Basnæs pr Skjælskjør den 27 August 1856.
Kjære Ven!
Allerede har jeg nu været otte Dage her paa Basnæs, altsaa kun et Par Mile borte fra Dem og Deres Kone, aligevel faaer De først i Dag mit Brev og min Hilsen. Romanen som jeg i Maxen tænkte ret at arbeide flittig paa, kom der slet fremad, jeg følte mig for syg og ved de mange Fremmede ogsaa for spredt, siden jeg derimod er naaet Hjemmet, (jeg steeg for 14 Dage siden i Land i Svendborg og kjørte til Glorup); har jeg der og her paa Basnæs været flittig, som ikke i mange Tider og med de løse Fragmenter jeg tidligere havde nedskrevet samler sig nu næsten fuldendt hele første Deel; jeg føler mig ganske overvældet og maa skrive, saa at det ikke er kommen til Brevskrivning mere end et Brev til Fru Serre, et til Jonna Stampe og nu dette til Dem. Paa Mandag, den 1ste September tænker jeg imidlertid paa at / ende Landlivs-Opholdet for i Sommer og fra Basnæs at vende til Kjøbenhavn, men flyve Sorø forbi kan jeg ikke; De og Deres Kone veed jeg, see mig gjerne, og altsaa gjør jeg et lille kort Ophold i Sorø, fra Mandag til Torsdagmorgen, har De Plads til mig? De veed min Længde! Jeg glæder mig til at fortælle Dem Eet og Andet fra Reisen, der denne Gang kun blev en Svip til Veimar og Dresden. En heel Maaned blev jeg ude i Maxen hvor det var koldt, som her hjemme og hvor jeg i flere Uger hivede, hostede og var i en slem forkjølet Tilstand. Min lille Vaudeville "Fuglen i Pæretræet" oversatte Major Serre og jeg, den blev da paa hans Fødselsdag opført i Maxen og da Theaterintendanten fra det kongelige Theater i Dresden / var tilstæde og fandt Behag i denne Bagatelle, blev den antaget til Opførelse paa den kongelige Scene der, hvor den om nogle Uger skal vise sig. - Goethes Faust anden Deel, hvoraf jeg i Weimar saae første Act opføre, har jeg nu efter mange Aars Forløb heelt gjennemlæst og er meget opfyldt af den; jeg glæder mig til at tale med Dem om denne Digtning!!
Hils Svane og hans Frue ligesom ogsaa min Ven Daniel! enten kommer jeg med første Banetog paa Mandag eller ogsaa bliver det Dagen efter. - Her er hyggeligt og venligt paa Basnæs, kun lidt for mange Gjester, Jerichaus er her, Kone, Mand, tre Børn og Jomfru og saaledes Flere, Alle ret elskværdige Mennesker! Haven gaaer ned til store Belt; i Nat har det stormet, Vandet er, ligesom var det Ebbe, blæst langt bort, men udenfor Feddet vælter Bølgerne saa høie og skumhvide! hu ha! / !
Af nye interessante Bekjendtskaber ude, som jeg denne Gang har gjort, er Pjanisten Henselt, der componere de herlige Tonestykker! At der i Dresden for Øieblikket leve 35 skrivende Damer, eller som de kaldes, Digterinder, veed De nok neppe, et Ducin har jeg talt med, flere af dem vare "underlige at see og høre"; mere herom mundtligt! -!
Bring Deres Kone min hjerteligste glade Hilsen og gid jeg maa finde hende og Dem ved det gode Gamle.
Deres inderligt hengivne H.C. Andersen
Til Hr Etatsraad, Professor B. S. Ingemann.
