The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. juni 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Ingeborg Drewsen, f. Collin
Sprog: dansk.

Achen den 8 Juni 1857.

Kjre velsignede Fru Drevsen!

Mellem de mange Kjre i Hjemmets Hjem min Tanke flyver til, slaaer dette Brev ned til Dem, De lader Deres Fader lse det og ikke sandt Een og Anden af de Nrmeste der nsker at hre hvorledes jeg har det. Jeg er, som De seer af Overskriften naaet til Carl den Stores By Achen, og maa aabent tilstaae at endnu har jeg desvrre ikke flt mig tilfreds og glad ude, det er ikke lnger troer jeg det lette udelykkelige Ungdoms Sind; Reisen trtter, Heden trykker, jeg er egentligt slet ikke i Lune. - Torsdag Aften forlod jeg Basns, den fortrffelige Fru Scavenius vilde gjre det saa meget godt med at hun, Brnene og nogle fremmede Damer fulgte mig Alle lige til Korser, men naar jeg skal hjemme fra, vil jeg helst i Afreisen vre ene med mig selv, det blev jeg nu ikke og kom i et trykket Humeur; Veiret saae dertil slet ikke godt ud, jeg var ilde stemt for Sereisen, dog denne gik bedre end jeg havde tnkt, Veiret blev godt og Capitainen (Hr Lund), hvem jeg forud ikke kjendte, var meget opmrksom mod mig, gav mig sit Lukaf, hvor jeg var ganske alene og nsten sov lidt. Nste Morgen gik jeg fra Kiel over Altona strax til Harburg, jeg vilde den Dag alt til Hanover, men Varmen trykkede, jeg var trt og svnig og tog derfor kun til Uelzen, hvor Hotellet var slet, hvor der var ilde Lugt og uhyggeligt; nste Morgen kjrte jeg til Hanover, her var Theatret lukket og jeg bestemte altsaa at gaae videre samme Dag; Varmen var ulidelig, og jeg tog derfor kun Plads til Ham, den halve Vei mellem Hanover og Kln, men det var mig dog for langt, jeg var nerveus, lidende, ganske tantalisk blev de sidste Stationer og saa havde jeg i Vognen en Dame der var kommet efter at jeg var Digteren Andersen og hun talte bestandig til mig, jeg var saa leed og kjed deraf - endelig kom jeg til Hvile i Ham, det var den frste egentlige Fornielse paa Reisen og den kunde man jo have frit hjemme; igaar naaede jeg Kln, saae Kirken og gispede af Hede, imorges havde jeg Angest for at kjre de 6 Timers Vei til Brssel og tog derfor kun til Achen, men da jeg var i Vognen og kjrte, blev det koldt, saa omvexlende som hjemme, saa at jeg maatte krybe i min tykke Vinterfrakke, Trk har jeg faaet i det ene ie saa det seer ud som - om ikke en begyndende Byg Ager, saa dog et begyndende Bygkorn; jeg var for en Timestid, her i Achen, inde hos en Boghandler og vilde kjbe "Sein oder Nicht sein", for dog at have noget Godt og lse! De forstaaer mig, jeg vilde gjerne see hvorledes den tydske Oversttelse tog sig ud; men Boghandleren fik den frst paa Onsdag, sagde han. Jeg spurgte ham om den skulde vre god og han svarede, "det skal i srdeleshed denne vre!"

Torsdag 11 Juni paa Dickens Landsted i Nord-Kent.

Her er jeg da! nydeligt indlogeret, hjerteligt modtaget; jeg kom her til i Formiddags! nu skal De hre Fortsttelsen af det jeg sidst skrev i Achen; da jeg havde sovet Natten der og kom ind i Belgien, var det som om Humeurets Taage lftede sig, det generede ikke lnger at reise, det var, som om jeg forud var blevet stiv i Lemmerne, uvant mit bedste Element, det "at reise", nu da jeg maatte tale Fransk og Engelsk, nu da der var Bevgelse og jeg ret i det Fremmede, kom Sindet i Flugt! jeg gik til Brssel i Tirsdags og igaar Onsdag strax til Calais, her hvilede jeg lidt, var paa Posthuset at sprge om Brev, jeg havde paa Basns opgivet at man skulde sende saadanne, dersom de indtraf, til Calais, og til min Glde fandt jeg eet, jeg troede det var fra Jonna - men det var fra Malle Drevsen paa Silkeborg, som endnu engang fr min Afreise fra Hjemmet tilraabte mig Lev vel! I Nat Klokken to maatte jeg staae op da Dampskibet gik Klokken 3 paa Natten, Veiret var godt, men min Mave saa slet at jeg i Kjbenhavn var sgt til Lgen, nu var jeg derimod i Skibet, og naar jeg Intet kan gjre er jeg resigneret, jeg blev nede i Kahytten, fik strk Sesyge og besluttede i Dover at blive, maaskee gaae iseng, men da vi Klokken henved fem kom der, var frst Duanen at gaae igjennem og saa lb de med mit Ti til Jernbanen, og jeg for ikke at skilles fra det, gik med i Vognen, og kom saaledes - Maven viiste sig meget vel, eller maaskee overrasket ved denne Behandling, og jeg kom da fr otte i Morges til London, gik strax paa Nord-Kent Jernbane, uagtet jeg frst fra Brssel havde skrevet Dickens til at jeg kom og ikke havde hans Adresse, jeg sender ellers altid frst Brevene til min Boghandler, jeg lod det ogsaa her, som tidligere med Maven, staae til og kjrte til Higham, der er een af de mindste Stationer, neppe meer end tre a fire Smaahuse findes her; jeg blev altsaa sat af paa Landeveien og stod der med mit Ti, da kom en Karl og spurgte mig om jeg var "en Fremmet der skulde til Dickens", jeg sagde ja og han sagde at man ventede mig - som jeg havde skrevet - til Aften, men det var kun 1 engelsk Miil, han vilde bre mit Ti, Vogn var her ikke at faae, uden at han frst lb til Dickens, jeg gav ham Kuffert, Natsk og Hatske paa Ryggen, selv tog jeg Plaid etc. og saa gik vi en smuk Vei og jeg kom omtrent Klokken 10 i Formiddags her til efter at have gaaet en halv Times Gang; et ganske nydeligt Landsted med store Laurbrtrer, jeg har et prgtigt Vrelse, der vender ud mod Themsen der er omtrent halvanden engelsk Miil derfra. Dickens er blevet lidt ldre, seer kjk og kjrlig ud, hans Kone finder jeg denne Gang smuk og Brnene, dem jeg endnu har seet er alle nydelige. Vi have spiist Morgenmad og Frokost[,] nu kaldes der til Middag; med Dickens har jeg spadseret i Haven og det gaaer ganske godt med Sproget, jeg maa jo gjre nogle Spring, men vi mdes; saaledes, nylig vilde jeg sige "men de fleste af disse Laurbr ere jo giftige", det sidste Ord vidste jeg ikke og saa sagde jeg "de fleste af disse Laurbr ere - hvad var det Socrates dde af!" - og Dickens sagde Ordet "Gift" og saa gik Conversationen videre. - Min Roman "To be or not to be", lste jeg alt i Belgien, at den var udkommet, her hos Dickens har jeg seet i den! og maa sige at den er daarlig oversat, jeg har allerede viist ham flere Steder og paa min Maade givet ham det danske og han siger det er Gyseligt, selv beklager han sig ogsaa over Misforstaaelse i fremmede Sprog, han viiste mig saaledes flere i en fransk Udgave, Dansk kan han jo ikke, jeg har vel omtalt Moltkes Oversttelse og bragt ham een, nemlig "Skizzer". - Stedet her, det vil sige Egnen, er den, fortller Dickens, i hvilken Schackspear har henlagt sine Falstaffs Scener; (- ikke de i Winsor). Reisen her til har vret mere dyr end jeg beregnede det, fra Kln, gjennem Belgien og Frankrig er Alt i Maalestok over Tydskland og Italien og dog har jeg i Dag netop kun vret paa syvende Dag fra Hjemmet. - Jeg lnges naturligviis meget efter at faae et ordentligt Brev hjemme fra, og haaber at Een eller to snarest vil slaae sig sammen og skrive; hres der noget rigtigt godt om Romanen, da fortl det. Der har nok ved min Afreise staaet i Dagbladet at jeg skulde herover til Dickens, dersom De har det Nummer, klip da det Stykke ud og lg inden i, jeg vilde nok see hvorledes det lyder. Hvorledes har Deres Fader det, Deres Mand og alle Snnerne, hils dem hver saa kjrlig, Deres Mand skylder mig egentligt et Par venlige Ord for Romanen, dersom den har tiltalt ham. Hils dem Alle hos Linds, og hos Deres Brdre. Efterhaanden faaer hver et lille Epistel, men, de ere saa Mange at det er svrt for Een at skrive til hver, men let for Hver at sende Brev til Een. Forstaaer De?

Your sincere friend and brother Hans Christian Andersen.

den 12 Juni 1857.

Mit Brev kommer frst afsted i Dag, da her er vanskeligt med Brev-Aflevering til Udlandet, vi er saa langt fra en strre Poststation, og paa een af de smaa tr jeg ikke afgive dette Brev! Indlagte sender De nok snarest til Fru Scavenius. Siig Jonna at hun glemte mig med Brev. Min Adresse indtil videre er

To Hans Christian Andersen to the care of Charles Dickens Gads Hill Place Higham by Rochester Kent, England.

[I marginen p brevets sidste side:] Paa Mandag skal jeg med Fru Dickens til London og hre en usdvanlig stor Concert der gives i Glas Paladset og om Aftenen se Signora Ristori] i en Tragedie.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den ldre og andre Medlemmer af det Collinske Hus