The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juli 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

289. Til E. Collin.

Maxen 24 Juli 1856.

Kjre Ven!

Tak for Deres hjertelige Brev! jeg forstaaer det saa godt at De og Deres Kone ikke ville lade Jonas alene, i den Alder han nu er, flyve ud i Verden, jeg vilde, selv uden Ansvar, vre i stor Angest for ham fr jeg saae det kjre lille Menneske! Forslaget er fremsprunget saaledes: Deres Svoger sagde: nu har jeg saa stor en Leilighed at jeg kunde have Dem hjemme med hos mig! da udbrd jeg, indviteer Jonas i hans Ferie!–men jeg kan jo ikke fre ham om! sagde Thyberg, da fik jeg den strste Lyst der til, vidste hvor velkommen Jonas vilde vre i Maxen, og at han her mellem Marmorbrud og373 Skovnatur vilde kunde more sig; jeg tnkte paa en Fart ind i de schlesiske Bjerge, og at han med mig kunde flyve hjemad, Udgiften vilde det vre mig en Glde at bestride; nste Dag sagde Thyberg at han havde indviteret baade Jonas og Louise, jeg [havde] tnkt Mueligheden, men var meget mere urolig, isr for Louise, som jeg var bange for vilde fle sig fremmed her i Maxen mellem det Dusin Forfatterinder her var, snart fattede jeg mig imidlertid, overbeviist om at hun kom ikke, og at Jonas skulde jeg nok skaffe en meget behagelig Tid, Thyberg betragtede imidlertid det Hele som Spg'ndash;jeg, rlig talt, ikke, men var urolig for min unge Ven, til jeg havde ham.–Nu engang, om Gud vil, og Fader og Moder tillade det flyve vi lidt ud sammen at ogsaa jeg kan vise ham et Stykke, af den store Fuglerede vi kalde vor Jord. Hils ham!––Frst i Dag er det sommerligt, Maxen ligger hiere end Knigsstein og De kan da tnke Dem hvor koldt her er. Nste Uge har jeg vret her omtrent en Maaned og strste Delen af den er gaaet hen med at vre syg, jeg kom ganske i Feber fra Weimar, saadan en Forkjlelse har jeg ikke fr kjendt, thi aldrig havde jeg tidligere Feber, jeg frs saa Tnderne klapprede og derpaa sprang de hede Vanddraaber ud af alle Porer, som i et russisk Dampbad374. Mit Hoved var som et Smedevrksted, og hver Nrve fik et ordentligt Hammerslag, endnu gaaer jeg og hoster, har ondt i Brystet men er betydeligt bedre. Tiden er imidlertid flyvet hen, jeg har lst Gethes Faust, anden Deel, som jeg fr ikke forstod, nu ligger den mig saa klar og herlig, den er just Blomsten af den hele Digtning, tag den dog engang frem, den siger mig, hvad jeg for en Deel selv vilde sige i min nye Roman, kun lidt mere i Allegorie taler Goethe.–Major Serre er ganske gaaet ind i at overstte mig, det er blevet ham en Lidenskab, og hvor syg jeg flte mig har jeg hver Dag dog maatte give et Par Timer hvori han, der ikke kan et dansk Ord har, bedre end nogen Tydsker fr, gjengivet: Fuglen i Pretret, den nye Barselstue og Silkeborg, det sidste er ganske, som jeg vilde have skrevet det var jeg en tydsk Digter; det kommer i det nye Maanedskrift Vieveg og Westermann i Braunschweig udgive; det bliver eet af de meest udbredte, selv for de Tydske i Amerika, og til Medarbeidere har jeg saadanne Folk som Liebig, Schleyden, Humboldt etc., det er nok en srdeles Hder, at jeg som Udlnding er anmodet om at vre een af Medarbejderne; nu, Silkeborg kommer som min Debut.–Den 28 Juli er det Major Serres Fdselsdag, her paa Riddergodset er bygget et meget smukt, ikke lille Theater, Skuespillere fra Hoftheatret i Dresden, og Deletanter opfre her min Vaudeville Fuglen i Pretret, ganske med den samme Musik, som i Kjbenhavn, der komme omtrent 200 Tilskuere. Den 29 tager jeg til Dresden, derfra skal jeg ud til Enkedronningen en Dag, desuden besge mine Dresdner Venner og altsaa fr den 6te August kommer jeg neppe derfra, nu var Bestemmelsen at komme til Silkeborg, men da jeg vil vre i Kjbenhavn frst i September, saa maa jeg opgive Silkeborg og gaaer enten til Glorup eller Basns, derom vil De senere hre. Jeg har saa mange Godser at jeg ikke ret veed hvor jeg skal tage hen!–Fra Charles Dickens fik jeg forleden et langt deiligt Brev, han er i Frankerige i Bologne og skriver paa Little Dorrit, som han ikke i de 10 frste Maaneder faaer sluttet, han indbyder mig, naar jeg kommer til Engeland at boe i hans Huus og leve med ham; det er meget deiligt, men naar kommer jeg der!

Dybt greb mig Efterretningen om Christian Wulffs Dd, jeg var febril syg da jeg fik den; skrive nogle Ord over ham, isr dersom det kunde vre hans Nrmeste en Slags gjren Godt vilde jeg saa gjerne, men jeg kunde ikke'ndash;mit Hoved var ikke sammen med mit Hjerte, nu frst har jeg et lille Digt, jeg sender Dem det og beder Dem at De vil lade det komme enten i Dagbladet eller Fdrelandet, men kun dersom De og Deres Kone finde at det ikke er et ganske almindeligt Digt, jeg beder Dem betnke dette, selv har jeg ingen Mening endnu derom.–Hils alle Kjre

Deres trofaste Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost