The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 5. maj 1856
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Brev fra Jonna Stampe til H. C. Andersen

Christinelund d. 5 Mai 1856.

Ret inderlig Tak, kjreste Andersen! for Deres Brev som forniede mig saameget! De har vret meer i mine Tanker end De vist har troet, og just fornylig, ja det har vel nsten vret den Dag De saa venligt skrev til mig, gik jeg her i Haven og tnkte meget paa Dem, jeg besaae den Vedben De har givet mig og som slynger sig op af Bgetret og mit Hjerte slog ret saa varmt for Dem, min kjre Ven fra min Barndom, Ungdom og mit modnere Liv! Gud give Dem Glde og Velsignelse og flge Dem i Livet! - Ja, jeg havde gldet mig til at see Dem i dette Foraar; vel var det jo ikke blevet ofte, da jeg af tilfldige Forhold for i Sommer er bundet til mit Hjem, men jeg havde dog seet Deres milde Ansigt og faaet Deres trofaste Haandtryk. Dog uden lidt Beklemthed har jeg ikke tnkt mig dette Besg, da jeg tilfulde forstaaer hvor vanskeligt det kan blive, og efter hvad De skrev tr jeg endnu mindre see med Mod paa det; og skjndt det vil vre mig et Savn ei at see Dem, vilde det vre mig en strre Ubehagelighed om det skulde faae en uheldig Udgang. Selv maa De jo raade, men hvadenten jeg seer Dem eller ei, skulle mine kjrlige Tanker flge Dem. Hils Ingemann ret venligt fra mig, hvis De seer ham, og glem ikke ogsaa at hilse Svane. Det glder mig for Dem at De tnker paa at flyve ud til Sommer, jeg troer det forfrisker Dem saameget, og Serres ere jo, efter alt hvad jeg har hrt, rigtig prgtige Folk at komme til. Maaskee jeg, naar jeg bestemt hrer at De reiser ad den Kant, beder Dem besrge mig en lille Ting som jeg saa skal opgive, hvis De vil sige mig oprigtigt om det kjeder Dem at udrette Commissioner, thi jeg vil naturligvis ikke kjede Dem, men dog forelbigt sige Dem, at den ikke kan fylde meget mere i Deres Kuffert end et Fingerbl. Er det Deres Bestemmelse kun at tage til Schweitz? jeg troede De vilde gaae til Italien iaar? Er det ikke velsignet hvor Fader fornier sig og nyder denne Reise i fulde Drag? De kan troe jeg flger ham i Tankerne med hele min Sjl, thi at reise er Maalet for mit Begreb om jordisk Nydelse. Og tnk saa han, den kjre Fader! Som saa lidt nyder Livet, som hnger saameget i sine Pligter og saa sjldent lader sig oplive, at han tilbringer 3 Maaneder med at nyde, hvor vil det ikke forfriske hans Sjl, og hvor vil han ikke have deilige Erindringer at tye til naar han igjen kommer hjem til sin gamle Slendrian. Jeg kan ikke sige Dem hvor det glder mig paa hans Vegne, og kjreste Andersen! hvor er det kjnt af Dem at give dem saa udmrkede Anvisninger med paa Touren, ja en bedre Veiviser end De er, gives vist ikke, jeg gad nok, efter Deres Anvisning, gjre en saadan Reise! - I morgen reiser Henrik paa et Par Dage til Kjbenhavn, jeg hrte ham iaften sprge Brnene hvem han skulde hilse, Begge nvnede de Andersen, og Rigmor tilfiede: tak ham for Vasen." Jeg lovede da iaften at overbringe Hilsenerne, og skal flgelig hilse Dem saa kjrligt; de tale ofte om Dem og "Eventyrene" er den Bog jeg helst maa vise Rigmor og fortlle hende af. Jeg har faaet et nyt Bogskab, hvori jeg for at fornie Brnene har opstillet nogle Smaating af Deres, og deriblandt de Trting som De saa venligt sendte dem ifior, og de vise nu med straalende Ansigt alle Mennesker hvad Andersen har sendt dem. Jeg har en Hylde som venter paa de "Samlede Skrifter," som komme om nogle Dage, og saa skal jeg til i Sommer at fornie mig med dem. Henrik beder mig hilse Dem saa kjrligt, han blev meget forniet over Deres Hilsen og udbrd: Andersen er dog en tro Ven.

Jeg haaber, da vi nu har faaet Pennen paa Gled, at det ikke skal blive derved, det er mig altid saadan en kjr Glde at faae Brev fra Dem, og jeg savner saameget at vide hvordan De lever, naar De i lang Tid har tiet stille. Moder skrev forleden da De var taget fra Kjbenhavn: "Jeg savner Andersen saameget." De har en tro Ven i hende. Og da i mig med, hvis De bryder Dem derom, der er maaskee ikke Mange der forstaaer Dem bedre og have mere Sympathie med Dem end jeg, men jeg troer egentlig ikke De lgger Mrke dertil. Dog, jeg vil ikke klage, dertil er De for god og venlig imod mig; jeg kan blot ikke undlade at minde Dem om, at der herude ved Skovens Ensomhed lever et forstaaende Hjerte. - Hvor det er koldt og raat og bart, hvor man kan lnges efter Solens Lys og Varme; Bladene paa Bgetrerne vente kun paa et varmt Aandepust for at udfolde al deres fine, Iyse Deilighed, de gule Sommerfugle have atter skjult sig, og Frerne, hvis Qvkken De vist erindrer herudefra, ere blevne tause. Gud give os Varme og Solskin; jeg vil tnke paa Dem i Pintsen, og altid naar jeg seer en blomstrende blegreen. Jeg tr sagtens ikke haabe paa et Besg hos os fr Lftet til &&Herregaarden" er opfyldt? gid jeg engang kunde gjre Dem det lidt godt herhjemme. Vi vente Viggo herud i Pintsen, det er lnge siden han har vret her, og han lnges efter Landet; jeg glder mig saa inderligt til at skulle leve lidt med min kjre Broder.

Levvel, kjreste Andersen! endnu engang hjertelig Tak for Deres Brev, bevar mig i venlig Erindring som jeg altid bevarer Tanken om Dem i mine bedste og uopslideligste Flelser!

Deres

Jonna Stampe

Tekst fra: H.C. Andersens Hus