The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. maj 1856
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 348. Fra Henriette Wulff.

Gouadeloup l'Habitation Zevallos. d 5te Mai 1856.

Min kjre Broder-Ven!

Dette bliver sandsynligen det sidste Brev, for denne Gang, fra de vestindiske er; det er paa Tide vi rive os ls, for at begive os til det kjre store Land i Vesten - skal vi mde Dem der?! Dette er endnu det store Sprgsmaal for os, til vi faae nrmere Deres Bestemmelser at vide, vi vente nu dagligen Brev der kan sige os det. I denne stille landlige Roe vi har levet nu i meer end to Maaneder her paa Plantagen Zevallos har jeg lst en heel Deel, og veed De at dagligen har jeg haft den inderligste Glde af Dem, min gode herlige Ven, dagligen lst et Eventyr en Historie og aldrig meer end nu beundret Dem, og ret seet hvor skjndt, hvor herligt det Alt er! I Gaar ved at lse Sneedronningen vidste jeg ikke hvad jeg meest beundrede: den yndige barnlige naivetet, det fiint Satiriske, det humoristiske, det maleriske i Beskrivelserne, den inderlige Flelse og Religisitet, det sprudlende Lune - det er Mesterskab i sin Fuldendthed! Det er ubeskriveligt, den Glde jeg fler, naar jeg saaledes selv ret sund og frisk paa Sjl og Flelse, lser Noget saa Fortreffeligt, netop saa slaaende ved sin Sundhed og Friskhed - og uendelige Ynde! Der gaaer vist aldrig nogen Dag uden jeg lser Noget af Dem, og foruden min Beundnng og Glde over Geniet, over Snillet - saa bliver det mig jo dobbelt kjrt ved det at det er Dem, min kjre tro broderlige Ven, der ogsaa staaer her lige ved mig, med det milde kjrlige Udtryk, som De seer med paa den hele Verden, idet De kaster Deres Kjrlighedens Kaabe over Andres Smaaheder, selv saa fri for dem! See saa - det var nu et rigtigt Udbrud af min Godhed og Begejstring for Dem, De veed nok af gammel Erfaring, at det maa jeg have Lov til engang imellem, ret at sige mine Venner, hvormeget jeg holder af dem; det er i Grunden, troer jeg, det Bedste der er ved mig, og jeg maa lee nu (tidligere grd jeg derover) naar jeg tnker paa, hvor det

er bleven misforstaaet og mistydet hos mig, af Alle de saakaldte meget fornuftige og forstandige Mennesker, der ikke kjender Begejstring og ikke veed, at det er den overstrmmende Kraft, der giver sig Luft i Enthusiasme. De betnke ikke - at det critiserende Sindelag er for gamle Folk - eller for Smaafolk!

St Thomas d 15 Maj.

Paa Guadeloup begyndte jeg disse Linier, og har siden bestandig vret i Bevgelse paa forskjellig Maade, for at naae dette gode St Thomas, hvor vi ankom i Nat Kl 3, og kom i Land i Morges, her er grnt og dejligt som altid, det er saa hjemligt atter at komme her! Det 3 Maaneders Ophold paa den franske har vret hjst interessant, Blomsten af det Hele var dog den sidste Dag, vi tilbragte hos Monsignore Forcade ,3198) Biskop af Guadeloup, paa hans Landsted, han er en Sn af den store Napoleon, ligner ham saa meget det er muligt, og er i hjeste Grad elskvrdig at vre med! Hvor meget

havde jeg at tale med Dem om, at fortlle Dem, men jeg har jo slet ikke faaet skrevet i denne sidste Tid, dog sender jeg heller disse Linier end Ingen - lad dem sige3199) Dem at jeg er dagligen i Tankerne hos Dem, lnges efter at vide Deres Bestemmelser for i Sommer - skal vi mdes!? Denne Verden er skjn, og jeg er inderlig taknemlig for det uendelig Meget Gode, der er og bliver mig til Deel, at De er min Ven, er jo Et af de Store! Gud velsigne Dem

snart mere omstndeligt fra Deres tro hengivne H: Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost