Dato: 28. maj 1856
Fra: Wilhelmine Julie Holstein   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Wilhelmine Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg den 28 Maj 1856.

Skulle jeg vel tage Feil, kjære Herr Professor! eller muligen have lært af Mesteren selv, at give min ringe Phantasie et Svingop, men Sandhed er det dog, at jeg bilder mig ind: De gjerne ville tage imod en venlig Hilsen fra dem, De nys forlod paa gamle Holsteins Borg, som virkelig savne Deres kjere, livlige og deeltagende Sel­skab og føle en Tomhed siden Mandagen, der fjernede fra vor lille hyggelige Kreds saa mange Venner og kjere Gjæster, at jeg synes jeg maa klage det for Dem, og tillige bevidne Dem af et op­rigtigt Hjerte, hvad De i Savnet allerede maatte gjette, men dog ei slippe for at see det nedskreven paa dette ringe Blad:, hvor behageligt og kjert Deres Besøg har været os, hvor vi dvæle ved Erindringerne og gjerne haabe, saa vist og fast som vi tør, og, om Gud vil! at De gjentager det saa snart De kan og glæder os atter med saaledes at ville føle Dem hjemme en Tid hos os, thi, een Feil finder man jo altid ved det nydte Gode, og saa var da ogsaa denne Gang, den Ene, at det varede alt for kort! saa den kjære Andersen næste Gang maatte gjøre denne Feil godt igjen med et langt Besøg dersom det passede Dem, som os, og De ikke har savnet alt for meget denne Gang i det stille Liv blant Damer og Børn ?! –

Hver Aften har jeg fortsat hvor De slap i Deres interessante Livs Eventyr men endnu kom vi ikke langt og det fornøjer os egentlig naar det holder for en Tid som en ret levende og per­sonlig Underholdning med den Savnede!

I det jeg nu bringer Dem min kjære Sv.Datters og min hjerte­ligste Hilsen og Tak! for Deres Ophold mellem os, saa vil De ogsaa med kjerligt Hjerte modtage de søde Børns Hilsener, og røres ved at høre Ulrich Adolphs Sorg over Deres Reise uden at have sagt Dem Farvel! jeg fortalte ham hvorledes De havde søgt ham og B. og raabt paa Altanen efter dem. Deres kjerlige Farvel! Da jeg sagde disse Ord: den gode Pr. Andersen vilde saa gjerne have trykket Eders Hænder i sine endnu, da brast U. A. i Taarer og skjulte sit Ansigt i Moderens Skjød saa vi maatte næsten græde med ham! De Smaa sige nu han maa komme snart igjen, og det samme sige de Store, med de bedste Ønsker for den reisende Digter og Ven, bede Dem endnu at hilse den elskelige Digter Ingemann og h. Frue og at bevare i venlig trofast Erindring de Smaas Bedstemoder

W. J. Holstein.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost