The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. august 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Charles Dickens
Sprog: dansk.

[Maxen ved Dresden, den 1. August 1857.]

Kjre bedste Ven!

Endelig kan jeg skrive! Det har da ogsaa varet lnge nok, altfor lnge! Men alle Dage, nsten hver Time, var De i min Tanke. De og Deres Hjem er blevet som et Stykke af mit sjlelige Liv, og hvorledes kunde det vre anderledes. I Aaringer elskede og beundrede jeg Dem; det var igjennem Deres Skrifter, men nu kjender jeg Dem selv. Ingen af Deres Venner kan inderligere hnge ved Dem end jeg. Dette Besg i Engeland, Opholdet hos Dem er et Glandspunkt i mit Liv; derfor blev jeg saa lnge, derfor var det mig saa tungt at sige Farvel. Tilvisse, da vi kjrte sammen fra Gadshill til Maidstone, havde jeg det saa tungt, det var mig nsten ikke muligt at fre en Samtale; jeg var ved at grde. Siden, naar jeg tnker paa Afskeden, fler jeg ret levende, hvor haardt det har maattet vre for Dem nogle Dage derefter at flge Deres Sn Walther ombord og vide, at De ikke skulde see ham igjen fr om syv Aar. Jeg har ikke Udtryk, selvom jeg kunde skrive mit Brev paa Dansk, til at sige Dem, hvor lykkelig jeg var hos Dem, hvor taknemmelig jeg er. Jeg forstod hvert Minut, at De var mig god, at De gjerne saae mig og var mig en Ven. De kan troe jeg skatter hvad det vil sige. Ogsaa Deres Hustru modtog mig saa hjertensgod, mig den Fremmede. Jeg indser, at det kan slet ikke have vret saa behageligt for den hele Kreds at have i Uger om sig en Saadan, der talte Engelsk saa daarligt som jeg, En, der syntes faldet ned fra Skyerne. Dog hvor lidet lod man mig fle dette. Bring min Tak til dem Alle! Baby sagde til mig den frste Dag jeg kom: "I will put you out of the window", men senere sagde han, at han ville "put" mig "in af the window", og jeg gjr hans sidste Ord til hele Kredsens. Efter at have levet i et saadant Hjem og vret saa glad og opfyldt af det som jeg var, kunde Paris naturligviis intet Opholdssted vre for mig. Jeg flte mig som i en heed Bikube, hvor der ingen Honning fandtes. Varmen var trykkende, jeg maatte afsted, men i korte Dagsreiser. Hele fem Dage hengik, fr jeg naaede Frankfurt; frst den, 27de var jeg i Dresden, hvor Familien Serre ventede mig. Dagen derpaa var det Husherrens Fdselsdag, og denne skulde feires hos en af Vennerne, den bermte Pianist og Komponist Henselt, der lever den lngste Tid af Aaret i Petersborg" men i Sommertiden opholder sig paa sit Gods i Schlesien. Derhen kom vi til Glde og Festlighed. Frst igaar kom vi her tilbage til Serres Eiendom i Maxen. I den tidlige Morgen skriver jeg dette Brev. Det er, som om jeg selv bragte det. Jeg staaer i Deres Stue paa Gadshill, seer, som frste Dag jeg kom, Roserne blomstre om Vinduerne, de grnne Marker lfte sig hen mod Rochester. Jeg fornemmer bleduften af de vilde Rosenhkke ud mod Marken, hvor Snnerne spille Criquet. O, hvormeget vil der ligge imellem, fr jeg igjen fornemmer og seer det i Virkeligheden, om det nogensinde skeer! Men hvad end Tiden opruller, mit Hjerte vil trofast, kjrligt og taknemligt hnge ved Dem, min store, herlige Ven ro Gld mig snart med et Brev; siig mig saa, naar De har lst "To be or not to be", hvad De dmmer om den. Glem kjrligt de Skyggesider, som Samlivet maaskee har viist Dem hos mig: Jeg vil saa gjerne leve i god Erindring hos den, jeg elsker som en Ven og Broder

Deres trofaste

Hans Christian Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter