The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. januar 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 5 Januar 1857.

Kjre Fru Scavenius!

Uendelig Tak for al den Hjertelighed og Godhed, De viste mig under Julebesget, den Inderlighed, den store Velvillie! den ganske opfylder mig med Tak og Hengivenhed. I mit stille Sind var jeg tidt bevget ved al den Hyggelighed, De undte mig, hvor gjerne De vilde, at jeg ret skulde have det godt. Mit Hjerte er fuldt af Taknemmelighed! Skade, at jeg var saa sygelig og ikke ret kunde vre en livlig, behagelig Gjst; men jeg kommer vel engang ret karsk og oplivet; man maa ikke altid vre syg. Godt var det imidlertid, at jeg tog ind i Lverdags og dertil, at jeg naaede Kjbenhavn samme Aften / og ikke blev i Sor Natten over; thi det er jo blevet en ganske forfrdelig Kulde. Jeg led paa Touren til Slagelse meget af Krampe i Underlivet; meget bedre blev det ikke paa Jernbanen, og igaar var jeg ganske slet; i Dag er det derimod betydeligt bedre, jeg fler mindre til Smerterne og hoster kun lidt, men er uendeligt mat. Ved min Hjemkomst fandt jeg en Mngde smukke, kjrkomne Breve og et Par anonyme; blandt andre et fra en ubekjendt Dame, der sendte mig en broderet Tegnebog; jeg fik aldrig hendes Navn at vide, skrev hun og tilfiede, hun heller ikke [saae], om jeg bar Tegnebogen; det gjr jeg, og Brevet er meget smukt. Et anonymt Brev laae der fra en Dame om at mde paa Volden idag ved Middag, da hun saa gjerne vilde tale med mig engang, det hun aldrig havde, og nu skulde hun forlade Byen, men jeg indlader mig ikke paa Stvnemder; det kan ogsaa vre / at det er en Spg af en anden Herre: lad ham saa kun gaae at fryse for at vente paa jeg lber April, jeg gaaer ikke. En smuk, ny, illustreret Udgave af mine Historier udkomne i Leipzig, ventede mig ogsaa.

Hedts Bog bliver nu overalt haardt medtaget, i alle Blade og i Tale. - Jeg synes, som sagt heller ikke om den. Det er jo Intet! - Hils ret hjerteligt Mi Dunloup! gid at jeg maa see hende med friske rde Kinder og Glde i ie og Sind naar vi mdes igjen! - Frken Schumacher beder jeg Dem bringe mig i venlig Erindring hos. Otto skal snart hre fra mig i Anledningen af "Bogen", men jeg har endnu ikke vret i nogen Boglade. Den kjre Luzia haaber jeg er frisk og glad! Brnene tage vel begge to med Dem til Nrager, bring ogsaa der en Hilsen fra mig. Frken Wiehe og Frken Fabricius / sender jeg ogsaa min venligste Hilsen. Idag bliver dette ikke et Brev, som det skulde vre, kun en hjertelig Tak, saa varm, saa taknemlig som Nogen af Vennerne kan bringe den. Gud glde og velsigne Dem fortrffelige Fru Scavenius og gld mig om ikke lnge med et Par venlige Ord.

Deres Naades hengivne

rbdigste

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (lp 206, billed 6529-33)