Dato: 20. maj 1856
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

280. Fra Henriette Collin.

Ti[r]sdag 20 Mai [1856]

Kjære Andersen Dersom De kjender nogle vakkre, danske, i Dresden bosatte Familier saa beviis mig det Venskab at give mig nogle Oplysnmger snarest mulig i denne Retning da min Broder har bedet mig derom'ndash;Jeg modtog igaar hans første Brev derfra, han har havt Besøg af Carus og de synes gjensidig tilfredse med hinanden men Christian har maattet forlade Rom for Bellevue da det første som ellers i enhver Henseende var fortræffeligt'ndash;havde en altfor trist Beliggenhed for Een som altid er hjemme'ndash;Han føler Trang til lidt Omgang kan jeg mærke og generer sig for at gaa til Dahl som er en Celebritet og saae hellere at kunne finde lidt jevn Omgang'ndash;men det er sandt'ndash;De kjænder næppe andet en[d] Celebriteter, naar man selv er en saadan kommer man vel paa Reiser altid i Berøring med sine Lige'ndash;for hjæmme er det en anden Sag'ndash;hældigvis for os'ndash;hvordan skulle det ellers gaae mig og min Salep?–Om Familien vil jeg intet fortælle da jeg antager at De staaer i stadig Brevvexling god Amaliegade'ndash;Bedstefader og Theodor spiste her i Dag og havde det'ndash;hvær paa sin Maade godt'ndash;Th. har malet et stort Stykke hvis Indhold er saa gribende at mine Haar reiste sig paa Hovedet ved at høre det beskrive'ndash;

Farvel kjære Andersen Gid dette maa træffe Dem rask og glad. Alle mine hilser Dem kjærligst

Deres

Jette Collin.

I samme Øieblik som dette mit Brev var paa Veien til Postkassen bragtes mig Deres venlige Linier hvorfor jeg takker Dem h[i]erteligt, det var saa smukt af Dem at tænke paa mig'ndash;Ja jeg har seet Skoven springe ud i sin yde Skjønhed og det er først anden Gang i mit, ikke saa korte, Liv at denne Glædeer bleven mig tildeel'ndash;i vores lille Hauge er ogsaa Anledning nok for mig til daglig Glæde og vores gamle jeg troer hundredeaarige Æblettræ rødmer i disse Dage som den yndigste Pigekind.

Det er upaatvivelig en stor Tilvæxt i Deres aandelige Nydelse paa Holsteinborg at den gamle fortræffelige Grevinde er der'ndash;men De og Hun kan umulig følges ad paa den christelige Vei, Gid De kunde!

Og nu atter Lev vel kjæreste Andersen'ndash;Vi længes Alle efter Dem.

Deres Jette.

Jeg tør jo nok vænte et hurtigt Svar paa min Bøn om Dredsdner Oplysninger'ndash;ikke sandt?

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost