The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. juli 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Paris 19 Juli 1857.

Min trofaste ssterlige Veninde!

igaar Eftermiddags kom jeg her til det solhede Paris, hvor jeg fler mig ene, fremmet, slet ikke som i London, eller rettere i Hjemmet hos Dickens, Forandringen er for stor; vel er jeg ikke ubekjendt i Frankerige, men dog fremmet imod i Engeland og Tydskland; igaar paa Banegaarden i Amiens kjbte jeg saaledes en fransk Udgave af mine Eventyr, jeg saae mit Navn titte frem fra Boghylderne. Strax imorges kjrte jeg til Dirkinck-Holmfeldt3380) og fandt der de to Breve De har gldet mig med; hvor De er god og kjrlig mod mig! og hvor jeg er glad over, at De nu vist nok ikke gaaer over Oceanet, men tager til Hastings. Jeg forlod gjerne i Dag alerede Paris, men da jeg ubesindigt imorges gav mit Thi til Vaskekonen, og frst faaer det Mandag, maa jeg holde det ud til Tirsdag3381) i denne rumlende, hede Stad, hvor jeg sidder ene i en lille varm Stue.3382) - I Onsdags den femtende Juli forlod jeg om Morgenen Dickens Familie i Gadshill Place; gik ikke over London, men derimod til Maidstone, hvorhen Dickens selv kjrte mig i en lille Vogn, vi to ganske ene, men jeg talte kun lidt, jeg var bedrvet, han var til det sidste ieblik, som en kjrlig Broder, saae ganske veemodig paa mig ved Afskeden, kyssede mig og - alene foer jeg paa Damp-Dragen til Folkestone, ventede et Par Timer paa Dampskibet fr det gik afsted og naaede saa nogle Timer efter Frankerige,3383) bedrvet, dybt bedrvet, som gik jeg bort fra een af mine Kjre hvem jeg aldrig mere skal see. - Det varme Veir lod mig blive i Amiens og frst igaar, i Selskab med en engelsk Familie, med hvem jeg stadigt talte Engelsk, kom jeg her til Paris. Jeg har ikke Lyst til at lse eller skrive; Critiken i Fdrelandet3384) ligger med Varmen her, tungt paa mig! gid De havde klippet den ud af Bladet, hellere vide Ordene selv, end med min Phantasie skabe dem! Klip Critiken ud og send den til Dresden, (dersom der i den dog er noget godt, og det maa der jo dog vre!) Gid jeg var i Tydskland, jeg har en stor Angest for at blive her i Frankerige! - Dog nok om mig selv indvendig, lidt endnu fra Shakspears Land, Dickens Hjem og hvor jeg er ingen Fremmet, men Digter-Navnet for Danmark. Albert Smiths Fest3385) var udenfor London, hvor han har et stort Huus og lever med sin Broder, en ung, smuk og interessant Mand.3386) Her i Haven, paa Grsset, under et stort Telt spiiste vi og drak Champagne af store Skaaler, Dickens var saa livsglad, Mark Lemon, Udgiveren af Punsch, en ldre moersom Mand omfavnede mig stadigt og beskyldte mig for at vre satirisk, men sagde det saa moersomt, jeg kan ikke give hans engelske Ord. - Om Aftenen blev Haven illumineret med Lys i Flasker, en ung engelsk Sangerinde3387) der, med flere Damer var til Festen sang fortryllende; Stjernerne blinkede saa smukt; det var deiligt og Dickens udtalte for mig sin Glde over at en meget stor Sum var kommet ind til Jerrolds Enke, hans ine lyste derved, et ieblik efter lste jeg i et af de mange Blade der laae spredte om os, at Dickens gjorde det Hele af Forfngelighed, vilde behage! - afskyeligt! jeg kom til at grde derved. Hvor Menneskene dog ere ukjrlige i deres Domme! min Gud, min Gud, er jeg det ogsaa, uden at tnke derpaa; forlad mig Gud, som jeg forlader! - Albert Smith er eet af de elskvrdigste Mennesker jeg har truffet paa, man har strax Tillid til ham, og saaledes hrte jeg ham ogsaa bedmme. I Dickens Huus er Dickens ubetinget Perlen, Fru Dickens hjertens god, Mary, var vidst den som da fulgte nrmest i Godhed mod mig, og saaledes nedad. - Jeg blev hjemme, jeg gik fra et Hjem, stakkels Paris, hvad kan Du gjre for at jeg da finder Dig som var jeg i et Celle Fngsel, eller lagt paa Gulvet i en heed Ovn, inde i en Dampmlle. Bedre vilde jeg aande paa St Helena, under Grdepilen.

Fra Holland har jeg faaet en Skrivelse, der

skal udkomme mine samlede Skrifter i 30 Bind med Portrt; hvor underligt at alle mine Bger saaledes flyve ud over Verden og i Hjemmet erkjendes jeg saa lidt, er kun en stakkels Skoledreng, altid i Sinke-Lexie! Lider jeg Uret - Danmark, det er din Skam! - dog jeg forlader jo, sagde jeg nylig, som jeg nsker at forlades! - Min Gud, mit Blod er saa varmt, min Flelse saa strk, De veed ikke hvad jeg lider - og dog vilde jeg ikke undvre det at vre hvor bittert det er! Gud glde og velsigne Dem! hils kjrligt Deres Sster og Alle i Hjemmet der.

Broderligst H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus