The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. maj 1834
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 42. Fra Henriette Wulff. Ischia d 28d Maj 1834.

I Morges modtog jeg Deres Brev fra Mnchen, kjre Andersen, og skynder mig at skrive Dem til, at mit Brev kan trffe Dem endnu i Wien.

Jeg havde frst besluttet i lngere Tid ikke at skrive Dem til, da jeg var lidt vred paa Dem, men nu har jeg betnkt mig, skriver Dem til, og plukker den lille Hne med Dem! Dog det skal ikke vre det frste jeg taler om med Dem, her i denne Dejlighed jeg er omringet af. Den 6te Maj kom vi med Dampbaaden fra Marseille til Neapel, opholdt os der i otte Dage, da vi drog her over og har vret her siden og tnker i det mindste at blive her nogle Maaneder. I Neapel var jeg ikke meget omkring, da jeg var meget svag efter Rejsen, dog gjorde vi en Esel-Tour til Camaldoli,628 nogle Kjretoure ud af strada nuova, nogle Spadseretoure i villa reale, og de fleste Formiddage i Museet. At jeg er lykkelig og glad ved at see alle disse Herligheder, behver jeg ikke at sige Dem. Dog er Intet at sammenligne med den stille yndige Roe jeg nyder her paa Ischia i den velgjrende Luft, der allerede udver den beste Virkning paa min Sundhed. - Hvor nskede jeg De kunde kikke her ind til os i vores lille Stue, hvor jeg, naar jeg hver jnene fra dette Blad seer ud over Viinhaver, Havet, over Procida til Vesuv; ja er det ikke dejligt Andersen? Om Formiddagen beskjftiger jeg mig her med at lse tegne eller hvad der er mig kjrest, skrive til mine Venner. Efter Middag, kommer Esel-Promenaderne paa Fjeldstierne, der more mig utroligt, Peter gaaer da med sin Bsse, og skyder Fugle. Kun eet nske har jeg, at Alle mine Kjre kunde vre her med! Dog det undertrykker jeg strax, da det er ubilligt at vilde vre fuldkommen lykkelig. Naar jeg nu her er styrket ved Sebade og mineralske Vande, som jeg Alt bruger, da maae vi vel drage herfra, og maaske vil vi da boe nogle Maaneder i Amalfi eller Sorent, dog det er gandske ubestemt; Vesuv er rolig, kun i Forgaars Aftes stod en Ild-Sttte op af Krateret, men vi ere alt for langt borte til rigtig at see det, dog da vi blive saa lnge her, haaber jeg at vre engang i Nrheden deraf, naar det ret gjr sig lystig. - Ved min Ankomst her til Neapel blev jeg venligen modtaget af et Brev fra Dem, og mange Hilsner bragte af Vogt og Frken Mathiesen. I Deres Brev var De slet ikke glad; men jeg begreb det saa godt, De skulde forlade Neapel; dog synes mig De ikke skal vre for srgmodig Andersen, men hellere begynde at lgge Planer til en Rejse igjen til Neapel; man kan jo aldrig vide om det ikke kan skee, og man kan opklare sig mange Aar med et saadant Haab. Dersom jeg troede det kunde hjelpe det mindste, at De vilde gjre Dem Umage for at opfylde hvad jeg beder Dem om, saa bad jeg Dem om, min kjre gode Andersen, dog ikke at vre saa bittert stemt mod Alle hjemme og isr nkelte , det vil jo rent gjre Dem Livet suurt, og dog kan man ingen bedre Venner have, end De har i den elskvrdige Ludvig Mller, - den fortreffelige Frue Lesse - Collin - osv.

Ja naar jeg bare kunde tale et jeblik med Dem, det forekommer mig, som skulde jeg meget snart faae Dem lystig - men det er vel en altfor arrogant Tanke, der dog eene kommer af mit nske at see Dem tilfreds. Siden vi nu er ved at tale om at vre tilfreds, saa vil jeg sige Dem at jeg undertiden slet ikke har vret det med Dem siden De forlod Hjemmet; jeg har aldrig talt derom, da jeg frst vilde vide det med Vished, som jeg nu veed, at Flere aldeles fremmede Personer har lst mine hjst ubetydelig[e] Breve til Dem, som jeg haaber har haft lidt interesse for Dem, da De holder lidt af mig, men hvad i al Verden kan Fremmede bryde sig om hvad jeg skriver! Som jeg da ogsaa veed nu, at Flere blodt har gjordt sig lystelige derover. Jeg har gjordt mig Umage for ej at bryde mig derom; men det er mig medfdt at vre angst og bange for enhvr Omtale af Fremmede; enten god eller det Modsatte, det er mig lige piinligt; det forundrer mig lidt at De ikke errindrer det, da det er Noget, jeg ofte yttrer. Da jeg nu har bedet Dem lade vre, vil De jo ikke gjre det; heller ikke lse Stder af mine dumme Breve for Andre, troer jeg det, saa maae jeg skrive til Dem, som var jeg en generet Skoledreng, med Fdderne i et Brt, for at sidde ud til Beens, og Hovedet i en Sele, for at knejse. capite?629 Til den overbrende Broder kan jeg vrvle og sludre lidt, alt som Aanden giver, og fle mig ret hyggelig og glad derved; men tnker jeg paa at Andre skal see det, bliver jeg gandske forskrkket. See saa! nu er den Steen letted fra Hjertet, og vi ere de gamle Venner. Det Brev De skrev fra Neapel til Danmark, har jeg ikke faaet endnu, jeg faaer det tilligemed Eet fra den skikkelige Castenschiold med den frste Rejsende hertil; jeg lnges ret derefter. Min egen Christian har vel sagt Dem, at vi toge fra Hjemmet d 27de Martz, det var i Gaar to Maaneder siden. Og hvad har jeg ikke seet i den korte Tid. Lyon har i hj Grad interesseret mig, vi vare der i 4 Dage, kort efter insurrectionen,630 om hvad jeg saae der, tales vi engang ved. Genua er dejlig, destovrre vare vi der kun kort; derimod lngere i Livorno, saaledes at vi fik Tid at fare i Galop til Pisa, og see de hjst interessante Bygninger. Civitta Vecchia hvor vi ogsaa bedede med Dampbaaden var frygtelig. Det var Sndag Morgen, jeg gik ind i Kirken, hvor der var militair Messe og saae et Regiment meget andgtigen bede efter Musik af Barberen i Sevilla. - Hvorfor siger De mig slet ikke Noget om hvad der beskjeftiger Digteren, skal det vre en Hemmelighed? saa sig mig den kun, jeg skal vre taus, og tage glad Deel i og fryde mig ved Hvad Smukt De skaber. Det lader til, som havde De Lyst at skrive om Italien, gjr det! hvad De taler om Mangel paa Mod og Kraft, og Deres Tilintetgjrelse som Digter, da kjre Ven, lader jeg det gaae ind af det Eene og ud af det Andet re; hav dog ikke saadanne Griller fordi Een eller Anden ikke kunde lide Agnete; det skulde snarere opflamme Dem til at skrive Mere og tilsidst nde Alle til at finde Deres Musa en medicisk Venus . Vi har haft den Sorg her, at vre Vidne til, den yndige Udines Dd, Vogts Datter. Hun blev pludselig syg af Kopper, Meslinger og mange slemme Sygdomme, leed i otte Dage, og dde d 20e Faderen er fortvivlet og Alle srge ved hendes Dd, da det virkelig var et ualmindeligt yndigt Vsen; mig behagede hun i en ualmindelig hj Grad, og det rystede mig, at see hende saa pludselig hensvinde. - Skriv mig nu snart til, og giv mig omstndelig Beskrivelse om Deres Liv i Wien, spiis ikke for mange gebratene Hener eller hvad det er, der skal vre saa ufordjelig. Skriv ogsaa Christian til engang imellem, jeg veed det fornjer ham. Kan De begribe hvor jeg lnges efter ham, og hvor jeg glder mig til hans Komme til Vinteren til Rom, det er mit Livs Lys-Alf. Hvor vil han fryde sig ved Italien og Livet her. - Naar De skriver til Fru Lesse da hils hende ret fra mig; ogsaa Deres nette Ludvig Mller. Kommer De til Dresden, da hils min kjre gode Dahl, og fortl ham hvor lykkelig jeg er ved at vre her i Italien. - Peter hilser Dem meget, vilde gjerne skrive Dem lidt til, men jeg maae sande med ham selv, at han er ingen Helt med Pennen i Haanden, derfor mener han det ikke mindre vel.

Siig mig endelig saasnart De faaer noget at vide om De bliver ude i Vinter eller De rejser hjem, og Planen for Deres videre Rejse. Det fornjer mig at De er Du med Christian, det er saa ret venligt; dersom jeg, som Clrchen siger: trug ein Wmmslein und Hosen und Hutz,631 blev jeg det ogsaa snart med Alle dem jeg holdt af. - Her i min dejlige Eensomhed lser jeg med megen Glde Tasso's Gerusalemme liberata. - Nu Farvel jeg haaber De ofte tnker paa mig, da De i Phantasien tidt er her i Italien. Har De skrevet nogle Smaadigte, da skriv lidt af i Deres nste Brev; vil De dermed fornje Deres ssterlig hengivne Jette?

[Udskrift] A Monsieur

Monsieur H: C: Andersen

post: rest: Wienne

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling