The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. juni 1834
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore d 17 de Juni 1834

Kjre Andersen!

Skjndt jeg nsten er bange for, at De er reist fra Wien inden dette Brev kan vre der, vil jeg dog sende det afsted og lade det komme an derpaa. Deres venlige Brev fra Mnchen var mig meget kjrt og jeg har kun opsat at besvare det til jeg fik lst Deres Agnete. Den har nemlig ikke hidtil vret at faae i vor Soreske Boghandel og efter gjentagne Bestillinger fik jeg frst Bogen igaar. Jeg har lst den med srdeles Fornielse; jeg finder det er en virkelig poetisk Frembringelse, riig paa sand Flelse og Phantasie. Der gaaer en gte romantisk Maaneskins-Tone derigjennem, som hos mig fremkalder en af de poetiske Stemninger, jeg holder meest af. Agnetes Svrmerie for Havet og Dybets hemmelige Verden motiverer smukt den hele Handling (i Frstningen taler hun mig kun lidt for dannet) hendes Forhold til den ulykkelige Spillemand, Zigeunerspaadomme[n] s Virkning og den Stemning, hvori hun kaster sig i Havmandens Arme, holdt jeg meget af, hendes fordlende Indflydelse paa Havmanden er ogsaa en smuk Idee og Opfindelsen med den fangne Fugl, der synger hendes Hjemvee tillive og der, finder jeg srdeles deilig. Agnetes Tilbagekomst og indre Kamp saavelsom Maaden, hvorpaa De lader den oplses, var mig hist rrende og smuk. Naturpoesien deri[,] Fuglesangene og alt sligt tiltalte mig venligt og uskyldigt og det Hele behagede mig ret som en nordisk romantisk Sommernatsdrm. Til Lykke med denne Digtning! den er i mine Tanker Deres bedste Arbeide og et betydeligt Fremskridt. Tak for hvad De fortller mig om Deres Reise! Synet af den store fremmede Verden haaber jeg skal forlige Dem med eller rettere hve Dem ud over Smaaligheden i vor egen lille Blad- og Recensent-Sphre. Lumpenheden med det frste Brev, De modtog i Pariis, har indigneret enhver der hrte det; og ved Sligt vinder man altid langt Mere, end man taber. Lad kun slig aabenbar Ondskab aldrig forstyrre Dem; det er igrunden gode Tegn, naar Hundene gje; saa er der gjerne Folk paa Veien; og "Smaahund ei Hingsten jager Den gjer sig trt og kjed."

Kom nu hjem, kjre Andersen, sund og frisk paa Legem og Sjl! ngst Dem ikke for Fremtiden! De har oprigtige Venner i Fdrelandet. See kun at stte Dem paa en fri uafhngig Fod, med Hensyn til det Ephemeriske i Aandens og Litteraturens Verden! hvad Vorherre vil der skal blive af os, driver han nok igennem.. Gud velsigne Dem. Lev vel! Deres

venlig hengivne Ingemann.

Dog det er sandt! med saa lille et Brev kan man ikke nies udenlands. Af litterairt Nyt vil jeg da nvne Dem Paludan Mllers Amor og Psyche, som har gjort megen Lykke. Det er en omhyggelig udfrt Behandling af den bekjendte smukke Mythe og har vistnok megen poetisk Fortjeneste; hans Drama "Kjrlighed ved Hoffet" er ogsaa nylig bleven opfrt med Bifald. "Noveller af Forfatteren til en Hverdagshistorie", udgivne af Heiberg hre til de bedste Frembringelser af denne Art i vor Litteratur og have ligeledes vundet stort Bifald. hlenschlger har udgivet en Tragoedie Dronning [?] Margrethe; han har nylig faaet Krig med Hjorth om Prometheus; dog Polemiken har i den senere Tid meest befattet sig med Skolevsenet, Trykkefriheden og slige offentlige Anliggender, li[ge]som Interessen nu vel ogsaa her med Provindsialforfatningen vil for Fremtiden blive mere borgerlig og statsoeconomisk, end sthetisk. Her i Sore leve vi ved det Gamle og ret vel. Jeg har siden De reiste udgivet en lille lyrisk Behandling af Jerusalems Skomagers Liv og Sindsstemninger, digtet i hans eget Navn og Characteer. Jeg har desuden udgivet en historisk Roman "Kong Erik og de Fredlse" og har en ny under Arbeide, som nok vil udkomme til Nytaar. Fra min Kone skal jeg hilse Dem venligt og takke Dem hjerteligt for "Agnete", som hun nu netop har gjennemlst, den har interesseret og gldet hende meget. Endnu engang lev vel! Lad os see Dem her naar De kan efter Deres Hjemkomst! Seer De Ticks paa Hjemreisen, saa hils dem endelig ret meget fra mig og min Kone ligeledes Steffens. I Wien beder jeg Dem hilse Grillparzer og Sonnleidnera. Kommer De til Halle, saa opsg og hils Motte Fouqu! Men see for Alting til at De med Glde og Kjrlighed kan gjenhilse den Moder her hjemme, som aldrig der og som heller ikke har vret Dem en Stifmoder!

[Tilfjelse i margen s. 1:] Fra Adjunct Lorentzen skal jeg hilse Dem venligst; med ham taler jeg ofte om Dem. Han er enig med mig om Agnete

[Udskrift:] An Herrn Candidatus Andersen aus Dnemark, Wohlgeborn in Wien poste restante fr

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (123)