The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. februar 1856
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 343. Fra Henriette Wulff.

Til Andersen.

Gouadeloup Matouba d 20 Feb: 56.

Min kjre fortrffelige Ven!

Her mellem Gouadeloup's evig grnne Bjerge finder jeg endelig den Roe jeg vilde, for ret at skrive Dem et langt Brev til, der vil, som jeg haaber, komme til Dem i Nrheden af den kjre, den betydningsfulde Dag den 2den April! Jeg sender Dem min systerlig kjrlige Lyknskning, og Tak for Alt det uendelige Gode, De har vret Kilden til, for mig, som for saa Mange! I Tankerne sender jeg Dem Krandse og bouquetter af disse Bjerges Rigdom, som De selv uden at have seet dem, har skildret os saa, gldende og sandt i Mulatten! De har jo med Deres Phantasie seet og gjengivet os levende Martinique, - Gouadeloup er en Tvillingsyster af hin e, kun at her findes ingen Slanger,3153) intet giftigt Dyr eller Plante, jeg sidder hele Timer gandske tryg i Grsset og paa Stene, og denne har altsaa endnu et Fortrin for den af Dem skildrede. Ogsaa er, Gud vre lovet, Alle frie, og langt fra at den couleurte Stamme er undertrygget, er det nu snarere den Hvide, der i det mindste smigrer den couleurte, vel af en skjuldt Frygt, og Forudflelse af hvad der vel, ikke saa fjernt i Tiden, vil blive Tilfldet, at den couleurte race vil blive den regjerende. Men nu lidt til vores Rejse. Efter at have sagt Farvel til det kjre gjestfrie St Thomas, gik vi ombord i the Conway, et dejligt stort engelsk Dampskib, og to Dage efter landede vi ved Basseterre3154) her paa en; otte Dage har vi nu tilbragt nede i den smudsede By, da vi i Gaar drog her op imellem Bjergene, og beboe et lille rigtig vestindisk Landhuus, une maisonnette, hvis Ejer, en hjst elskvrdig Mand, bragte os herop, og har stillet det Alt til vores disposition, og vi blive ventelig her en god Stund i Skoveensomhed, mellem Palmer og Oleander, og hundrede andre Herligheder; hrende Dag og Nat, den lille chrystalklare Flod - la rivire rouge, lidt herfra styrte sig ned fra Bjerget, mellem en utrolig yppig vegetation, ja sende en Arm her lige ned i Haven i et Basin, hvor Chr: bader sig i om Morgenen, jeg tr det ikke, det er for iiskoldt. Her er utroligt herligt og fortryllende, da det er saa hjt til Vejers, mig nsten lidt for kjligt isr om Natten; men hvorfor beskrive Dem denne Natur i detailler, De

kjender den jo! De veed

at Mango Tret og Palmen vifter her udenfor, omkring Huset, at de meest brogede Sommefugle og Colibris voltigere ind ad den eene og ud af den anden Dr. Paa mit Bord her dufte Roser og de fineste Blomster. Oleanderne sveje dem hjt oppe i Toppene af Trerne, der danne lange ttte Alleer; til Venstre er et lille Stykke af Italien, en Gruppe Orange-Trer med modne gyldne Frugter. Havet ligger langt nede og langt borte med en varm Diis, som et Spejl der var aandet paa, gaaer Solen ned, spiller det i alle kraftige Farver, og naar saa Maanen staaer op, er det ikke til at beskrive - De

kan nok, men jeg ikke! Gid De var her, min egen gode Broder, jeg er vis paa, De vilde glde Dem, som vi gjr, og her er kjligt og milde Vinde! Her i vores lille Sal, med Udsigt til tre Sider, har vi stillet vore hjemlige kjre Ting op, alle vore Bger - Faders Portrait - Deres Portrait - Henny's! Her er godt at vre! Hvilken Stilhed og Roe i Naturen, og af Mennesker ser vi kun vores Neger Achille der paa een Gang er Kok og Tjener, hans Kone og deres smaa ngne Unger, der stikke de sorte krusede Hoveder ind ad Dren for at gloe paa os. Chr er rask og fornjet, han gjr lange toure op i Bjergene, og omfavner Dem ofte i Tankerne. Deres sidste Brev af 27 Dec, gldede mig som altid hjerteligen, Tak for hvad De siger mig af ideen til Deres ny Bog; tak fordi De vil drage til Felts mod Materialismen som Tydskerne opfatte den; men det gjr mig ondt at De , som de fleste kjre Danske, kun

lser og kjender tydske Forfattere, de plumpe swerfllige Tydskere, der forkramme Alt de berre; hvor nskede jeg De kjendte franske, engelske, nordamerikanske Forfattere i den Retning, de kaste gandske anderledes Klarhed og Lysning paa den Gjenstand, og forene Alts naturlige Udvikling lige til Guddomsfunken tnder den uddelig[e] Sjl, og udelukke ikke, nej tvertimod stter den guddommelige Aabenbaring som Kronen paa det Hele! Jeg kan mrke og ahner at De vil ventelig stde sammen med flere Skribenter, uden at kjende dem; hjemme hvor alt kun er destovrre tydsk, vil man ikke tro Dem influenseret af Andre -; men det vil jo vre her som med flere af Deres skjnne originale ideer, i de Lande hvis literatur De ikke kjender, opstaaer de Samme, og her er det gamle Ordsprog frst ret sandt: les beaux esprits se rancontrent!3155)

Gud give Dem sin Velsignelse til Deres ny Arbejde, jeg vil flge det , som Dem , altid med den kjrligste, meest levende Deeltagelse. Ved hvr ny Sejer, ved hvrt friskt tilfjet Blad i Deres Lauerbrkrands, gldes jo mit oprigtigt systerlige Hjerte. Mit Venskab for Dem, er jo som et Tr, der med hvrt Aar slaaer sine Rdder dybere i Jorden, medens det skyder Friske grnne Blade. Gud glde Deres dle Sjl, og holde sin Haand beskyttende over Dem! Saa Schitt maler Deres Billede! Jeg er lidt bange for det ikke bliver godt; glad er jeg for min daguerreotype og det deraf flydende lithographie; Alle der see Deres portrait, selv hvem der ikke kjende Dem eller Deres Skrifter, som virkelig ere Faa i denne Verden, finde Deres Billede saa tiltalende, og fortabe dem i at betragte det dle kloge Udtryk, idet de nske mig til Lykke - med at have en saadan Ven og Broder!

Gudskelov at De fler Dem saa vel i Vinter, efter hvad Syster min skriver; at De kan det i det hunde Klima er en stor Guds Gave, thi ofte bliver jeg gandske vemodig ved at tnke paa Umuligheden for mig, nogensinde at kunde leve der, hvor min Plads dog er, uden med bestandige Lidelser baade paa Sjl og Legeme, der hos mig ere saa afhngige af hinanden ak langt meer, end jeg nskede de vare. Der kommer Chr: hjem fra en Vandring oppe i Bjergene med de vidunderligste Blomster, hele Grene besadte med rde Blomster med de kraftigste Former og Farver, ligesaa - hvide og violette; Alt saa tropisk, saa fuldendt! Disse Grene paa Deres Bord d 2 April vilde tage dem gandske mrkelige ud; gid jeg kunde trylle dem i Deres Stue! Men jeg kan jo hvrken trylle eller trolle.3156)

I Dag maa nu dette sluttes, d. 25d Febr: , Gud give det trffer Dem rask og tilfreds, ret som jeg nsker det! Skriv mig endelig snart til; i Gaar kom Europa Damperen, men Intet

fra Hjemmet bragte den os, derimod fredelige Nyheder3157) fra Frankrig, hvor der er Glde og enthusiasme, der meddele sig her til Colonierne - Fred

- ja den vil ogsaa glde Dem, det veed jeg! Fortl mig endelig stadigen om Deres ny Bog, hvem kan Alt af og om Dem glde inderligere end

Deres uforandrede systerlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost