The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. juli 1856
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 350. Fra Henriette Wulff.

Nykongensgade. Kjbh: d 21 July 1856.

Min kjre gode Ven! Naar Gud i sin Naade tager fra os det Kjreste vi har paa Jorden, omfatte vi endnu med strre Kjrlighed dem, han har ladet os beholde her, og derfor har jeg ogsaa med Vemod og Lngsel seet mig om efter Dem, jeg giver det for mig hellige Navn af broderlige

Ven! Men De er langt borte, og jeg har intet Ord seet fra Dem - dog er jeg ligefuldt overtydet om Deres kjrlige Deeltagelse, om Deres smertelige Medflelse med mit store dybe Tab, idet Gud kaldte min hjt elskede Christian fra mig til en bedre Verden! Ja han er jo salig hos Gud, en Engel, som han Alt var det her paa Jorden; ak jeg vilde ikke, selv om jeg kunde, kalde ham tilbage til denne Jord - men bede Gud om Styrke til at vente taalmodigen til Han tillader mig at gaae bort herfra; hvilken trstende Tanke, hvilket Haab at vi har en Evighed at skulde leve sammen! Iflge Guds uendelige Naade. Jeg lnges ret inderlig efter at tale med Dem; dog varer det vel lnge endnu fr De kommer hjem. Alt hvad De kunde nske at vide om vores elskede bortgangne Ven, og jeg ogsaa gjerne sige Dem, vil vi tale muntlig om, jeg er egentlig meget trt, af at rejse, af at skrive; dog er det en Trang for mit Hjerte at tale disse Ord med Dem, og bede Dem snart skrive mig til. Gud har givet mig en vidunderlig Kraft til at gaae det Alt igjennem og sendt mig kjrlige Mennesker imde, der troligen fulgte mig paa min Vandring gjennem America, over Oceanet; og en hurtigere og beqvmere Rejse over det store Atlanterhav kunde man ikke have en[d] 13 Dage fra Ny-York til Hamborg med et ypperligt stort Dampskib, hvor jeg ikke var uvel et jeblik, men flte mig langt raskere end nu herhjemme i denne idelige Regn og Kulde! Min elskede Syster var rejst Dagen fr jeg kom; det kunde jo ikke opsttes da Kochs Helbred er saa slet; men min stakkels Ida er ret inderlig bedrvet, og hun trnger til at see mig og tale med mig, hvorfor jeg vel paa Onsdag otte Dage d 30te tager op til hende til Sandefjord, skjndt jeg selv fler stor Trang til Roe; men de finde Alle jeg br tage derop - og saa gjr jeg det.

Om de mange velsignede Mennesker der har taget dem af mig med sand christelig Kjrlighed i Nordamerica, om mange af Deres Venner der - men isr om vores Christian taler vi om snart haaber jeg. - Min Lngsel efter det kjre Land der i Vesten, der er bleven mig dyrebarere end nogensinde fr, efter at besge den venlige Kyst hvor hans

Stv hviler beskyttet af de eviggrnne Ege - er stor, og nste Sommer, lever jeg, haaber jeg atter at see det kjre Sted igjen! Mit Hjerte er groet fast til den Jordbund, det er det eeneste Sted paa Jorden, jeg fler mig hjemme!

Hvor De er, min kjre Ven, veed jeg egentlig ikke, men tnker at man paa Maxen veed Deres Opholdsted, hvis De er derfra.

Ida skrev mig sidst at De var ikke vel, lad mig snart beroliges, og siig mig ret omstndelig om Dem selv, det er saa lnge siden jeg hrte fra Dem, det sidste Brev var fra Maj, muligen er der nu for nylig gaaet til Nordamerika, men jeg tog jo derfra d 1 July , saa det er kommet efter min Afrejse, som flere Andre ogsaa. Nu Levvel, kjre gode Andersen, Gud holde sin Haand over Dem og os Alle! Vr ikke altfor bedrvet eller urolig for mig; - Gud er saa god og uendelig Naadig imod mig, han har mig i sin Varetgt og jeg vandrer taalmodigen til han atter vil forene mig med min elskede Broder, der jo var Alt for mig!

Farvel - skriv snart til Deres

trofast hengivne Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost