The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. maj 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 9 Mai 1857

Hr General-Consul Lorck i Leipzig.

Kjre Ven!

Frst min venligste Hilsen, derpaa en heel Skrivelse om: "et godt Raad", det jeg er forvisset om De paa det hjerteligste og med sand Deeltagelse vil give mig!

De erindrer at da vi nyligt talte med hinanden i Kjbenhavn om at dedicere Fru Serre een af mine Bger, jeg udtalte for Dem hvilken Trang jeg flte dertil, da jeg i hendes Huus har fundet et Hjem og hun og hendes Mand ved alle Leiligheder vise mig Opmrksomhed, selv ved paa det bedste at tage sig af hver jeg med Anbefalings Brev fra mig sender til dem; hvorledes skal jeg kunde gjengjelde det, saaledes at jeg forskaffer de kjre Mennesker en Glde, jeg veed ingen uden den lille at tilegne een af mine paa Tydsk udkomne Bger til Een af dem. Jeg havde nu tnkt at gjre det med "Historier", men mdte, som De veed, strk Modstand hos Hr Wiedemann og altsaa blev det opgivet. Nu da De og jeg talte sammen, sagde De, at De selv vist havde vret af Indvirkning og at det ene var fordi at det ikke var en ny Bog der frste Gang kom ud; jeg er derved kommet paa den Tanke, at da vil der jo ikke vre noget i Veien for at dedicere Fru Serre den ny Roman "at vre eller ikke vre". Det vil sige den tydske Udgave, den danske har jeg dediceret til mine Venner "Digteren Ingemann og Philosophen Sibbern"; den engelske Udgave bliver ikke dediceret til Nogen[;] derimod, som sagt er det mig en kjr Tanke at give den til Fru Serre, men i det jeg vilde skrive derom til vor Ven Hr Wiedemann, kom hos mig en Betnkelighed, som De maa hve eller understtte og da giver eller opgiver jeg Dedicationen uden at tale til Nogen derom. I selve Romanen kommer som Baggrund for i to af dens Capitler: Krigen i Hertugdmmerne, her er kun historiske Facta givne, men naturligviis lyser mit danske Sind gjennem det Hele, idet jeg har Forvisningen om vor retfrdige Sag, men jeg troer det Hele er skrevet saa uhildet, saa ganske kun berrt det "Historiske", som enhver Nations Digter kunde gjre det; troer De at denne historiske Baggrund, kan for ieblikket vre til Anstd i at dedicere den tydske Udgave til en tydsk Dame? Jeg troer det ikke og et Par af mine nrmeste Venner er af samme Mening, men De, som lever derude i Tydskland vil bedre vide hvorledes man fornemmer, thi jeg vil ved Dedicationen jo gjre Fru Serre en Glde og havde De den mindste Tvivl, da opgiver jeg det heller og venter til en anden Gang; ls igjennem de to Capitler, det ene slutter Bogens anden Deel, det andet begynder den tredie Deel; De vil see det er en reen uhildet historisk Baggrund, saaledes som en rlig Dansk, men Een der nsker at bringe til Forsoning, til kjrlig Nrmelse, glemmende hvad Uret Dansken har lidt og helst se ende det Gode og Smukke, har kunnet skrive det. Hvis denne Flelse er u[d]talt, kan der jo ikke vre nogen Anstd, snarere noget mildnende, og er De af min Mening heri, da bliver Bogen paa Tydsk dediceret til Fru Serre; Hvad lyder da bedst og naturligst som Dedication paa Tydsk:

"Den dle Fru Serre i Maxen

med Venskab og Hiagtelse tilegnet

af Forfatteren"

eller

NB "Fru Serre, med Venskab og Taknemlighed tilegnet. -"

(Det bedste af de to vlges. Skriv mig snarest et Par Ord. herom, og finder De Alt i sin Orden, vil De da sige det til Hr Wiedemann. Jeg erindrer ikke om jeg har opgivet ham, til hvem jeg nskede Exemplarer sendt; men skal fr den 20de skrive derom; hils ham, ligesaa Hr Helms, men srligt Deres egen Frue, Datter og Svigerfader; hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus