Dato: 28. november 1856
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Holsteinborg d. 28/11 1856. Kjære Herr Professor!

Det er Sygdom og atter Sygdom som saalænge har afholdt mig fra at skrive til Dem. Først trængte Mama længe til al den Pleie jeg kunde yde hende, saa vidt muelig var Wanda og jeg hendes Secretairer og min egen Correspondenz maatte hvile saalænge. Derefter blev jeg strax selv syg af en begyndende Brystbetændelse, som ved Aareladning og andre stærke Midler dog blev couperet og endnu ligger jeg tilsengs, men haaber snart igjen at kunne tage fat paa min daglige Gjerning. Det generede mig doppelt at ligge sidste Uge, da vi havde et stort og talrigt Jagt-Selskab, som naturligviis ikke kunde afsiges.

Om Forladelse at jeg fortæller Dem saa Meget om mig selv, men nu veed De da hvorfor De saalænge Intet hørte fra os, skjøndt jeg som altid, og nu føler mig i en stor TaknemmeIigheds-Gjeld til lille Christian Christophs Gudfader. Jeg har ogsaa ængsted mig for Følgerne af den Agitation den tilsyneladende glemte Natsæk – kunde have for Deres Helbred, men da jeg paa anden Haand heller Intet har hørt derom, saa tør jeg haabe at De er ret, ret vel og vedblive[r] at være det ogsaa i Julen naar vi sees. Da jeg er saa skrøbelig saa tør jeg ikke lægge Planer, men jeg haaber dog sikkert at De, naar De er paa Egnen ogsaa beregner nogle Dage paa os.

Bodild lider ogsaa Lidt ved den saa tidlig indtrædende skarpe Vinterluft, men Begge vore Drenge have det Gud skee Lov godt. Den Eeneste af vore Gjæster som er blevet er Saint Aubain. Jeg vil slet ikke spørge Børnene hvormed jeg skal hilse Professor Andersen fra dem for saa ere de utrættelige til at fortælle Meere end dette Papir kan rumme af Hilsner fra de Smaa Venner, min Husbond og Deres

hjertelig hengivne

Mimi Holstein.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus