The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. marts 1856
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 345. Fra Henriette Wulff.

Guadeloup. La grande Terre.

l'Habitation Zevallos

d 24' Martz 1856.

Min kjre fortreffelige Andersen!

Ja - af alle Deres tusinder af herlige ider, har neppe Nogen gldet mig meer, end den De udtaler i Deres sidste Brev - maaske at gjeste Nordamerika! Gid De engang bragte den til Udfrelse, jeg er overbeviist om, til stor Glde og Tilfredstillelse for Dem Selv, og Hvor Mange der elske Dem der i det herlige Land!

De beder mig sige Dem, hvad jeg veed om Udgifter etc. og jeg er saa henrykt over den Begjring, at jeg uden at berre saa Meget Andet, der ogsaa ligger mig paa Hjerte at tale om, strax tager fat paa Besvarelsen af de Sprgsmaal, siden skal De hre om os. Den bedste Tid paa Havet er ungtelig Sommermaanederne, hvor der er oftest Stille og roligt Hav, hvorfor frst i Juni vilde vre nskeligt at gaae fra Liverpool; naar Dampskibe gaae derfra til Boston eller Ny York, og Prisen for passagen vil De strax og njagtig faae at vide ved at gaae op til Schmit og Le Maire De kjender vist det Handelshuus, der har de Opgivelser paa Alt Sligt. Naar De saa veed det, er det jo en let Sag at vre i Liverpool den bestemte Dag; ombord i de Dampbaade er De behagelig, elegant, og i Almindelighed i 9 Dage i Boston. Hvor De bestemmer Dem at tage hen, vil der vre af Deres Venner og Beundrere for at tage imod Dem, jeg skriver i Dag derom til Marcus Spring, der skal glde Mange med det Haab, at De vil komme der over. Saasnart han veed det, skriver han Dem sansynligen til selv. Naar De nu er paa Amerikas Jordbund er Hotellerne overalt fortreffelige. De bedste koste om Dagen $ 2; det er Dollars, det samme som Species, dog er en Species 12 [a] dansk, en Dollars 11 [a] dansk; altsaa er det jo mindre end 4 Rbd om Dagen. Derfor har De, et nydeligt Sovevrelse; en elegant Frokost med Alt muligt, Caffe, Th, Chocolade, g, Cotteletter etc: etc.:, en dertil svarende yppig Middag, og The, som Frokosten, saa riig, om Aftnen; hele Dagen igjennem saa meget Iisvand De vil have, og naar. Omnibusser er der som i Paris og London, billig, hvorimod srskildte Equipager dyre, det Eeneste jeg har fundet dyrt der. Jernbaner og Dampbaade paa Floder og Indser, disse flydende Paladser, ere omtrent de samme Priser som i Europa, jeg errindrer ikke njagtig, og har ikke min Rejsebog med mig, men det er ikke saa dyrt som i England. Der er kun een eeneste Plads paa alle Jernbaner, saa min kjre Ven, der ligesom Prindser og diplomater nok altid gaaer paa frste Plads i Europa, ikke kan komme til at faae saa dyr en Plads, han maaske nskede! Nej der kan selv en Konge, baade En af dem der gaaer med Guldkrone paa og En af dem der br en usynlig Aandlig, komme til at sidde ved Siden af en Arbejder i Skjortermer, og en rd Indianer. De sprger hvad jeg gav om Dagen i det store Vertshuus ved Niagara, man giver jo ogsaa der sine 2 Dollars om Dagen for Alt , naar man er der enkelte Dage - bliver man der otte Dage eller derover forringes Prisen, det er saa omtrent 1 Dollar om Dagen. Chr: og jeg haabe jo med Guds Hjelp at besge Niagara i Sommer; at mde Dem der, eller stde sammen et andet Sted, og tage derhen sammen, skulde jo vre een af de strste Glder vi kunde faa, Chr og jeg! Vil Gud, saa er det vores Plan at tage herfra Guadeloup frst i Maj og gaae directe til Nordamerika, og begynde med de sydlige Stater, hvor vi har Besg at aflgge hos Venner, og saa avancere nord efter, alt som Sommeren ogsaa kommer nord efter, for bestandig at vre i Varmen. Er det ikke nu gandske tydeligt! Gid jeg kunde hre, hvis De gjorde nogle Indvendinger eller nogle Sprgsmaal, for at besvare dem strax; hvor vilde jeg nske af mit hele Hjerte at dette blev meer end til et Tankeskridt hos Dem; gjr det Skridt i Virkelighed, Intet er lettere, de to Ting der meest beskjftiger Dem, Udgifterne og - Havet -; de Frste lade sig Intetsteds bedre bestemme i Forvejen, eller akkurat beregne, og har De nu gjordt Deres Overslag, kan De vre vis paa det vil blive langt mindre; ikke af den Grund Syster Ida anfrer, at De ligesom Jenny Lind vilde vre Gjest - nej Jenny Lind, var ligesaa lidet som Rachel 3168) senere, nogensinde Gjest hos Nogen, det er en fejl ide, de rejste begge med deres Selskab, for ikke at sige Trup, og levede altid samlede med den, paa en Maade; men hvem De kan sammenlignes med, og der er jeg vis paa at det samme vil blive Tilfldet med Dem som med vores kjre Fredrike Bremer. De nyder begge i Nordamerika en gandske andenslag kjrlig celebritet. Jenny Lind og Rachel, kom jo som de strste Skuespillerinder for at gjre Penge, og hstede jo begge Penge, Hder, Beundring som Grs. Deres og Fredrike Bremers, Dickens 3169) og nu Thac[k]erays 3170) Besg i de Forenede Stater maa jo altid faae et gandske andet Prg, og den Maade Disse kommer imde paa, elskes, sges, er jo noget heelt Andet; det forstaaer De nok. Forfattere som disse nvnte ere jo kjendte og elskede i mange Aar, man synes, og gjr det jo ogsaa i Virkeligheden, at skylde dem stor Taknemlighed, tager dem imod som gamle elskede Venner, og byder dem den bedste Plads ved sin Arne - medens Scenens omrejsende Storheder er en colosal Modesag; - jeg kommer til at tnke paa en Dame i Nordamerika, Fredrike Bremer ofte var Gjest hos i lngere Tid, til hvem man sagde hun skulde indvitere Jenny Lind til sig - hvorpaa hun svarede: Jeg synes jeg ligesaa godt kunde bede Niagara ind i mit Huus! Saavidt jeg hudsker var det Digteren Lovells Hustru.3171) Og hvor mangt et Hjem vil med Tak til aabne sig for den Hans Chr: Andersen, der er kjendt, elsket, og beundret som den kjrligste Sjl. Og nu Havet - min kjreste Ven - De kjender det jo ikke, det rette, mrkelige Hav - Oceanet! Det er for mig, det herligste Gud har skabt! Det er nu en Smagsag, kan De sige - nuvel, skjndt vil De ogsaa finde det, og skulde De undertiden blive lidt, ssyg - nu vel, hvad Ulykke er saa der i, det er en sund Sygdom, og De vil dog ikke lide nr saa meget alligevel, som ved alle de slemme Jobsiader De sommetider plages af. Betnk det. Og mener De, der er Fare - saa troer jeg, der er ligemegen Fare, lige megen Tryghed, over alt. Vi er jo allevegne i Guds Haand, min kjreste Ven, det behver jeg jo ikke at sige Dem, med den fulde tillidsfulde Troe! - Tnk nu alvorligt herpaa, og lad mig bare bede Dem om een Ting, lad Dem ikke forstyrre, naar de kjre, skikkelige, velmenende Hns, De selv saa godt har beskrevet, der ogsaa har rejst i en Btte, over tolv Mile! vilde fraraade Dem, denne for de gode Kjbh: saa ufattelige Rejse. Gud give De var Alt fuldt og fa[s]t besluttet - naar De er det vil det Alt gaae af sig selv. Lad kun Bedinger, den amerikanske Minister give Dem nogle Breve med, det skader jo ikke, skjndt det [er] muligt De ikke bruger dem. Criditiver kan De jo faa hos Smidt og le Maire, til hvad By De vil. Her tt ved mig paa Bordet staaer Deres portrait, den fortreffelige Lithograpi, jeg seer ofte hen til det, for at see hvad De siger - hvad De beslutter!

Nu i Guds Navn, min Ven - hvad De beslutter, vil det jo vre for det Bedste! Skriv mig strax til, dersom - vi skal sees ved Niagara i Sommer! - Dersom De ikke har Nogen Forkjrlighed, troer jeg i Grunden at det vilde vre bedst for Dem at gaae til Boston fra Liverpool, det er maaske en Dag kortere over Havet, dog veed jeg det ikke vist, og Boston er isr Opholdstedet for den meer literaire Verden, dog overalt vil De finde Dem blandt Venner!!

Vil De vide lidt omstndeligt om os, da ls Syster Idas Brev; jeg vil ikke gjentage detaillerne her om vore Vandringer paa denne Sukker-. Vi boe paa en Plantage, hvor vi har et stort herligt Huus for os selv. De franske Creolere ere magelse imod os, fulde af gte praktisk Venlighed; det bliver ikke ved Forsikkringer med dem; her hvor der aldrig nogen Fremmed kommer, og Alt altsaa er besvrligt, eller rettere vilde vre umuligt at opholde sig, hvis ikke Alle vare imod os, som troede de vi kom just for at besge dem. Det er et velsignet Folkefrd. Og saa faar vi knapt at vide engang, hvem vi har at takke for et Huus til vores Disposition, en Vogn - etc: etc: det kommer omtrent som i Eventyrene af sig selv - eller ved en god Fee. Og hvilke elskvrdige Mennesker har jeg lrt at kjende; hvor baade Hjerte og Forstand ere lige elskelige! Jeg finder en aandelig Sundhed hos Menneskene her i Colonierne, som man som oftest savner hos Europere, der altid tale om aandelig Sundhed, medens de dog selv ere dde fortrrede Philistere, der ikke ahne - det de tale om. - Men see endnu har jeg ikke ret takket Dem for Deres sidste dejlige Brev, med den brillante ide i - God bless you for det Alt. Det interesserer mig meget, naar De taler om Litsz, det er jo min gamle store passion at hre ham spille. Det morer mig, naar De fortller De mder Worsaa med de brune jne og skinnende Tnder; han staaer saa levende for mig, den altid livsglade Oldgrandsker, hils ham hjerteligen fra mig, han er en af dem man altid bliver glad ved at tnke paa. De siger Grimur seer ud som en graa Efteraarsdag. Henny siger: han bliver gammel; der er vist noget gaaet under hos det Menneske, som burde vre kommet for Lyset; ved at tnke paa ham, bliver jeg derimod altid vemodig, han forekommer mig som en Vulkan bedkket med Iis. At det brnder og flammer inden i ham seer man paa hans Nordlyse-jne. At nvne hans Nordlyse jne gjr mig nsten unseelig, det er en gammel idee af mig, der eengang blev saa applauderet at jeg blev gandske flau, og nu at komme med den igjen, er som vilde jeg applauderes igjen; godt er det imidlertid, ikke sandt? Men her sidder jeg gamle Menneske og er, som Weyse kaldte det albern og det paa den lange Afstand, tilgiv mig, min Ven, jeg er i saa godt humeur, at jeg selv paa 1000 Miiles Frastand gjr Ljer. - Min kjre lille Broder ligger der hende og strkker sig paa Sophaen i en meget let costume, han beskjeftiger sig som altid en heel Deel, lser, skriver, ogsaa spadsere han, gjr Besg paa Nabo-Plantager; destovrre har han ingen Instrument her, de fordrves meget let i dette varme Clima. Naar vi om Aftnen, efter at have spiist sidde uden for Dren paa Platformen, betragte vi den henrivende Stjernehimmel, Chr: lrer mig at kjende constellationerne, saa ende vi vores Aften med at lse, medens de milde Vinde vifte Kjlighed ind i Salen; i denne Tid lser jeg Guadeloups Historie, det er jo altid dobbelt interessant at lse Sligt paa Stedet selv. De veed at Columbus fandt denne paa sin anden Rejse.3173) Ja kom De til Columbus's store Fastland, troe mig, De vil ikke fortryde det, men Gud give Dem sin Velsignelse der saavel som hvor De frdes - i kjrlige, Dem elskende Venner! Nu Levvel, min kjre Andersen, grib Vrket raskt an, gaae til Liverpool - det er kun det frste Skridt det koster at gjre! De Andre gaae af dem selv. Chr omfavner Dem hjerteligen, og saa gjr Deres tro Syster Jette.

Hils Grimur og Feddersen hvis De seer ham, Ogsaa min kjre Elise, hvis De skulde see hende.

Senere. Idet dette skal afsted, falder det mig ind at hudske Dem paa at lade skrive til Torben Bille 3174) at De kommer til Amerika. Siig det til Grimur , han er den Bedste dertil, han gjr alt Sligt godt, og med Takt . Kjender De ham? det er Snnen af vores forrige Minister-Resident Steen Bille, en gammel herlig Mand, med en rar Kone3175) og tre elskvrdige Dttre, ldre; de boe om Sommeren paa Staten Island, en dejlig med Landstder ved Ny-York. Faderen Bille har trukket sig tilbage, og Snnen er som en Slags charg-d'affaire; Alle holde af ham og finde ham elskvrdig, jeg kjender ham ikke. Saasnart De er vis paa at rejse, da skriv det til Fred: Bremer. Med denne Post gaaer Brev herfra for at glde Manges Hjerter paa det store Fastland!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost