The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. juni 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr 377. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d 25 Juni 1857

Kjre gode Andersen!

Hvilken Glde har De nu atter gjordt mig med det herlige Brev saa inderlig kjrligt i Aand og Tanke, saa mrkeligt interessant og eventyrligt, og dog saa sandt, som var det eet af Deres dejligste Eventyr! Siden jeg modtog det lever jeg formelig med Dem midt i Deres velsignede Hjem hos Dickens! Og De kan da tnke jeg har det godt, naar jeg istdetfor at leve og aande i det smudsige kjedelige trretrillende Kjbh: - lever og aander med Dem i Dickens Hjem, ved det hyggelige Familie-Bord. eller i Klvermarken der dufter, - ja Gud vre lovet De har det saa dejligt, min kjre Ven, og nu vist med hj varm Sommer, og De fler Dem let og sund paa Sjl og Legem! Alt i Deres Brev var nu saa magelst!

Jeg veed, slet ikke hvad jeg skal udhve, - Tak, tak for det Alt! Hvor De dog er trofast god og broderlig imod mig, at vide hvorledes De ret skal glde mig - og saa gjre det! Naar jeg saaledes som disse Dage, virkelig ved Deres oplivende Brev fler [mig] glad, er min frste Tanke jo altid - Christian! Han - der altid var Kilden til mine Glder - han seer vist ogsaa nu , naar jeg er glad!

Vr De gandske rolig kjre Ven, at jeg ikke skal vre indiscrete, eller fortlle om Familielivet De lever i, langt mindre bruge det til nogenslags offentlig Meddelelse, - nej Andersen, ruger jeg ikke for egoistisk over Alt hvad der rigtig er mig kjrt og dyrebart, saa er jeg mindre angst for at forfalde til den anden Yderlighed. Deres Brev til Mathilde rsted bragte jeg selv, og vi havde en god Times Talen, jeg troer udelukkende om Dem. rsteds er de Mennesker jeg i et og Alt helst taler med om Dem og fler mig fuldkommen tilfredsstillet!

I Eftermiddag tnker jeg at tage ud til Fru Lesse for at lse hende og Viggo3313) Deres Brev for, jeg giver det ikke gjerne fra mig. Her i Huset var det til stor Fryd isr for Sster Ida, der sender Dem sine allervenligste Hilsner! - Det glder mig at De dennegang finder Mrs: Dickens smuk, som De ikke gjorde frste Gang, troer De, at der ligger Noget af Dickens eget Liv til Grund for David Copperfield, som man skulde troe, da De sammenligner hende med Agnes!

d. 26d.

Afbrudt i Gaar maa jeg tale mere med Dem i Dag, og frst sprge Dem, hvad Jerrold, den Forfatter der er dd, har skrevet?3314) jeg kjender Intet af ham. Miss Burdett Coutts kjender jeg i det mindste af Navn, da Dickens har dediceret hende sin Martin Chuzzlewit, det maa vre et stort Ansvar at have faaet en saa stor Rigdom, hvor let kan ikke for lidet gives til Andre, eller ikke paa den rette Maade; men hun lser jo vrdigen denne Opgave, efter hvad De siger, og siden Dickens alt for lngst har tilegnet hende een af sine uddelige Bger, er det jo ogsaa et Beviis at han elsker og bifalder hende! Hvem mon han dedieerer sin little Dorrit, veed De det, saa siig mig det endelig strax.3315) Jeg mangler endnu en Trediedeel af sidste Deel, og er yderst spndt! Dog med Dickens kan man jo vre rolig, han lader aldrig Utilfredsstillelse tilbage i sine Lseres Sjl - hvilken Digter for Weyse -! kan De errindre hans manie for lykkelige Slutninger?3316)

Nu har De vel alt vret saa lykkelig at hre Dickens lse hans Christmas Carrol, som han jo vilde til Indtgt for Jerrolds Enke; hvilken Skade for ham at han ikke kan forstaae naar De lser Deres Eventyr op, det er Umagen vrd at lre Dansk for! Og Skuespillet med alle disse bermmelige dilletants vil jo ogsaa vre en uendelig Nydelse; De vil jo ret fortlle mig derom i Deres nste. Det er maaske i Grunden dumt af mig at gaae til Nordamerika, jeg kunde jo ligesaa godt leve stille i England, og kunde saa dog vel engang imellem faae et lille peep at nogle af alle de Herligheder England indeslutter, hvoriblandt jo Dickens er for mig den Allerfrste - fordi han er et af de dleste Mennesker jeg kjender! Da vi sidst rejste til Vestindien, var et jeblik Talen om at gaae over London, men da vi kun skulde vre der to Dage udbad jeg mig kun tre

Herligheder af Christian han maatte lade mig see: Dickens, Westminster, Chrystal-palace! Jeg saae jo Intet af det Alt!

Tak, min Ven, at De har nvnet Chr's og mit Navn for Dickens, jeg synes det er Alt Meget! - I Dag har jeg haft Brev fra Bille og Flere i Nordamerica, men jeg er egentlig ikke fornjede med dem, de klage derovre ligesom de Fleste gjre her i Europa, hvilken besynderlig Uro og Feber, der er i Folkeslagene i denne Tidsperiode; hvilken Gjering i alle Gemytter, store og smaa, som naar en Syg kaster sig paa sit Leje fra den eene til den anden Side, uden at finde Hvile. Her i vores lille Danmark, seer det broget ud, vi nrme os en Crisis, sige de Vise Mnd; hvordan den bliver - hvad Enden er - derfor raader Gud, og holder vi blodt altid det fast, i Stort og Smaat, den Enkelte, som hele Nationen, vilde vi fle os trygge og rolige - men hvor ofte glemmer vi ikke det! - For mig lille Selv, seer det lidt mrkt ud i Horizonten, men Gud vil nok lade det klare op for mig, skjndt jeg ofte neppe kan jne min Vej; nu troer jeg jo den gaaer over Havet, at mit Hjem for det Frste skal vre der ovre i Vesten, et eensom Hjem, hvor jeg kun har en Grav! - Men jeg har jo ogsaa dejlige Errindringer, og jeg har endnu gode kjre Venner, der vil mindes mig og skrive til mig, og det veed Gud jeg er taknemlig for; De - er jo een af de Trofaste - om ikke den Trofasteste!

Du sublime au ridicule, il n'y a qu'un pas' veed De nok, og derfor tager De ikke ilde op at jeg nvner - Molbech, der er dd i disse Dage, den gamle; de sige han er egentlig dd af Gnavenhed; ellers gaaer Alt her ved Det Gamle; Theatrets hele Scene er revet ned, lige til Proseniet, saa Konge-Logen staaer frit og bart paa Kongens Nytorv, det er mange Aar siden jeg saae den sidst; nu har jeg den Fornjelse, naar vi kjre forbi, dette er det eeneste Theater Nyt, jeg har at bringe, thi skjndt jeg har frabedt mig at De fortller derom, naar jeg er borte, veed jeg at De altid hrer gjerne lidt om det gode gamle Sted; kjrt for Dem.

d 27d Juni.

Nu maae jeg dog see at faa dette bort i Dag, ellers kunde det let ikke mere trffe Dem paa det Sted jeg troer Dem. Om Deres fremtidige Planer, veed De vel neppe Noget selv endnu, dog De kan ikke vre saa tvivlraadig, som jeg er bleven i de sidste Dage, det er gandske mod min sdvanlige Characteer, men en lille Tanke er opstaaet hos mig, iflge nogle data fra Nordamerica, der just ikke forandrer min tidlige[re] Plan, dog har givet mig et jebliks Betnkning, om at opstte den til nste Aar, dog kun i det Tilflde, at jeg tilbragte dette i et mere nrliggende Land, og hvor jeg kunde i al Stilhed og Roe levende for at arbejde og paa Adskjelligt jeg er i Frd med, kun er Vanskeligheden at finde et stille roligt Hjem, og det er faldet mig ind at bede Dem gjre mig en lille Tjneste, hvis det ikke vil genere Dem, engang ved Lejlighed, jeg tnker at sprge Hambro, for Exempel, om han ikke maaske kjendte et Sted i det Sydlige England, ved Hastings eller hvilket som helst Sted ved Kanalen, helst paa Landet, hvor en eene Dame kunde boarde. Kjender De det Udtryk, paa Dansk vel snarest vre i Kost. Sprg ham til Raads herom, da han er Dansk vil De jo for en Landsmand kunde udfolde det for ham, og De maae gjerne sige ham hvem det er og Alt om mig. Var det muligt, opnaaede jeg lettere derved adskjellige jemed end ved for det Frste, at gaae til America. Klimatet er miildt ved Kanalen om Vinteren, min Lge har oftere vilde haft mig derover, naar han troede at en Vestindie Rejse var for vidtlftig. I dette jeblik kunde det af flere Grunde convenere mig, naar jeg opgav for dette Aar den lange Rejse over Havet. Kan De, og vil De tale derom, og kunde De udrette Noget, troer jeg det vilde vre godt for mig, men lad det ikke genere Dem et jeblik, hvis De ikke har Lyst at foresprge om Sligt; og jeg gaaer da trstig over Oceanet.

I Deres Brev siger De mig Intet om To be or not to be hvad de sige om den i England, dog de kan jo neppe have lst den endnu! Hvor har De nu tumlet Dem siden jeg hrte fra Dem? Har De faaet Lov at blive i landlig Roe, eller er De manet ind i high lifes Malstrm, hvor De bliver baaret paa Hnder, som da overalt hvor De kommer! - Hvor det morer mig at tnke de Bger Dickens havde stillet paa Deres Bord, ja jeg gaaer daglig i Tankerne Deres Brev igjennem, og nyder hvrt Ord om igjen, ogsaa sger jeg, men lidt forgjves at see videre frem, hvad der videre hnder Dem, kjre Ven. Det er for mig moersom at lse dette Brev i dette jeblik, jeg lever med Dem i Deres frste Ophold i London, jeg er nemlig ved at overstte det; jeg er ikke kommet videre, da jeg i Vinter har vret afbrudt af nogle islandske Sagaer; men nok om det. De vilde ikke kjende Danmark igjen i Aar, her er varmt og trt; ja - desto vrre for trt , siden Maj har det ikke regnet, og nu frygte de for Hsten; men det bliver nok Alt Godt, med Guds Hjelp, for det lille Danmark. Der staaer Budet ved Dren, og vil have Brevet paa Posten - Farvel kjre dle Ven, Gud velsigne Dem, Alting er saa lyst og Godt naar jeg tnker paa Dem! Glem ikke Deres Sster

Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost