The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. juni 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

285. Til E. Collin.

Weimar den 26 Juni 1856.

Kjre Ven!

fra Beaulieu har jeg mange venlige Hilsener til Dem og Deres Kone, han spurgte ogsaa om Louise og Jonas, og hvor de tumlede sig denne Sommer. Jeg kom i Sndags her til, og netop saa betids at jeg var i Theatret og saae Gthes Faust, det vil sige de fire frste Acter, alle sex blev mig for meget, da jeg samme Dag var rest fra Dresden. Dagen efter blev jeg strax kaldet til hendes Keiserlige Hihed i Belvedere hvor jeg fandt den venligste Modtagelse; kjrte derfra over Weimar til Ettersburg, lige efter Taffelet idet der var sendt Bud ind at Storhertugen ventede mig. De kan ikke tro hvor inderligt, hvor glad han og hans Gemalinde modtoge mig, ogsaa de unge Prindsesser, selv den allermindste, kun tre Aar, knixede hele Tiden og sagde: Ich kenne Sie auch! uagtet vi nok frste Gang talte sammen.–Enkestorhertuginden var paa samme Tid kjrt der ud og stod tt ved og saae hvorledes Storhertugen trykkede mig i sine Arme og kyssede mig paa hver Kind; jeg flte mig ganske bevget og veed De hvilken Tanke jeg da havde, i hvor underlig Cirkelen mdes. Jeg huskede paa jeg var den fattige Skomagers Sn, og at min stakkels Moder havde maattet vaske for Folk og nu kyssede mig Dattersnnen af Ruslands Keiser.–Hvor underligt vi Mennesker rystes om! De vil forstaae mig, jeg var bevget, glad'ndash;underlig tankfuld. Om Aftenen sad jeg i den kongelige Kreds, og vi talte Alle som gamle Bekjendter og Venner.–De vil see heraf hvor ligefrem, hvor trofast mod mig og kjrlig Storhertugen er.–Den 24 var det hans Fdselsdag[;] der var stor Cuur i de prgtige Sale, det vrimlede med ordenskldte Herrer og Militrer; jeg var der naturligviis og havde ogsaa ved Taffelet en srdeles god Plads; om Aftenen gav man i Theatret: anden Deel af Gthes Faust, der rundede sig langt bedre end jeg havde troet. Der var anvendt uendeligt Meget paa at stte det i Scene. Hele Theatret var festligt oplyst, jeg var i frste Rang meget nr den storhertugelige Loge, hvor den unge Baron Goethe ved denne Leilighed havde Plads.–Igaar var stor Illumination, Fyrvrk og fransk Comedie; Djeu vous bnisse, i Ettersborg. Jeg kjrte med Goethe der ud og der var i hi Grad festligt. Klokken 6 begyndte Thee og Bal; Storhertuginden havde en ganske deilig Kldning'ndash;De maa lade Deres Kone lse dette Brev, om ikke for andet saa for den her givne Beskrivelse'ndash;det var en fiin hvid klar Kldning ganske besat med lilla Seriner, men de grnne Blade vare virkede i Kjolen selv, Blomsterne derimod vare ligesom Basreliefs fremstaaende. Paa Hovedet var Seriner og en Masse Diamanter. En ung Dame med en simpel370 Krands af Kornblomst og en Brystbouquet ogsaa Korn blomster og dertil i blndende fiint Hvidt, var een af de der ved sin Pynt371 vakte min Opmrksomhed, Alle de Andre vare saa overordenligt i Pragt og Juveler.–Af bekjendte Folk talte jeg med Professor Hase og Digteren Griepenskerl Klokken to kom jeg frst til Hvile.–Dog eet endnu maa jeg fortlle Dem.–I det lange Gallerie paa Ettersborg hvor Buster prange af Goethe, Schiller, Herder, Wieland o s v staaer ogsaa min, den Jerichau har gjort, jeg har en alfor hderfuld Plads mellem Wieland og den afdde storhertug og blev ganske overrasket derved, da Goethe gjorde mig opmrksom paa at jeg stod her i Rkken.–I Dag kjrer jeg igjen til Ettersburg, bliver der Middag og Aften, men overmorgen vil jeg afsted til Dresden til Maxen, thi her er for ieblikket altfor megen Afvexling; desuden raser den storhertugelige Familie i nste Uge til Wilhelmsthal; Enkestorhertuginden gaaer til Petersborg hvor hun ikke i mange Aar har vret.–Beaulieu gaaer til et Bad, her bliver altsaa tomt. Vil De hilse alle i Amaliegaden, srligt Deres Fader og Sster, sige Dem at alle Breve til mig gaae nu igjen til Dresden poste restante. Deres Svoger er vel netop nu indtruffet, ganske opfyldt af sin Reise. Jeg fik da Ret med at det havde vret ham og Wanscher bedst at de ikke vare tagne til Sicilien, denne Tour, skrive de, har vret meest besvrlig, dyrest og af ringeste Udbytte.–Paa Sndag er jeg i Leipzig, det er ikke umueligt, dersom vore Reisende endnu ere paa Hjemfarten at jeg dog mdte dem der, men det tr jeg ikke haabe.–Veiret er slet! det var i forgaars her i Weimar kun fire Graders Varme og saa regner det hver Dag372; hvorledes staaer det i den Henseende til, hjemme!–Theatret har vel nu undergaaet sine frste Omskiftelser, bortkastet en Deel af Personalet!–Hvorledes mon Dorf vil optrde'ndash;mon Kongen drmmer, Mulatten og slige gode Stykker, igjen komme frem! ikke at tale om Liden Kirsten,–genannt Klein Karin.–Gld mig snart med et Brev!–

Ogsaa det maa jeg fortlle Dem! jeg fik imorges et Brev fra New York; den rige Hr Spring, hvem Frken Bremer omtaler i sin amerikanske Reise, skriver at det hedder at jeg i Sommer kommer til Amerika, han giver mig sin Adresse og beder mig stige af i hans Huus og tillade ham at arangere min videre Reise! det er overmaade nydeligt, dersom jeg kom der, men det skeer vistnok aldrig.

Lev nu glad og vel! Hils Alle vore flles Kjre! Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost