The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. januar 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 363. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d 1e Januar 1857.

Min kjre gode Andersen!

Denne Morgenstund modtog jeg Deres venlige Brev fra i Gaar, hjertelig tak derfor, for al Deres trofaste broderlige Sindelag mod mig, en stor Glde og Trst for mig, nu jeg er saa eene, nu De

med Ida og Henny er mit Hjerte nrmest!

Gud give Dem Sundhed og Lykke i det kommende Aar; men - hvordan det end bliver, veed vi jo vist det er det Bedste, for kunde vi end ikke forstaae det her, forstaae hvorfor vore bedste Haab slaae fejl, hvorfor de Bedste og dleste, de der vare saa ndvendige for vore Hjerter skal gaae bort fra os, saa ville vi nok engang vide det, see det som Gud nu seer det! Himlen kommer mere nr, bliver som et Hjem at tnke paa naar de mange Kjre, de Kjreste drage did, ja Gud er uendelig god, og naadig mod os! Menneskene ere ogsaa gode, de ere jo skabte i hans Billede; i Dag, hvor jeg ligesom seer mig om til alle Sider efter Christian, min elskede, tro Ven, er der venlige kjrlige Sjle nr - De

kommer i Deres Brev, den Frste i Morges, saa Andre med Blomster og Grnt, der minde mig om i Dag et Aar, og i Dag saa mange Aar, naar Chr: altid gav mig Blomster; ogsaa min sdvanlig pyntelig indbundne Almanak som Chr: altid laae Nytaarsmorgen paa mit Bord - laae der ogsaa denne Morgen - denne Gang af en kjrlig Systerhaand!

Det lader dog til, Gud vre lovet, at Rejsen ikke har skadet Dem; at De har holdt Dem inde i otte Dage glder mig, det er det jeg troer De behver, og endskjndt jeg altid lnges efter Dem, efter at mde Dem i Byen, nskede jeg dog nok, at De blev lngere derude og blev rigtig omhyggeligen plejet; men nu kan vi jo glde os til snart at see Dem igjen; vr endelig forsigtig, kjre Andersen!

Dette haaber jeg vil trffe Dem endnu derude ved Store Belt, mine Tanker er hos Dem der, jeg seer Dem staaende ved Vinduet og see ud over Strand og Hav, hvor de hvide Maager flyve, sjeldnere nu et Skib; selv i denne graa Vintertid er det smukt! Hvor jeg glder mig til Foraaret, til Sommer og Blomster!

Farvel for i Dag, kjreste Andersen, Ida hilser Dem kjrligt!

Jeg lser i disse Dage meget i Deres Ungdoms Digte, de ere dog gandske fortreffelige, - saa friske og sunde, barnlige - og forstandige, med mange flere herlige Egenskaber! Nu glder jeg mig ret til Slutningen af Romanen - men dog allermeest til at see Dem igjen, raskere end De drog bort Skulde De lade Dem overtale til at blive lnger derude, da lad mig engang vide det ved et Par Ord.

Gud velsigne Dem i det kommende Aar; Hvad det bringer, er jeg som i alle de svundne

Deres taknemlig inderlig hengivne Syster Jette

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost