Dato: 12. april 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Frøken Henriette Wulff.

Kjøbenhavn den 12 April 1856

Min kjære trofaste Veninde!

Den anden April3185) gik med Solskin og Glæde! deilige Bouquetter fik jeg i den tidlige Morgen; Madam Rosenkilde3186) bragte mig een af de smukke­ste; senere fik jeg pr Telegraph Gratulation fra Serres i Dresden, Klokken 10 om Formiddagen var den afgaaet og Klokken 2 havde jeg den. En Mængde hjertelige, deeltagende Breve kom, jeg lagde Deres

derved; og da jeg i Middagsstunden kom hjem stod midt i Stuen fra en Ubekjendt 5 mageløse smukke Rosentræer i fulde Blomster; der var Theeroser, Pro­vindsroser, gule Roser, et ganske deiligt Udvalgt. Hele min Bolig blev for­vandlet til en Have; jeg fik et Dusin mindre Urtepotter, med Violer og Lillieconvaller, der er endnu en Flor og en Duft, uagtet det er 10 Dage siden. - Solen har skinnet smukt den sidste Tid og jeg har den største Udvee, men det er endnu for koldt til at flyve fra Byen, imidlertid tænker jeg at tage afsted den sidste April, da skal Jernbanen være istand3187) og jeg kan da fra 7 om Morgenen naae Slagelse Klokken 10 samme Formiddag, og to Timer efter være paa Basnæs, hvor De veed Enken Fru Scavenius boer, derfra besøger jeg Grev Holstein gift med Mimi-Zahrtmann,3188) gaaer saa lidt til Christinelund3189) og er i Kjøbenhavn ved Slutningen af Mai, da agter jeg at flyve til Serres ved Dresden, men i August er jeg vistnok i Dan­mark igjen.3190) Jeg hører til min Glæde at De

kommer hjem til os i Efter­aaret, vi sees altsaa da, om Gud vil! jeg glæder mig [meget]3191) til at vi igjen skulle tale sammen, men er dog ængstelig for Deres Sundhed, De taaler ikke godt vort kolde vaade Climat, rigtig nok boede De meget slemt sidst De var hos os, jeg er vis paa at det vaade Trækhuus i Clasens »Vindenes Have« var Dem til stor Fortræd, vælg nu endeligt bedre. - Udstillingen er begyndt, der er et stort ypperligt Stykke af Exner, et Bondegilde hvor der dandses; der er et lille bitte mesterligt udført Stykke af Gertner,:3193) en lille Dreng der har lukket den nederste Dør for Stalden, inden for er en endnu mindre Pige, som lukkes inde, hun reiser sig paa Tæerne saa at man netop seer af hende Panden og det ene Øie, hun har altsaa seet hvem der lukker for hende og nu er Armen løftet for at tage Fyren i Totterne; der er megen Sandhed i det lille Billede og Snavset paa Jorden er ganske mage­løst godt; ingen Hollænder gjør det bedre! - De veed da at Blomstermaler Jensen er død!3194) - Den Ene flyver bort efter den Anden; ogsaa Etatsraad Hvidt3195) er død. - Theatrene staae paa samme Punkt som før, det vil sige ikke meget høit; Hoftheatret besøges meest, hvor man til Overmættelse faae de samme kjedelige franske Stykker, der altid handle om en Mand og Kone der kommer noget i Veien med, men saa ender det moralsk! - Høedt og Wiehe ere de egentlige Stykker der løbes efter, de trække som Prume3196) og Døbler,3197) dem er det og ikke den dramatiske Digtning der opfylder Folk. - De to skulle ogsaa være de første i hele Verden troe og sige flere Kjøbenhavnere; jeg forstaaer mig ikke paa det og kommer der sjældent, heller ikke i Casino eller det kongelige Theater. - Hils den kjære Broder og glæd mig snart med et Brev.

Deres trofast hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus