The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. juni 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Gads-Hill Place.3271) Higham near Rochester. Kent.

(see Shackspears Henrik IV anden Deel.)3272) [ 18. Juni 1857].

Min kjre ssterlige Veninde!

Torsdag Aften den fjerde Juni forlod jeg Danmark; Capitain Lund3273) gav mig ombord sin Kahyt saa at jeg havde det meget godt og kom uden Ssyge til Kiel, den frste Dag, i en voldsom Hede, naaede jeg kun til Uelzen i det Hanoverske og sov der, gik saa nste Dag til Ham og Dagen derpaa til Cln; jeg var halv dd af Varmen. Humeuret tungt, Reiselivet trykkende og jeg gik om Mandagen ikke lnger end til Achen, her blev det koldt og fra jeg kom ind i Belgien, lftede sig Humourets Taage, jeg flte mig igjen i mit gamle frie Reise-Lune, sov en Nat i Bryssel og gik saa Klokken 3 om Morgenen fra Calais over til Dover; jeg var meget syg. Vinden blste strk, og det har til i Dag vret en saa strk Blst og saa koldt, at jeg daglig har gaaet med Vinterti, det er som det koldeste Efteraar og dog skinner Solen klar. Jeg gik fra Dover strax med Toget til London og der sagde man mig at paa Minutten gik et Tog til Higham, jeg skiftede altsaa strax Vogn, uvis om Dickens havde faaet mit Brev fra Brssel3274) og kom Klokken henimod 10 om Formiddagen, (det var Torsdag den 11te) til Higham, en ganske lille Landsby og ved Stationen selv kun et eneste lille Huus, men Manden spurgte mig, da jeg stod alene der paa Veien, om jeg skulde til Dickens, jeg sagde ja, bad ham skaffe mig en Vogn, men en saadan var ikke at erholde, jeg havde mldt min Ankomst til om Aftenen eller nste Morgen, kom altsaa ganske uventet, nu tog Manden min Kuffert og alt mit Ti paa sin Ryg og af en smuk Gyde gik vi, omtrent halvanden engelsk Miil, til Landeveien mellem Gravesend og Roschester, her laae Stedet Gads-Hill Place:, Dickens Huus, en nydelig lille Villa,3275) indenfor beskaarne Hkke og med Laurus cerasus i stor Mngde; Modtagelsen var saa hjertelig, Dickens tog mig i sine Arme, siden kom hans Kone; og Brnene, jeg fik en nydelig Stue og kan fra mit Vindue see ned over Higham til Themssen der vrimler med Skibe. Dickens er blevet noget ldre, har faaet et Skjg3276) og veed De hvem han ligner noget hjemme, det er Artillerie-Officeren Haxthausen,3277) kun mere livlig end jeg

har seet denne; Fru Dickens finder jeg denne Gang smuk og den ldste Datter Mary3278) ligner hende, den anden Kate3279) har derimod ganske Dickens Ansigt saaledes som De kjender hans Portrt; der er tre Snner ovre i Bologne, og her i Huset fire, den mindste Edvard Lytton Bulwer Dickens3280) er nok 5 Aar, alle Brnene have Navne efter Digtere, den ldste Sn Charles Dickens,3281) den anden Walter Landor3282) reiser om fire Uger herfra til Calkutta hvor han skal vre Officer og bliver 7 Aar borte, nu komme Snnerne i Bologne Francis Geoffry,3283) Alfred Tennyson3284) Sidny Smith3285) og her hjemme de to mindste Henry Fielding3286) og Edvard Bulwer, af dem alle kom frst den lille Henrik mig meest imde. Familielivet synes saa inderligt; og en ung Miss Hogarth3287) er her i Huset mange Aar, hun skjnker Theen og Kaffeen, spiller med de unge Frkner Dickens og synes en hist elskvrdig, dannet Dame. Dickens selv er som det Bedste i hans Bger, hjertelig, livlig, glad og inderlig, ham forstaaer jeg bedst hvad Sproget angaaer og nu, det er jo netop i Dag ottende Dag siden jeg kom, siger han at jeg gjr forbausende Fremskridt i at tale Engelsk,3288) hver Time er det bedre, men jeg taler ogsaa uden al Frygt og selv de Smaa begynde ret vel at forstaae mig. I Sndags3289) gik jeg med Dickens, Frken Hogarth, Walter og Henrik i Kirke, det var en lang Guds Tjeneste og vi maatte gaae over en halv Miil derhen og igjen tilbage; Prsten forstod jeg slet ikke, men Psalmerne derimod; i Mandags blev Jerrold3290) begravet, Dickens fulgte; jeg kjrte da med ham ind til London til hans Huus: Tavistockhouse,3291) her gik jeg strax med Missis Dickens og Dttrene i en Vogn ud til Krystalpaladset3292) hvor der var den frste store Hndels Fest,3293) et Orchester med Sangere i alt 2000 , Messias af Hndel blev givet for over 12000 Tilhrere og hver betalte Two Guineas altsaa henved 20 Rdlr dansk for Billetten, Dickens Familie og jeg havde Plads lige over for den kongelige Loge; den fornemste Mand ved Krystalpaladset3294) frte os der hen og hos ham og hans Kone spiiste vi siden til Middag. Det var som Aladdins Slot eller rettere som en Alfe-by, med Glasgader, Blomster og Statuer, den hele Bygning; deilige Lothus, rde, blaa og hvide voxte i de brede Marmor-Kanaler, Musikken klang saa strk at mit Hoved snurrede derved, jeg havde nsten Trang til at grde; udenfor sprang alle Fontainerne, Regnbuen flaggrede i det stormende Veir, det var som gik vi i Undines3295) Rige, aldrig, med Undtagelse af den blaa Grotte, har jeg seet noget mere Alfe-artet; vi kom Klokken halv ni om Aftenen til London, kjrte strax i Theatret3296) hvor Ristori3297) traadte op i Tragedien Camma

hun gjorte mig slet ikke varm, men hun er en stor Kunstnerinde erkjender jeg; hendes Mimik er som i en Ballet, Alt var i hieste Grad understreget, men jeg indrmmer rigtigt og italiensk sandt. Dickens er heller ikke indtaget i hende; - Dagen efter reiste Fru Dickens og Dttrene igjen til Gads Hill Place og jeg flttede ind i Piccadilly hvor jeg med Walter var indbudt at sove nste Nat i Miss Coutts3298) Huus; det er det eleganteste Huus jeg endnu har seet; Miss Coutt skal vre een af de rigeste Damer i Engeland, Dickens sagde at hendes Formue var umaadelig og Hambro3299) nvnede hendes aarlige Indtgt saa stor at jeg ikke ret forstaaer det, det var synes jeg 100000 , nok er det hun er meget velgjrende, bygger Kirker, uddeler rige Almisser, gjr uendelig godt; her var jeg forrige Nat og havde et Sovevrelse, som aldrig fr, med Badekammer tt ved, Ild i Kaminen, kostbare Tepper, Udsigt til Haven og til Gaden Piccadilly; hele det store Huus var mere end kongeligt og til Dineen og Aften kom al Londons Fornemhed, igaar ved Frokosten fik jeg ved min Side der Admiral Napier3300) der spurgte til Flere i Kbenhavn; Miss Coutt nskede at jeg skulde see hendes Have udenfor London, hun kjrte mig igaar derud, det var en Pragt, det var en Fylde af Blomster, en Udsigt over London saa magels. Man fortalte mig at saa Mange havde beilet til denne rige Dame, men hun havde afslaaet hvert Tilbud, da hun antog at det var for hendes Penge de friede; hun er meget ligefrem, hist elskvrdig og godmodig og jeg kunde meget bedre henvende mig til hende end til hendes alfor fine Tjenere ja jeg sagde endogsaa til hende selv om hver lille Ting, lige til Sodavand, naar jeg nskede det; vi talte ivrigt Tydsk sammen men med hele det vrige store Selskab Engelsk. Der var udmrkede Malerier i Huset, Statuer og kostbare Vrker. Besget i hendes Have var imidlertid Skyld i at Walter og jeg kom for seent til Banegaarden og maatte vente der halvanden Time iaftes.3302) Dette mit Brev lses jo af Familien hjemme, dem jeg Alle sender min hjerteligste Hilsen; jeg haaber at Deres Svoger har det nogenlunde godt, siig Deres Sster hvor hjertelig jeg tnker paa hende. Det vilde fornie mig om De, naar Brevet er lst, lod ogsaa Fru Lsse lse samme, jeg skriver hende snart til, men saa hrer hun tidligere fra mig og jeg kan da fortlle hende andre Ting fra Engeland end de dette Brev giver. Et lille Epistel til Mathilde rsted3303) lgger jeg ved dette, hun faar det jo snarest tilsendt. Blad-Udgivere maa De ikke

lade see mit Brev, dog det fler De nok selv, da det er skrevet saa ganske privat og omtaler Familielivet her, det der er saa elskeligt at det skulde sttes anderledes i Stiil for den kolde Verden. Fru Dickens er saa mild, saa moderlig, saa ganske som Agnes i David Copperfield,3304) Dttrene nydelige, naturlige og de synes, talentfulde. I Aftes da jeg kom her hjem fra London fandt jeg Brevet fra Dem, det frste der er flyvet til mig fra Hjemmet i Danmark; jeg skriver strax i Dag og imorgen gaaer min Skrivelse afsted, vi er her lidt udenfor Post-Linien til Udlandet. Dickens er imorges kjrt til London, han har saa travlt med de Forestillinger der skal gives til Indtgt for Jerrolds Enke,3305) en Dag vil han saaledes lse hit, sin Jule-Fortlling, om Aftenen skal spilles Comedie, Dickens, Bulwer, Tackeray og flere Forfattere ere der med og Dickens Datter skal have et stort dramatisk Talent (den ldste Mary). I Aftes da jeg lste Deres Brev, fortalte jeg Dickens og Familie om Dem, hvor meget De holdt af ham, fortalte om Deres Broder Christian og Deres Reise til Amerika og Dickens hrte til med saa megen Deeltagelse, og ligesaa Familien. Her er saa deiligt friskt paa Landet, det er en mindre besgt Deel af Landet, men slet ikke eensomt og her er smukke Spadseretoure og en Egeskov nr her ved. Mine Udklipninger3306) blive meget sgte og jeg faaer flere Brev rundt om fra om min Haandskrift. Fra en Landsmand Kjbmand Hall3307) i Manschester har jeg faaet Indbydelse at komme og boe hos ham og see Udstillingen, men derhen gaaer jeg ikke; Hambro og ligesaa Bentley have hver inviteret mig og rimeligviis kommer jeg derhen, dog saa hyggeligt og ret i sin Kreds som her i Huset kan jeg ikke tnke mig det. I Dickens Hjem i London saae jeg over Sovestuen Thorvaldsens Nat og over vor Breakfast Vrelse Dagen; der var deilige Malerier og paa Kaminen stod mit Portrt, eet jeg havde stukket ind i et Brev til ham. Her ude paa Landet var opstillet paa mit Bord Bger til Lsning, The Fairy Family,3309) Tusind og een Nat, Sir Roger de Coverly3310) by the Spectator, samt Works of W. Irving.3311) De seer deraf hvad Dickens har troet faldt meest i min Smag. Arm i Arm gik Dickens og jeg i Londons Gader, Mange mdte vi og Alle kjendte de mig og to brugte det Udtryk Andersen alle Brns Fader! saa De seer at jeg har en uendelig stor Familie. Gid at De en Time kunde sidde her ved Aftensbordet naar vi sladdre og Dickens fortller mig saa Meget og synes saa ganske at gaae ind paa min Dom om de fleste Ting. Udenfor Haven er en stor Klvermark der ligge vi tidt, jeg og Snnerne, der er en Duft af Klver, Hylden blomstrer og de vilde Roser have en bleduft saa frisk og strk; jeg har her slet ikke Flelsen af at jeg er ude i et fremmet Land, men som om jeg var hjemme. Men nu har jeg nok snakket for meget om mig selv, men De siger at det hrer De helst, om Theatret hjemme, om Bournonville,3312) om Byens Nyt etc. giver jeg Dem denne Gang ikke, det De jo har frabedet Dem; en Nyhed for mig var det om Dorphs Afsked. Skriv nu ret snart og ikke for kort, dette er da et langt Brev, tag til Takke med Indholdet. Nu Gud glde og velsigne Dem! Hils alle Kjre i Hjemmet.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Til Frken Henriette Wulff.

[ I Marginen: ] To be or not to be er udkommen jeg har ikke hrt om den.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus