The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: "digt indgr"

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 17. juni 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Wien den 17. Juni 1834.

Min kjre, gode Sster Jette!

De er dog den bedste Lys-Alf! Ogsaa i Wien kom fra Dem det frste Brev fra Vennerne. Tak, ret hjertelig Tak derfor, skjndt det bedrvede mig. Bedrvede? siger De; ja, for Venners Angreb er min Sjl en Mimosa, der ikke taaler det Mindste. De bebreider mig, at jeg for Fremmede har lst af Deres Breve. De kan have Ret til at klage. Maaskee!

Men jeg anseer dette endogsaa for et smukt Trk hos mig, det Eneste, der endnu ret er blevet tilbage af den gamle Andersen, der med alle sine Feil dog behagede Dem. I min Glde er jeg altid naturlig; kom der et Brev fra Dem, da jeg var i Udlandet, da gik det, saa at sige, over i mit Kjd og Blod, og var der da En eller Anden, jeg der flte mig trukken til, maatte jeg sige, hvad der rrte sig i mig, og saaledes dele min Glde. At man kan have spottet over Deres Breve, er - tilgiv mig - en Usandhed. Slige Folk har jeg ikke betroet mig til, og Enhver med Aand og Hjerte maa skatte Dem ved at hre Maaden, De udtrykker Dem paa. Det har fornrmet Dem; - ja, ja, jeg begriber dt et lille Vsen har sladdret for Dem! - men vi ere jo allerede Venner igjen, og naar De befaler, saa skal jeg med Deres kjre Breve ogsaa vre - ligesom andre fornuftige Mennesker og ikke et Natur-Barn. Nu er det jo Nok derom? Dernst skjnder De paa mig, fordi jeg er saa bitter , mod Enkelte hjemme! O Gud, Jette, De veed ikke, hvorledes man har forstyrret min korte Lykke i Italien; alt som min Aand blev der mere Mand, fornrmedes den over, at en Yngre635 behandlede mig som Dreng; jeg er krnket af et Menneske, jeg har betroet hver Tanke, et Menneske, som nu bidrager til denne ubegribelige Angest for at see Hjemmet. Min Sjl trnger til Kjrlighed, ved den kunde jeg blive Alt; men Enkelte have tilintetgjort mig for denne Verden; der er Intet, slet Intet, jeg mere glder mig til, Intet, der driver eller hver mig; Alt, hvad jeg har vundet, er, at mit Liv forekommer mig saa ubetydeligt, at jeg med let Hjerte kan sige: Vi ville lade den Fugl flyve! - Blive Vinteren over ude, er der slet ingen Anledning til; nei, sidst eller midt i August er jeg i Danmark. De veed, hvor ubetydeligt mit Stipendium var, og jeg venter egentlig nu kun paa en lille Sum til at gjre Reisen hjemad for;636 thi at jeg fra Mnchen over Wien, Dresden og Berlin kan i to Maaneder reise hjemad for 50 Species, som Folk hjemme have troet, viser kun, at man ikke veed, hvad det er at leve ude og gjre en Reise. - Jeg kan jo ogsaa ligesaa godt vre hjemme som i Tydskland, det er samme Natur og omtrent de samme Mennesker. - Tro ikke, jeg er i et daarligt Humeur, medens jeg skriver dette; nei, jeg er glad, saa glad, jeg kan blive det; min Tanke er hos Dem og i mit kjre Neapel. Den smukke Drm er nu tilende.637 - - -

Digteren er dd, myrdet i Italien; skulde der endnu vre lidt Liv i ham, naar han kommer til Norden, saa gjre de nok Kaal derpaa. Jeg kjender mine Folk! - Men vi maae sladdre lidt om min sidste Vren i Mnchen, Reisen til Wien og Opholdet her. - I Mnchen638 var jeg een Maaned, der omtrent var 3 Uger for meget; der er srdeles kjedeligt og et lumpent Climat, der varierer flere Gange om Dagen. Kunstskattene ere store, kommer man fra Norden, men ringe, trder man ind fra Italien. Jeg levede her meget med en Dansk: Dr. Birch,639 der omtrent i 14 Aar har vret fra Hjemmet og skrevet flere Stykker, der i Tydskland have gjort Lykke, en srdeles aandrig Mand; dog er hans Kone640 mere bermt saavel ved sine dramatiske Arbeider, som ved sit fortrffelige Spil; hun kalder sig: Madam Birch-Pfeiffer. Jeg blev indfrt i Bayerns Kunstforening, literaire Forening etc. etc., kort, nd en meget god Omgang. Et lille Eventyr havde jeg der i Byen. Den frste Aften, jeg var i Operaen,641 fik jeg Plads mellem en ung, smuk Dame og en gammel Mama. Jeg var politisk (De har jo engang yttret en lignende Tanke om mit Vsen), gav mig frst i Samtale med den Gamle, som jeg saaledes vandt, at hun var galant nok til at forsikkre mig, at jeg var et af de interessanteste Mennesker, hun lnge havde truffet paa; nu kom jeg da i Samtale med den unge Dame, en Niece eller Sligt, der sagde: Ja, De kjender vist en Sn af Mama, hun er Moder til den bermte? Hvad behager? Jeg maatte sprge nok engang. Den bekjendte Componist ?! Ja, nu sagde hun anden Gang et Navn, jeg ikke forstod, og af Undseelse derover forsikkrede jeg, at det var mig en stor Glde, han var mig srdeles bekjendt. Saa skiltes vi ad. Den sidste Dag, jeg nu er i Mnchen, spadserer jeg i den engelske Have og mder der min gamle Dame, som jeg hilser; hun trykker mig i begge Hnder og siger, at det har bedrvet hende saa meget, at hun ei bad mig besge sig, og at jeg nu endeligt maa komme til Middag hos hende. Men jeg reiser i Morgen, svarede jeg med de tilbrlige Complimenter. O, saa kom i Dag! Jeg kom, og hvem var den gode Gamle-Lindpaintners642 Moder! Jeg nd nogle saare behagelige Timer, og Moder og Datter vare nr ved at omarme mig ved Afskeden. Det var nogle ganske elskelige Mennesker. Den Gamle presenterede mig for sine Brn: Det er mit Theaterbekjendtskab, det er den meget interessante Herre, som kommer fra Italien. At jeg var saare elskvrdig, min naadige Frken, kan De troe, saa elskvrdig, at selv mit Ydre vandt - det saae jeg i et stort Speil, der hang lige for Bordet, og som jeg af Tilflde , kun af Tilflde, kom til at opdage mit legemlige Jeg i. - Da jeg med Lohnkutscher643 tog til Salzburg, fik jeg i mit Selskab en srdeles underholdende Mnchener, som ret behagede mig, og det lod til, at han ogsaa syntes godt om mig; et Par Aftener tilbragte vi sammen, og hvem var saa den gode Mand? Mnchens frste Skuespiller,644 en Acteur, der fra Scenen isr havde tiltalt mig! Han kyssede mig ret paa Tydsk ved Afskeden og sagde ogsaa, at jeg var saa behagelig. Troer De nu ikke, at jeg er et ungt, interessant Menneske, saa kan jeg vise Dem det skriftligt i min Stambog;645 der har han skrevet det. O, hvor det er Skade, at jeg ikke er hos Dem paa Ischia! Hvilken Nydelse for Dem: den deilige Natur og mit behagelige Selskab! Sligt et interessant, ungt Menneske! Ja, man bliver dannet paa Reiser! Naar jeg kommer hjem, vil jeg leve af at vre interessant! - Jeg skal nok stde Abrahams af Pinden!646 Salzburg ligger yndigt mellem grnne Bjerge, Fjelde med Lvskove og fjerne Alper. Husene have noget Italiensk: flade Tage og Ranker op om Muren. Floden Salzach bruser gjennem Byen. Jeg gjorde en Udflugt i Bjergene,647 saae det smukke Vandfald ved Golling, og Oefen, hvor Floden har sprngt Klipperne og bruser mlkehvid i den sorte Afgrund. Jeg var da nede i Bjergvrket i Hallein, omtrent en Fjerdingvei inde; De skulde have seet min hie, poetiske Figur i en hvid Bjergmandsdragt med Lampen i Haanden nede mellem Salt-Silerne; gjennem hele Bjerget rutscher man ned til Byen; en Bergknappe med en Fakkel i Haanden flyver foran. Det er en Flugt gjennem Underverdenen. I Linz saae jeg frste Gang Donaufloden og kjrte paa Jernbaner.648 I Slottet Mlk649 besgte jeg Napoleons Sovekammer og saae den brndte Plet i Gulvet, hvor han i Vrede havde brndt en Depeche, som mishagede ham. Den 9. Juni kom jeg her til Wien, hvor jeg seer smukke Grkerinder med blaae ine som de homeriske Gudinder, tykke, stygge Tyrker og guulbrune Zigeunere, som behage mig meest. Mine Anbefalings/Breve fra Mnchen skaffede mig god Modtagelse. (Apropos, jeg fik da intet Brev fra Brndsted; jeg maatte i Mnchen selv introducere mig). Digteren Deinhardstein,650 der er Directeur for det keiserlige Burg/Theater - De kjender hans Garrick i Bristol og Hans Sachs - inviterede mig strax til at benytte en Plads i Parquettet, saalnge jeg var her; jeg har saaledes i Wien, hvad mit kjre Hjem ikke vilde give mig som Digter, skjndt det der tilkom mig med Rette!651 Jeg gaaer nu hver Aften i Theatret og er meget glad derved. Grillparzer,652 der har skrevet Die Ahnfrau og senere et sandt Mestervrk Das goldene Vlies, viser mig megen Venlighed, og med Castelli653 har jeg tilbragt et Par glade Eftermiddage paa hans Landsted; saaledes er jeg ret tilfreds med Menneskene; Naturen derimod er temmelig dansk, og Havet - ja, det veed De da - mangler ganske. Kunsten, den plastiske etc. etc., har jeg endnu ikke ret gjort Bekjendtskab med. Idet jeg berrer dette, maa jeg dog berigtige, hvad min Tale mod Mnchen angaaer, at det leuchtenbergske Gallerie654 der har herlige Sager! - De forlanger, at jeg skal sende Dem nogle Digte; men jeg har, som sagt, ingen skrevet. Da jeg var i Frascati, besgte jeg Beatrice Cencis655 Borg; her skrev jeg en Ubetydelighed, som De gjerne maa faae. De kjender jo hendes Historie: Faderens unaturlige Kjrlighed og den pavelige Ddsdom over hende, da hun drbte ham, en Ting, hun dog aldrig tilstod. I Palazzo Barberini i Rom seer De hendes Billede, som Guido malede, da hun frtes til Retterstedet.

BEATRICE CENCI

(Skrevet ved Cencis Borg i Albanerbjergene 1833)

Roserne.

Zephyr, hvorhen vil Du gaae?
Til de sladdrende Piger, der staae
Med den kobberne Koncha om Vldet,
Der hvor Cactussen groer,
Hvor den kraftige Ranke sig snoer
Om Olietret ved Fjeldet.
Bliv dog og see paa os og vor Pynt!
Siig os dog Lidt! De har frst nu begyndt,
Og Du jo veed, de har Meget at tale,
Thi Giovanni gik nylig forbi,
Blste for dem en smuk Melodi,
Kjendt i Albanernes Dale;
Tusinde Kys kan Du altid faae,
Blunde paa Barmen, der rdmer og bver.
Nei! hvor han svver!
Hrer slet ikke os Sdskende smaa!
- Hvor har Du vret? Hvad har Du vet?
Vaad er din Vinge, Du er bedrvet!
Du blev nok dykket lidt, som det lader
Nede i Sen, hvor Pigen sig bader.
Snildt skulde Du, som Maleren der,
Holdt Dig bag ved de grnne Trer!
Zephyr.
Blgen ei gjorde min Vinge vaad!
Det er Graad, Brdrenes Graad.
Did vi jo gik,
Hvor hun sad for den gabende Vrimmel,
Og med Uskyldigheds Blik Saae mod Guds Himmel.
Og da hun knlede fromt uforfrdet,
Sprudlede Blodet for Bddelsvrdet.
Intet Tausheden brd.<
- Beatrice er dd!
Roserne.
Dd! er hun dd!
Hun, som Intet forbrd!
Skal vi ei meer, her hvor Pilene grde,
See hendes Smiil, hendes barnlige Glde!
Skal vi ei hre Fromheden bede,
Mens for Madonnas Billed dernede
Deiligt i Aftenen Brnenes Klynge
Lovsangen synge.
Ak, hun er dd,
Hun, som Intet forbrd!
Her vi jo hrte Faderens Brynde
Synden hun drbte! er det at synde?

Rber det Hele, at min Blomstring er forbi, da tal ikke til mig om disse Linier. Den kjre Broder Christian paa Elben skrev jeg til fra Mnchen,656 ogsaa Moderen fik et lille Brev; jeg lnges ret efter Svar fra Begge. - En lille Fugl har sagt mig, at Jensens657 ere nu i Neapel, at De holder meget sammen med dem, bliver maaskee hos dem, medens Peter gaaer til Sicilien. Mine Breve tr De nok lse et Stykke af for Jensens, selv uden min Tilladelse; jeg blev ikke vred, om jeg siden hrte af de gode Mennesker: Frken Wulff har lst hit for Fremmede af Deres Brev. Hils dem ret meget. Jeg seer tidt paa Jensens smukke Stamblad658 og erindrer ogsaa derved den naturlige, gode Frue, som jeg nsker ret maa drikke Liv og Sundhed af Italiens himmelske Luft. - I dette ieblik fik jeg Brev fra Moderen659 paa Petersgaard, et kjrligt, elskeligt Brev; hun lngtes kun efter at hre fra de kjre Brn paa Ischia, hvor hun nu troede, De var; men paa Lverdag, skriver hun, faae vi bestemt Brev fra dem. Der var ogsaa Brev fra Christian paa Vagtskibet; naar jeg nu slutter dette, begynder jeg strax paa et til ham660. ) O, jeg glder mig saa meget ved at see ham, jeg vil ret paa Tydsk give ham et gte, dansk Kys, den kjre, eiegode Broder! O Gud, Jette, hvorlnge vil det dog ikke vare, fr jeg seer Dem, fr vi To mdes! Ja, ja, Deres Brdre kunne ikke holde mere af Dem, end jeg; gid De ret maa fle det og ikke glemme mig nu, da De er i Paradiset. Den tiende Juli661 reiser jeg til Prag, og da gaaer det Skridt for Skridt hjemad, hvor jeg - for Pengenes Skyld - indtrffer alt meget tidligt; gld mig dog endelig endnu med et Brev i Udlandet, og send dette poste restante til Hamburg, saa kan Christian ogsaa have godt af det, og jeg bringer Fader og Moder friske Hilsener hjem fra de kjre, neapolitanske Brn. Det er ogsaa bedst, at det kommer til Hamborg; thi st, at der skete et Slags Mirakel, at jeg blev lidt lnger ude, saa kunde jeg altid bede Christian tage mig Brevet og sende mig det derhen, hvor jeg var. Altsaa, senest 10 Dage efter at De har faaet dette (dog heller lidt fr), skriver De uden at plukke Hns et ssterligt Brev til mig i Hamborg, poste restante. Husk, jeg gaaer hjem til meget Slemt, gaaer hjem til den lange, seige Taage og det kolde Sneevand, der trnger ind i Stvlerne. Lad Italien lufte til mig, og naar Ssteren skriver, skal Broderen hemmeligt betroe hende sit hele Hjerte, sin Glde og Liden, som fr vi skiftede Plads. Hils Peter ret meget, og siig, at Goddag, det kan han da sagtens skrive til mig! Fortl mig lidt Udfrligt, naar De skriver. Alt fra Neapel interesserer mig. O, De veed ikke, hvor jeg der tnkte paa Dem, hvorledes jeg i den blaae Grotte formeligt havde Dem hos mig. I Badene paa Ischia havde jeg nr skrevet paa Muren: Goddag, Jette!; men saa betnkte jeg mig. Lev nu vel og lyksalig! Kommer De til Amalfi, da hils Bjergene, Klosteret og det herlige Hav fra Digteren, og tnk selv paa Broderen

Andersen .

Tekst fra: H.C. Andersens Hus