Dato: 8. maj 1856
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

295. Fra Adolph Drewsen .

Rom 8 Mai 1856

Min kjære Andersen!

Tusind Tak for Deres Brev, som jeg fik igaar; men det gjorde mig meget ondt deraf at see, at De er nerveus og ikke i godt Humeur, men jeg haaber, at Deres Reise skal helbrede det. De veed ikke, hvor tidt vi tale, og endnu tiere tænke paa Dem, og hvor taknemmelige vi ere Dem for de herlige Anviisninger, De har givet os, som vi have staaet os saa godt ved at følge i Alt Væsentligt, og rimeligviis ville vedblive at følge, hvis ikke Sicilien, der endnu staaer for os, som et terra incognita, gjør nogen For­andring, som jeg dog ei troer, efter de Notitser, vi alt have faaet, men som vi først kunne faae ret paalidelige i Neapel. - Men De maa selv have glemt Reiseplanen, naar De antager, at vi først komme til Schweitz i Juli, thi efter den i Kjøbenhavn lagte Reiseplan skulde vi d. 19 Juni reise til Como og d. 20de til Fluellen. - Vi have leiet Veturin til at kjøre os d. 13de Mai, Morgen Kl 5 til Neapel, altsaa 1 Dag før Planen, men den er sparet fra Reisen, ikke fra Rom. Terni fik vi ypperligt at see, og tilbragte 3 Timer ved Vandfaldet, kjørte den deilige Vei ovenover dertil, og nedenunder derfra; det er noget saa nær det deiligste af Natur, jeg har seet paa Reisen; Touren til Neapel er ogsaa indrettet saaledes, at vi faae tilstrækkelig Tid i Mola di Gaeta. Ja, De kan troe, Andersen, vi bruge os, og vi nyde; jeg kan næsten ikke begribe, hvor et Menneske kan holde ud at nyde saameget; vi begynde med den tidlige Morgen, og ende først ved Aftenen; Tanken om den korte Tid, der er os beskaaret, og at jeg aldrig meer faaer disse Herligheder at see, bortjager Træthed og giver Kræfter; i de sidste 4-5 Dage har jeg rigtignok været temmelig mat om Eftermiddagen, og selv træt næste Morgen, men saasnart jeg kom igang, gik det godt; Wanscher er ogsaa utrættelig, og vi kunne godt reise sammen, da vore Interesser saa temlig støde sammen. Maaske bidrager ogsaa Luften her til at matte mig. Tiden er saa knap for os, at jeg i Gaar Aftes maatte sidde et Par Timer oppe for at faae skrevet til Ingeborg, og for at faae disse Par Linier af jagede, maatte jeg opgive at repetere sopra Minerva, hvor Wanscher er gaaet hen med Wegener. Jeg haaber at Kræfterne ville slaae til til at gjøre dygtige Fodtoure i Schweitz, hvortil jeg allerede hjemme glædede mig saameget. - Gud give, at De maae have saameget Fryd og Udbytte af Deres Reise, som vi have havt af vor men det har vel ingen Nød; De skrev ikke, hvorhen Deres Reise i Udlandet skal gaae, 30 men af enkelte tidligere Yttringer har jeg formodet, at De maaske tænker paa Schweitz eller endog Norditalien og at vi kunde have det Haab at træffe Dem i Mailand eller i Schweitz; det var jo herligt, om vi ogsaa skulde opleve et saadant Møde, ja De yttrede jo engang, at De troede, ialfald ridende, at kunne følge os paa vore paatænkte Fodtoure. - Jeg skal efter Deres Ønske saa snart som mueligt fra Neapel melde Dem, hvad der der bestemmes om den videre Reise. Jeg haaber, at vi kunne gaae ligefra Messina til Genua; om vi tage over Splügen eller St. Gothard, er endnu ubestemt, og maaske vælges det Sidste, men det er, som sagt, uaf­gjort; at nævne en vis Dag, vi indtræffe i Mailand, vi i ethvert Tilfælde, frygter jeg; ikke kunne værepaalideligt, da jo Søreisen kan vare en Dag meer eller mindre, foruden hvad Uventet, der kan indtræffe. - - Jeg har flere Gange forgjæves søgt Deres Ven Beppo paa den spanske Trappe, endelig blev han viist mig udenfor en Kirke i Byen, og jeg offrede ham en Bajoc som Tribut in honorem improvisatoris H. C. A. og senere har jeg seet ham engang paa spanske Trappe, hvor han paa Knæerne forfulgte et Offer. - Jeg haaber, at Ingeborg har meddeelt Dem, hvad der mueligt kunde interessere Dem af mine Breve; navnlig hvad jeg har skrevet til hende om vor Paaskjønnelse af Deres Fortjenester af vor Reise. - See nu er Papiret fuldt, De bliver saaledes fri for at faae Reise-Fortællinger, som maaske havde keedet Dem. Wegener og Wanscher hilse kjærligst. - Lev vel.

Deres

A. Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost