The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: "digt indgr"

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 25. juli 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 351. Fra H. C. Andersen.

Maxen den 25 Juli 1856.3209)

Min kjre trofaste Veninde!

Gud skee Lov De er her hos os igjen, ikke ene og forladt der ude! ved Dag og Nat har De i den sidste Tid vret i min Tanke! det faldt mig ikke ind at De kunde vre i Danmark, fr ind i August, ellers havde jeg naturligviis skrevet! Gud, vor Herre, forunde mig at jeg ret maa kunde vre Dem saa hjertensgod at det opfylder en ringe Deel af hvad han var Dem, den kjre trofaste Bortkaldte. Det var mig saa smerteligt, saa overraskende at hre hans Dd! jeg fik Deres Ssters Brev her i Maxen, var selv syg, havde Feber og endnu er jeg, efter tre Uger ikke ganske rask, men dog saaledes at jeg br sige, det er meget godt og vel. - Jeg forkjlede mig ved Festlighederne i Weimar; Veiret er, lige til igaar, koldt som paa en Efteraars Dag; - hvor levende Begivenhederne end ogsaa fyldte mig, ikke et Ord om Vennen, ham som jeg tnkte paa, Dem som jeg var angest og bedrvet for, kom paa Papiret; frst for et Par Dage siden kunde jeg udtale mig, De

vil bedst forstaae det.3211)

Christian Wulff.

Den vide Verden Faae kun nvne kan,

Der var opoffrende og god, som han;

Den skjnne Guds Natur han havde kjr,

Og paa hans Bryst faldt Ddens Draabe der;

Een Smerte kun ham fyldte, stor og heel,

Forladt og i en anden Verdens Deel

Sin stakkels syge Sster han forlod.

Et Suk - hans Hjerte brast - hos Gud han stod.

Det danske Flag man ham om Kisten gav,

Hans Kjrlighed ham fulgte i hans Grav;

Et Egetr strer gyldent Lv paa den;

Sov sdt, sov vel, Du tro, Du kjre Ven!

Flyv lille Svale, Vindens Vei derhen,

Bring Hilsen ham, som kommer ei igjen,

Hvis blaa og milde ine vi frst see

Der, hvor ei meer er Dd og Hjertevee!

Hvad skal jeg kunde sige Dem, som ikke Deres eget Hjerte kan sige Dem og allerede har sagt. Det er velsignet at have Venner hos Gud, der vente os, og som vi i Lngselen efter faaer Mod og Lyst til at gaae bort fra denne Verden, den vi kjende. - Hvad er al Verdens Viden mod Saligheden at tro! - Men ogsaa det at trofaste Venner srge her med os, er en Velsignelse, det fler De og jeg maa sige Dem: en Veninde, De har fra Barndoms Aarene, som De ikke mder - Livets Tilfldigheder har frt Dem paa andre Strmninger! har ret inderligt, ssterligt tr jeg sige, grdt for Dem, flt Deres Tab; De skulde lse et Brev3212) fra hende til mig, saa kjrligt, saa inderligt, det er Ingeborg Drevsen; hun gik strax til Deres Sster, som hun ellers ikke seer - og til mig, var hele Brevet kun Sorg, Deeltagelse, jeg har ikke Ret til at nedskrive hendes Ord - dog det Par maa jeg give om Christian: han er et sjldent Exempel paa broderlig Kjrlighed, jeg skal altid bre ham i kjrlig Erindring! - gid dog Jette naar hun kommer hjem vilde tillade mig at vise hende den kjrlige Flelse der boer i mit Hjerte for hende og troe paa den, og tro paa, at jeg sorger med hende over hendes magelse uforglemmelige Broder, jeg vil prve paa at gaae til hende, maa jeg kun vre i Byen naar hun kommer der! -

Jeg troer just at burde udtale Dem denne Deeltagelse, det er saa velsignet allerede her paa Jorden, kun at kunne elske Menneskene og vre glad ved dem! - Misforstaae mig ikke! - Flyv op til Deres Sster Ida, give Gud, at dette mit Brev maa naae Dem fr De er afsted, det er mig piinligt at tnke at De endnu Intet har hrt fra mig. Sender De mig Brev fra Norge da lad det gaae til den gamle Collin i Kjbenhavn, han veed altid hvor jeg er, det veed jeg ieblikkelig ikke at sige Dem, men rimeligviis forlader jeg den 5 August Dresden og gaaer til Danmark, men ikke til Kjbenhavn, De er jo ogsaa borte, men til Basns, hvor jeg kan bruge Sbadene, der vist ville gjre mig godt. Dickens sendte mig forleden Dag et langt, et kjrligt Brev,3213) han er i Frankerige i Bologne og skriver der paa sin Little Dorrit, han beder mig snart komme til England og boe hos ham i hans Huus. Verden har megen Glde, og megen Sorg, gjennem begge lftes vi til Gud, han styrke og velsigne Dem, kjre velsignede Veninde.

Deres broderligt sindede H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus