The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. august 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Kirstine Marie Iversen
Sprog: dansk.

Sore den 18 August 1834

Kjre fortrffelige, kjre Mad. Iversen!

God Dag da see her er jeg nu, kun en lille Springvei fra Dem! Nste Sommer mdes vi Ansigt til Ansigt. - Jeg afsender dette Brev fra det poetiske, stridbare Sore, mellem sygeliggule Ege, blaagraat Vand og nordisk Lummerhed! Tak for Brevene i Dresden, fra Dem, Fru Seborg og den kjre Jette H. - Hver af dem skulde nu vel have et Brev , men den gode Bedstemoder deler dette med dem, det skal blive langt og indholdsrigt, hvorfor da fordele i 3 Lapper Papir. Ja, der er meget at fortlle! - Fra Wien fik De jo mit sidste Brev? Jeg var i en heel Maaned i denne By, besgte flittigt Theatrene, hvor jeg, som De veed, havde fri Adgang, gjorte flere interessante Digterbekjendtskaber, fra hvem jeg har smukke Stamblade; desuden lrte jeg at kjende een Digterinde, den gamle Fru von Weissenthurm, Skuespillerinde ved Burgtheatret, en interessant Dame, der eier et yndigt Landsted i Hietzing; hun skrev til mig:

Lnder hast du geschaut, erforscht die Tiefen der Menschen!

Doch aus dem eigenen Born schpfe jetzt Weisheit und Licht.

Wien behagede mig ellers ikke stort, som Alt paa denne Side Alperne; dog Menneskene vare elskelige, som jeg har fundet dem hele Veien og her hjemme. Digterne, Komponisten Straus, Billedgalleriet og Theatret var min Kjerne af Wien. - Med en gammel pedantisk Skolemester reiste jeg gjennem Mhrenind i Bhmen; men, Du Himlens Gud, det var et ganske nyt Land! Folk talte slet ikke Tydsk, nei, det bhmiske Tungemaal her er saa forskjelligt fra det Tydske, som noget andet Sprog. Jeg lrte da saa Meget, at jeg kunde raabe ud af Vognen naar vi kjrte forbi en Dame eller en Pige: "Kresna Diestja, dsi dschia miloju!" - men kun i Flugten; thi staaende havde jeg ikke vovet det, da det betyder: "smukke Pige, jeg elsker Dig!" - saaledes flyvende forbi har det noget ret venligt, pikant at raabe det til et Vsen, man seer frste og sidste Gang. Bhmen er et blomstrende Kornland, alle Veiene var duftende Lindealleer, og vi mdte Zigeunere, gte Zigeunere med kulsorte Haar som Hestemaner og brungule gyptiske Ansigter. En deilig Preciosa med ine som sort Fliel og en Holdning som var hun et bortrvet Grevebarn, betlede ved min Vogn. Da vi naaede Prag, fik jeg Navnet at vide paa min gamle Reisekammerat og hvem var det? Ja, jeg skal ogsaa altid have Eventyr! Det var den bekjendte, gamle Professor Zimmermann fra Berlin. I Prag vilde jeg vre to Dage, men pyt! Nei, jeg blev hele fem. Det var en interessant By, den behagede mig bedst af alle de tydske Byer, jeg endnu havde seet (Frankfurt undtagen). - gte catholsk og gammeltydsk, med Slavoniere, Ungarere og Zigeunere. Jeg var oppe paa Hradchin i den gamle Kirke, en mailandsk Dom i det Smaa og min sdvanlige Lykke lod mig finde der Carl X, Hertugen og Hertuginden af Angoullime samt Berrys Brn. Hertuginden af Berry med Gemal saae jeg derimod ikke; hun var paaa sit Lystslot i Brandeis, interessant for Danske, som det Sted, hvor vor Landsmand Tycho Brahe som forviist opholdt sig nogen Tid. - Det greb mig forunderligt at see Hertuginden af Angoulme, denne filia dolora; jeg tnkte mig hendes hele, srgelige Liv, hvorledes hun som Barn kjrte med Moderen, Maria Antoinette, og hrte Folket raabe, "giv os Dine Tarme til Cocarder!" Jeg tnkte paa det lille Trsnit vi have, hvor Louis tager Afsked med sin Gemalinde og sine Brn og den ldste Datter hnger grdende om hans Fdder; dette Barn var nu den gamle Dame jeg saae, dette interessante levende Ansigt, Angoullme eier. I Prag besgte jeg ogsaa Tycho Brahes Grav og saae flere Rester fra Wallensteins Tid og Vren; "Wallenstein" selv fik jeg ogsaa at see, det blev netop opfrt paa Theatret, Aftenen fr jeg reiste. - Nu tog jeg Veien til Badestedet Teplitz, en lille, kjedelig By, hvor der saae ud, som holdt man evig Marked. Egnen var ret tkkelig: smaa Bjerge med Granskov, nogle spinkle Floder og det smukke Spadsere-Anlg. Hver Middag gav preusssiske Soldater Musik og om Aftenen Skyerne Regn og Torden. Kongen af Preussen var der med sin til venstre Haand viede Gemalinde:Fyrstinden af Liegnitz, en ret smuk Dame; jeg saae dem meget tidt. Af de andre Badegjster var Ingen europisk bekjendte uden: Spontini. Efter to Dage reiste jeg over det sachsiske Schweitz til Dresden; hvor dette Schweitz dog var krbet ind, siden jeg var her sidst, det var en ussel lille Rende det hele; jeg holdt for inene, for ei at glemme det frste Indtryk heraf for 3 Aar siden, saa skyndte paa Kudsken og foer ind i Dresden til Raphaels Madonna, - hun var skjn som fr, ja langt skjnnere! Corregios Nat lyste ind i min Sjl, og hans "Sebastian" med de skarpe Pile i Siden og Brystet mindede mig saa slsom om Italien, hvor denne Helgen findes nsten i hver anden Kirke, at jeg syntes selv at faae lige saa mange Lngsels Pile i Hjertet. Men Italien laae langt borte, Nordens Taage hang alt over Elben ved de gule Hie. Tieck var i Baden-Baden for at bruge Badene, Dahl i Norge, men saa gjorte jeg to herlige nye Bekjendtskaber, den ene med Theodor Hall, der har sjunget til mig:

Die Seelen sprechen ja nur eine Sprache,

Und aus dem Himmel stammt ihr Laut,

So ist dem Dnen ja der Ton vertraut,

Wenn ich mit deutschem Wort ihm sage:

Ich bin Dir nah' an deinem fernen Welt,

Im Herzen tragen wir ja unser Welt. -

Det andet Bekjendtskab, jeg gjorte, var med Uranias Forfatter, den gamle Tiedge, nu Tydsklands ldste Digter. - Jeg var en Middag hos ham, flere Poeter vare indbudne, blandt Andre von Maltitz; den gamle Tiedge lste da et smukt Digt han havde skrevet om Kongen af Danmark og udbragte hans Skaal, som jeg havde den re at takke for. I min Stambog skrev han nogle rrende Ord om Anelsen af sin korte Vren endnu blandt os. Fra Dresden fli Schnellposten med mig ind i det brandenborgske Land, hvor jeg kun blev 2 Dage i det hist utaalelige Berlin. Willibald Alexis skrev da ogsaa noget ret interessant og af Chamisso fik jeg hans nye Udgave af Digtene; de ere herligt udstyrede og med flere Kobberstik, samt hans Portrt. Chamisso staaer ungtelig som Tydsklands bedste, nulevende Digter, det forniede derfor min Forfngelighed at see mellem de faaae Oversttelser der, efter Beranger og Victor Hugo 6 Digte af mine med mit Navn ved, jeg var ordentligt erkjendt i Berlin og nd flere behagelige Timer og mangen Artighed. - I to Ntter og Dage kjrte jeg nu halvkogt i en lukket Vogn over Mecklenborg og Lauenborg til Hamborg, hvor jeg blev hele 4 Dage; thi der er ikke kjedeligt.

Blandt mine mange Bekjendtere som jeg besgte, var da ogsaa Salomonsens, der forniede sig meget over min Stambog. Her gjorte jeg ellers Bekjendtskab med Digteren, Doctor Tpfer, der har skrevet "Seer jer i Speil, Carl XII & & . Uden Anbefaling kom jeg til ham men da jeg havde talt et Qvarteer lste han mig strax sit nyeste Stykke, og nste Quarteer kyssede han mig, det tredie, bad han mig daglig til sig og fr vi skiltes fik jeg hans Portrait af ham, og da han just fik det allersidste Blad, der var tilbage i Stambogen, skrev han

Wohne mit den schlechten Spruch,

Als der letzte in dem Buch;

in dem Herzen wnsch ich mir

Wohl ein stolzeres Quartier,

Rumt mir dort die Stelle ein,

Dar es nicht - die letzte sein!

Fra Hamborg tog jeg til Kiel, hvor Professor Nolte frte mig omkring til Badehuse og / al Kieler-Deiligheden, der kan vre smuk nok naar man ei har vret i Neapel og Amalfi. - Hjemme i Kjbenhavn flyttede jeg ind til Commandeur Wulff paa Scadet-Academiet, hvor mit Ti endnu staaer, og besgte samme Aften Collins, hvor det var Louises Fdselsdag; de tage Alle saa fader- og broderligt imod mig; jeg saae Taarer i inene selv hos den kjre Conferentsraaad; jeg var et hjemvandret Barn i den kjre Kreds. Kongen var ogsaa meget mild. Grev Moltke og Ministeren Msting underholdt sig saare lnge med mig, bd mig at komme igjen , og hos alle Venner saa jeg kjrlige Ansigter, endnu raabte de paa Gaden: "Velkommen, Velkommen!" Det er Hvedebrdsdagene, snart nok kommer den kjbenhavnske Sladder, den critiske Mave-Suurhed, Mllebkke og Rendestene, & &; men jeg lader dem hvse! - Af Edvard hrer jeg al Deres Godhed for mig og min stakkels Agnete. Her er min Haand, Tak! - I disse Dage krve vi Penge ind; thi, en Hjemkommen trnger til slige Subsidier, jeg vil derfor ende min Reise med at bede Dem, sende mig hvad De har faaet ind (Rabatten fradraget); er det mueligt da send det fr denne Maaneds Udgang (Exemplarerne der ere tilbage, blive naturligviis hos Dem); vil De adressere det til mig hos: Hivelbaarne Commandeur og Ridder Wulff paa Scadetacademiet i Kjbenhavn; thi her i Sor bliver jeg kun nogle faae Dage. - Af de Exemplarer, De have, vil De her tage eet og skrive fori: Til Frkenerne Ramshardt som et venligt "god dag" fra den til Danmark hjemvendte Forfatter!" og give det til Procurator Hansen og bede ham snarest mueligt sende det til de gode Frkener; det er ikke min Skyld at de frst nu faae det! - I mit interessante Rom og paradisiske Neapel var jeg flittig, mere end De troer. En Reise faaer De ikke; der kommer noget Bedre; jeg inddrak mit Italien i store Drag og troer, jeg kan gjengive det; men det er en Hemmelighed for Andre, end Dem og Deres allernrmeste; tal til Ingen derom i Odense! jeg har skrevet en Novelle i Rom og Neapel, og den haaber jeg skal vise Dem dette Lands Herlighed. De skal aande den friske Luft, gaae med mig under de hie Pinier, see de skjnne Mennesker, Oldtids Skattene og det ultramarinblaae Hav, hvor erne svmme; kun Slutningen, de sidste 4 Capitler, mangle; maaske skriver jeg dem ned her i Sore, thi de staae alt trykte i mit Indre. - Min Antonio seiler alt paa Middelhavet forbi Capri grnne Palmer og Klipperne med de bldende S-bler. Nu kjender jeg Hjemvee; hvor Orangerne groe, hvor Oliebladet drypper Nat, hvor Alt er Duft og Toner har Digteren hjemme. Jeg brnder af Begjrlighed efter Jettes Digte. Beed hende dog at skrive mig til, hils dem alle, allesammen! Mit Farvel til Italien har De dog lst? Alle Folk talte i flere Dage herom; man fandt det smukt - Fru Lsse har hrt frste Capitel af Novellen; aldrig har jeg seet Noget gribe hende som dette; hun sagde, jeg var en Engel; mon de troe det paa Overgade? Nei, De kjende jo min Oprindelse, saae mig uden Vinger, da jeg gik med Trskoe og Mlkespanden til Hunderup. Lev nu ret vel.

Med snligt Hjerte

Deres

H. C. Andersen

Efterskrift

Fra Frken Wulff har jeg i Dag faaet Brev; hun er nu i Sorrento; det ligger 3 Mile fra Vesuv; men Eruptionerne ere sa strke at alle Trer ligge bedkkede med Aske. Torre del greco er nrved at bortskylles af Lavaen, i Neapel mrkes Jordstd, og man frygter for et mgtigt Jordsklv. hele Natten er Himmelen blodrd Ild; siden 1823 har ei Vesuv vltet en sadan Mngde Aske, Lava og Steen op. Det er yderst interessant, men frygteligt at see.

Den frste September forlader jeg Commandeur Wulffs og fltter ind i mit nye Logis, som jeg ret har udsgt mig. Jeg skal boe i Nyhavn paa Charlottenborg Siden, faaer paa 2den Sal to smukke store Vrelser, det ene vender ud til den botaniske Have, det andet ud til Canalen, hvor de tomasters Skibe ligger og Skibsdrengene hnger i Mastkurven. - Weyse er nu i sidste Act af "Kenilwort", men lidt doven. Lev vel!

Veldle Madam K. M. iversen

Enke efter Hr. Bogtrykker Iversen i Odense, Fyen

frit

Tekst fra: H.C. Andersens Hus