skibene ligge, fra mit Vindue kan jeg ine Sverrig og jeg har pyntet op med mine Malerier og Paster, kan nu imellem see Venner hos mig; rigtignok kun paa mit eget behagelige Selskab og en Kop Thee, men Venner tage det ikke saa nie. Hvad Eduard angaaer da har han fra den frste Dag jeg kom viist sig saa srdeles elskvrdig, ganske anderledes end hans Breve; jeg har en sand Ven i ham, vi sees daglig og jeg elsker ham ret inderlig. Ludvig Mller er meget forknt ved Faderens Dd, men han er mig ogsaa god og kjrlig, havde jeg nu dig med, saa indviterede jeg Eder alle tre paa Thee eller Punsch, lste Novellen og lod Venskab faae mig til at glemme at jeg ei er i Italien, mit deilige Paradis. Her er dog ogsaa alfor koldt, fugtigt og nordligt. O bella Italia cara patria mia! Hos Collins finder jeg det endnu elskeligere end fr, jeg er ganske Barn i Huset. Nsten kunde de fordrve mig, de kjre Mennesker! / O, du begriber neppe, hvor godt det virker paa mig at man giver mig Kjrlighed og Mildhed, da fler jeg just mine Mangler, strber efter at blive bedre. Bitterhed gjr mig derimod atter bitter, ond og stolt. - ehlenschlgers nye Tragedie: Rverne i Terrazina skal gives i nste Maaned, Hartmann er i sidste Act af Corsaren, Bredal komponerer for Overskou og Weyse har taget fat paa sidste Act af sin Kenilworth. rnens Rede, pr aux clercs og La Straniera ere bestemte til Opfrelse. - Mine: Spaniere i Odense blive sendt ind i nste Maaned, det er en tragisk Vaudeville, megen Kjrlighed; mueligt bliver den kaseret af vor elskelige Direction, men saa trykkes den aligevel. - Du skal da faae den. - Siden jeg kom hjem har jeg ofte tnkt, var jeg nu riig, saa reiste jeg strax igjen eller giftede mig; jeg trnger virkelig til en af Delene, eller endog begge to, mit Hjerte er alfor bevgeligt til at ligge stille. Hils Lieutenant Krinkel ret meget fra mig! ellers have vi jo ingen flleds Bekjendtere i Hamborg. Skriv mig snart et smukt Brev til, Du maa have ligesaa mange Nyheder som jeg. Taler Du med Professor Dahl, saa siig det var slet ikke kjnt gjort at han ei tog over Kjbenhavn paa Hjemreisen. Ved Vddelbet i Dag har een af mine gamle Skolekammerater Ole Petersen, Brndeviinsbrnder i Slagelse, vundet Pengeprmien (No 2) desuden Slvpokalen. En stor Mngde Mennesker vare da til denne Herlighed. I det frste Brev til Jette fortl hende da, hvad her er skrevet om min Novelle, hils hende ret meget! senest i Rom skal hun finde Brev fra mig, tidligere kan hun ikke vente, da jeg jo ingen Svar erholder, thi"lade Naade gaae for ret" som hun yttrer til Faderen og Moderen, kan kun gjlde en Forbryder og jeg bebreider mig slet intet, vil ikke have "af Naade", men af "Venskab", ssterlig Hengivenhed, skal hun skrive mig til, er det ikke saa, at hun i det jordiske Paradiis glemmer sine Venner. - Siig hende ogsaa, det har jeg lovet din Moder at bevidne med Broderen Peter og med Jensens, at Italienerne ere nogle Kjltringer, men da hun intet har med dem at gjre, kan hun sagtens finde dem elskvrdige. Jo, hun skulde kjende dem som jeg, da fik de aldrig et venligt god Dag, mindre Brev fra hende. Nu veed jeg ikke mere til dette Brev! Lev ret tilfreds, tnk kjrligt paa mig og naar Du kommer til Italien, lad da ikke Elben komme med Flod og Ebbe i vort Venskab, fordi Du er lykkeligere der en her, som Tilfldet er med Jette. Det er jo egentligt for Skrannen hun er vred, og siden hun sluddrede, har hun jo ofte skrevet mig til, altsaa maae enten Jensens, eller det deilige Italien have kjlnet det Venskab der holde ved i det kolde Norden. Lev ret vel!

Din broderlige Ven

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm