The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juli 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 380. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d 12 July 1857.

Min kjre broderlige Ven!

Hvilket herligt Brev modtog jeg i Gaar fra Dem, hvor rigt, hvor kjrligt, hvor godt, som Dem Selv og Deres Liv! Det var, om muligt endnu mere tilfredsstillende og fuldt udtalt end det Foregaaende, naar ikke en tung mrk Sky drog over det ellers saa lyse Brev ved den dumme Critik i Athenum, som De min kjre Ven, bryder Dem om, og lader Dem afficere af! Reent ud sagt, begriber jeg det ikke, - glimrende anerkjendt af alle andre anmldende Blade, levende med Dickens, der er saa elskelig meget for Dem, der kan holde sit lignende Tilflde for jnene af Dem, ja endogsaa Shackespears - hvad vil De meer!? Men nu haaber jeg ogsaa sikkert, at De betragter Sligt, som De br, som Dickens siger, skrevet i Sand, der udslettes nste jeblik, og Ingen agter paa - hvad Gud har givet Dem bliver - og for os, ved Dem, ogsaa! Saa vr nu fornuftig, og vr for stolt

til at bryde Dem om hvad enhvr Dgnflue siger om Dem! Naar De modtager dette har De forladt Dickens, jeg begriber det har kostet Dem at lsrive Dem fra Samlivet med en saa elskelig Natur, saa beslgtet med Deres Egen! Mig gjr det saa hjertelig ondt, at De ombytter Opholdstedet i England med det ved Dresden, ak, det Tydskland er mig en haard Nd at knkke! Men lad os ikke tale derom; men vende i Tankerne lidt tilbage til det herlige Land, De har nylig forladt. - Hvor ofte har jeg ikke alt lst Deres Brev igjennem, det kom i Gaar Aftes, og alt sidder jeg her i Dag, for at takke derfor og tale med Dem, at mine Ord maae trffe Dem endnu i Paris! - Men min gode kjre Ven, det var jo reent slemt at De havde Spleen de sidste Dage fr De skrev, how was it possible! Jeg seer Dem vandrende op til Andersens Monument on Gads Hill med Dickens, hrer Dem nsten tale sammen, seer Dem, min kjre Ven, seer Dickens! - Og en anden Scene seer jeg ogsaa, naar han tager Dem i sine Arme, og trykker et Kys paa Deres Kind, for at trste Dem, og gjre Dem glad igjen; Gud signe ham!

Hvilket brillant Ophold i London i de otte Dage; Deres Beskrivelse om the Tempest har hjligen interesseret mig, der ellers lader Alt, Theatret vedkommende ligge upaaagtet med lidt Foragt; - men her har jo vret meer end der almindelig gives; jeg tog strax the Tempest, og lste den langt ind i Natten! Som jeg lste Henrik IV, 2 Deel, da De talte om Stedet De var paa; saaledes sger jeg jo altid at flge Dem i Alt, og paa alle Maader, saa godt jeg kan. Jeg begriber jo saa godt, at De vilde spare Dem selv den fattigue at forestilles Dronningen, og Alt det deraf Flydende, da De kjender high life fra tidligere Tid; men De har vist skuffet derved, manges Forventninger. Saa tager vi ud til St Johns Wood, der interesserer det mig jo langt mindre, of course, end Gads Hill place; hvortil vi Gudskelov jo ogsaa strax kommer tilbage, og seer de Mennesker, der komme, Albert Smidth's Bestigning af Mont Blanc kjender jeg. Wilkie Collins kjender jeg ikke, eller hans frozen deep - men at have seet Dickens spille, baade en tragisk og en comisk Rolle, og begge efter Deres Beskrivelse fortreffeligt, ja det vilde jo have vret for mig en Glde, jeg ikke engang kan tanke mig, da jeg veed Sligt jo aldrig kan falde i min Lod; - men jeg har jo Deres Beskrivelse, og nu har jeg sendt Bud til en Herre om the Morning Herold. Jerrold's Journal forsger jeg paa at faae fat i, men det bliver vel neppe muligt i vores lille Krvinkel. Deres Brev gaaer jeg med i Morgen og lser for Mathilde og Fru rsted, og paa Onsdag tager jeg ud til Fru Lesse, det er nemlig Thorald's Bryllupdag paa Boller, Grev Friis's Opholdsted.3365) Thorald kom der fra Italien for 14 Dage, og nu d 16d skal han og Comtesse Emmy Friis vies om Formiddagen, og om Eftermiddagen rejse de To

til Silkeborg, hvor de vilde tilbringe nogle stille Dage allene, og saa komme de for nogle Maaneder her til Byen, hvor Lesse vil fuldende to store Billeder han har under Arbejde, saa vende de tilbage til et Landsted i Nrheden af de gamle Forldre paa Boller, hvor Lesse skal leve, jeg haaber til Gud, mange glade lykkelige Aar med sin Hustrue! Jeg har just i Dag haft Brev fra ham, saa kjrligt og godt; jo meer han er lykkelig ved sin Emmy, jo meer synes han at elske sine Venner, det er en tro Sjl! Jeg maae skrive igjen i Dag, han beder om Brev til Silkeborg, det skal modtage ham der; og den 16d har jeg besluttet om For[mid]dagen at bringe hans Moder friske Roser, som vi nu har dejlige her i Haven, og med dem bringer jeg da ogsaa Deres Brev, jeg lser af for hende; er det ikke ret betnkt af mig? Tak for Deres kjrlige Tanke at vilde helst beholde mig lidt nrmere Hjemmet, det nske deeler De med min kjre Sster Ida, og virkelig havde jeg Lyst at kunde indrette mig i Vinter i det sydlige England, som vist godt lod sig gjre, naar man blodt havde lidt connectioner, og skjnt William Bushby3366) raadede mig at tale til hans Moder derom, fler jeg dog en vis Unseelse for at henvende mig til en gandske Fremmed; hendes Sn er destovrre just rejst til Island for et Par Maaneder. Fra America har jeg ellers just i Dag haft et yndigt Brev fra Mrs: Mary Gilbert,3367) saa kjrligt, og gldende sig til at jeg kommer dette Efteraar; jeg venter et Svar fra Marcus Spring, der njagtigen skulde give mig Besked om mit Opholdsted paa Eagleswood,3368) der

hvor Springs boer, og nu kunde jeg maaske faae lidt Underretninger fra England angaaende et Sted der, og saa vlge hvad der convenerede mig bedst; De kan troe, min dle gode Ven, det er besynderligt og vanskeligt for mig, saaledes at staae saa ganske eene i Verden, saagodtsom husvild, og maa, jeg kan ikke andet, snart flyve bort, ud i den vide Verden, som en Fugl uden Rede; men jeg fler [mig] dog nsten altid tryg, thi den Gud, der veed naar en Spurv falder til Jorden,3369) vil nok give mig et Hjem - hvor det saa bliver!

Havde De lrt at kjende Kingsley,3370) havde jeg bedet Dem see at incammere,3371) om jeg ikke hos ham (han er gift for lnge siden) kunde boarde han er Prst paa Landet, og jeg troer i det Sydlige.

Ja - De har Ret, hvor godt det end er, at kunde skrive, hvor langt mere er ikke det levende Ord, - og dog, naar skal det vexles mellem os? Dersom De fra Dresden gaaer hjem over Hamburg kunde vi maaske sees i Altona, naar jeg stter af,3372) paa min Vandring, derom kan vi jo altid skrive, ogsaa om Tiden nogenlunde kan trffe sammen. Trkke ud, vil Tiden jo for os Begge, for jeg kjender nok naar De er paa Maxen, det er for Dem som Armidas fortrylle[de] ; og jeg - vil saa ndig afsted, denne Gang, at jeg trkker det ud, som - jeg veed ikke hvad, Noget man ndig vil til; meget meget ndig!

I Aar skal Skuespillene vist heller ikke gjre at De nsker at komme hjem, thi det seer ud endnu der henne paa Kongens ny Torv, som om det skulde vare hele Aar, fr det Theater blev frdig, hele Scenen er raseret til Jorden, ja dybere, thi der rammes Ple ned i Kanalen, hvor den forlngede Bygning skal hvile paa. Alt gaaer ellers her ved det Gamle, man finder Sommeren god og varm, jeg finder den nu, det har taget fat paa Regnen, fugtigt og koldt. Jeg troer Folk more dem med at kjre i Dyrehaven og i Dag skal de have den Glde at see en Mand gaae op i en Luftballon her fra Slotspladsen; her fra mit Skrivebord, vil jeg kunde see den stige, Vinden vil fre den herover ud i Sundet, hvor jeg er bange den stakkels Mand vil lande lidt vandet. Han har udsadt Belnninger for Baade der vilde ligge der ude og fiske ham op.

Det var en riig Hst af Breve i disse Dage, hvoraf Deres er Blomsterkronen;fra Rom med to phodographerede portraiter af min gode Hamilton, det er dog moersomt saaledes at kunde sende et godt portrait i et Brev. Fra Henny det sds Barn, der ligger med Corvetten Heimdal3374) paa Elben ved Altona, Lesse - de Alle tale om Andersen og bede ham hilset; og saa gjr Alle her, Sster Ida jo allervenligst.

Hvor det er dejligt, Alt hvad De har kundet tale med Dickens om Danmark og Dansk, mon han atter vil skrive Noget igjen, mon han ikke tilsidst er udtmt? Little Dorrit er jo fortreffelig, skjndt i en noget anden Retning end sdvanlig; hvilken genialitet, hvilken Mangfoldighed hos et Menneske! Ja - man kan jo aldrig et jeblik tvivle om, at Mennesket er skabt i Guds Billede (hvis man kunde falde derpaa,) naar man stadigen holder slige typer for sin Sjl, - som Dickens, - som min dle broderlige Ven, - som saa Mange - Gud vre lovet, - der have levet her paa lorden og leve nu i jeblikket!

Nu velkommen i Paris! Den besynderlig brogede By! De skriver mig jo til fr De gaae derfra, jeg er hjer[te]lig lngselsfuld efter at vide Noget om de sidste Dage

i England , Afskjeden , Rejsen til Paris, og hvad De egentligen tager Dem for der, i den om Sommeren varme Bikube. Og hvad Vej gaaer det til Dresden? Der vil De finde Brev igjen fra Deres skrivende Ssterlil. Jeg havde Meget meere

at tale med Dem om, dog for i Dag maae dette vre nok; Gud give det traf Dem rask og glad, hvor lnges jeg inderligen efter at hre fra Dem, og det Dagen efter at have modtaget et Sligt Brev! Gud signe Dem! De omfavnes trofast af Deres ssterlige

H: Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost