The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. august 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr den 21 August 1856.

Min kjre ssterlige Veninde!

Det er omtrent otte Dage siden jeg kom til Danmark, det vil sige til Fyen, hvor jeg gik i Land ved Svendborg, kjrte derfra til Glorup og efter et Par Dages Ophold der sgte her til Basns hvor Enken Fru Scavenius, en Datter af Ministeren Otto Moltke3214) boer; Basns er en nybygget Ridderborg med Taarne og Grave lige tt ved store Belt; her fra mine Vinduer seer jeg Skibene mellem Sjlland og Laaland; to Dage har jeg vret her og et af de frste Breve jeg skriver er dette til Dem, min eiegode ssterlige Veninde, der altid er mig i Tanke; gid dette Brev finde Dem legemlig vel og veemodig stille brende hvad Gud har villet! jeg lnges meget efter at see Dem og tale med Dem, ogsaa Deres Sster er jeg bedrvet for, jeg veed hvor stille og dybt hun vist brer sin Sorg; dog er det et Gode at nu de to Sstre ere sammen, det maa vre velgjrende for Dem begge. Hvor meget Broder Christian var afholdt og forstaaet fornemmes nu, overalt er Deeltagelse og sand Erkjendelse af ham. Et Hjerte, glder jeg mig ved, er i denne Prvelsens Tid blevet ligesom opslaaet for Dem; jeg kjender dette Hjerte og her mod Dem er det i Sandhed saa trofast. Jeg fandt ved min Ankomst til Basns Brev fra Ingeborg Drevsen, hun fortalte mig at hun, som jeg forud vidste var hende en Trang, havde vret oppe hos Dem, med bankende Hjerte havde hun staaet udenfor Deres Dr og De kom og tiltalte hende saa venlig, hun var dybt rrt ved Mdet og glad i at see ind i Deres kjrlige Sind; De var saa elskvrdig og hun fandt i Dem ganske den Jette hun bar i sit Hjerte. Jeg blev bevget ved Inderligheden i hendes Brev, glad over at to Mennesker som jeg har saa uendelig kjr, i Forstaaen og sand Deeltagelse mdes. Jeg veed hvor ondt det har gjort Ingeborg de senere Aars Fremmedhed. En kjrlig Aand, dersom de Bortgangne kunde vre Vidne til vore Sorger og Glder, er jeg forvisset om har usynligt og lykkelig omsvvet Dem begge to. - Deiligt er det at holde fast paa sine Kjre, saligt at tilgive, har man Grund til at tilgive. Tak for den milde kjrlige Stemning De mdte hende i, Veninden fra Barndoms Aarene.

Brev venter jeg ikke fra Dem, jeg veed at jeg kjrligt er i Deres Tanke og det vil her vre mig nok! i September kommer vel De med Deres Sster og Svoger til Danmark, jeg tnker at jeg omtrent den 4 September3215) er i Kjbenhavn det trffer vel nogenlunde sammen. Mit Brev fra Maxen, det jeg afsendte strax efter Modtagelsen af Deres, har De vel modtaget, det maatte efter min Beregning komme til Dem fr Deres Afreise til Norge. - Jeg blev i Maxen til den 30 Juli, altsaa hele 4 Uger men var den meeste Tid syg, det kolde Veir gjorde mig ikke bedre; over Dresden, Berlin og gjennem Hertugdmmerne er jeg noget langsomt reist hjem; Romanen har jeg frst i den sidste Tid ret taget fat paa, men fler mig nu ogsaa ret oplagt til den og jeg er glad ved at see den voxe og udfolde sig efter min Tanke.3216) Til Efteraaret naar vi mdes bliver De den af de Faae der skal hre Noget deraf, thi jeg lser ikke mere gjerne op for Mange, naar det er et utrykt Vrk. Dickens

yttrer Glde til at lse denne min ny Bog,3217) jeg har udtalt ham Ideen, den kjender De jo ogsaa. Hils nu kjrligt og inderligt Deres Sster og Svoger! gid jeg maa mde Dem Alle legemligt vel og med Fred og Styrke i Hjertet. Lev vel! kjre eiegode Sster Jette. For hver Ven der gaaer til Gud har vi paa Jorden een mere der at lnges efter og glde os til Mdet.

Deres trofast hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus