Dato: 20. februar 1856
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 343. Fra Henriette Wulff.

Til Andersen.

Gouadeloup Matouba d 20 Feb: 56.

Min kjære fortræffelige Ven!

Her mellem Gouadeloup's evig grønne Bjerge finder jeg endelig den Roe jeg vilde, for ret at skrive Dem et langt Brev til, der vil, som jeg haaber, komme til Dem i Nærheden af den kjære, den betydningsfulde Dag ­den 2den April! Jeg sender Dem min systerlig kjærlige Lykønskning, og Tak for Alt det uendelige Gode, De har været Kilden til, for mig, som for saa Mange! I Tankerne sender jeg Dem Krandse og bouquetter af disse Bjerges Rigdom, som De selv uden at have seet dem, har skildret os saa, glødende og sandt i »Mulatten«! De har jo med Deres Phantasie seet og gjengivet os levende Martinique, - Gouadeloup er en Tvillingsyster af hin Øe, kun at her findes ingen Slanger,3153) intet giftigt Dyr eller Plante, jeg sidder hele Timer gandske tryg i Græsset og paa Stene, og denne Ø har altsaa endnu et Fortrin for den af Dem skildrede. Ogsaa er, Gud være lovet, Alle frie, og langt fra at den couleurte Stamme er undertrygget, er det nu snarere den Hvide, der i det mindste smigrer den couleurte, vel af en skjuldt Frygt, og Forudfølelse af hvad der vel, ikke saa fjernt i Tiden, vil blive Tilfældet, at den couleurte race vil blive den regjerende. Men nu lidt til vores Rejse. Efter at have sagt Farvel til det kjære gjestfrie St Tho­mas, gik vi ombord i the Conway, et dejligt stort engelsk Dampskib, og to Dage efter landede vi ved Basseterre3154) her paa Øen; otte Dage har vi nu tilbragt nede i den smudsede By, da vi i Gaar drog her op imellem Bjer­gene, og beboe et lille rigtig vestindisk Landhuus, une maisonnette, hvis Ejer, en højst elskværdig Mand, bragte os herop, og har stillet det Alt til vores disposition, og vi blive ventelig her en god Stund i Skoveensomhed, mellem Palmer og Oleander, og hundrede andre Herligheder; hørende Dag og Nat, den lille chrystalklare Flod - la rivière rouge, lidt herfra styrte sig ned fra Bjerget, mellem en utrolig yppig vegetation, ja sende en Arm her lige ned i Haven i et Basin, hvor Chr: bader sig i om Morgenen, jeg tør det ikke, det er for iiskoldt. Her er utroligt herligt og fortryllende, da det er saa højt til Vejers, mig næsten lidt for kjøligt især om Natten; men hvorfor beskrive Dem denne Natur i detailler, De

kjender den jo! De veed

at Mango Træet og Palmen vifter her udenfor, omkring Huset, at de meest brogede Sommefugle og Colibris voltigere ind ad den eene og ud af den anden Dør. Paa mit Bord her dufte Roser og de fineste Blomster. Olean­derne sveje dem højt oppe i Toppene af Træerne, der danne lange tætte Alleer; til Venstre er et lille Stykke af Italien, en Gruppe Orange-Træer med modne gyldne Frugter. Havet ligger langt nede og langt borte med en varm Diis, som et Spejl der var aandet paa, gaaer Solen ned, spiller det i alle kraftige Farver, og naar saa Maanen staaer op, er det ikke til at beskrive - De

kan nok, men jeg ikke! Gid De var her, min egen gode Broder, jeg er vis paa, De vilde glæde Dem, som vi gjør, og her er kjøligt og milde Vinde! Her i vores lille Sal, med Udsigt til tre Sider, har vi stillet vore hjemlige kjære Ting op, alle vore Bøger - Faders Portrait - Deres Portrait - Henny's! Her er godt at være! Hvilken Stilhed og Roe i Natu­ren, og af Mennesker ser vi kun vores Neger Achille der paa een Gang er Kok og Tjener, hans Kone og deres smaa nøgne Unger, der stikke de sorte krusede Hoveder ind ad Døren for at gloe paa os. Chr er rask og fornøjet, han gjør lange toure op i Bjergene, og omfavner Dem ofte i Tan­kerne. Deres sidste Brev af 27 Dec, glædede mig som altid hjerteligen, Tak for hvad De siger mig af ideen til Deres ny Bog; tak fordi De vil drage til Felts mod Materialismen som Tydskerne opfatte den; men det gjør mig ondt at De , som de fleste kjære Danske, kun

læser og kjender tydske Forfattere, de plumpe swerfällige Tydskere, der forkramme Alt de berøre; hvor ønskede jeg De kjendte franske, engelske, nordamerikanske Forfattere i den Retning, de kaste gandske anderledes Klarhed og Lysning paa den Gjenstand, og forene Alts naturlige Udvikling lige til Guddoms­funken tænder den udødelig[e] Sjæl, og udelukke ikke, nej tvertimod sætter den guddommelige Aabenbaring som Kronen paa det Hele! Jeg kan mærke og ahner at De vil ventelig støde sammen med flere Skribenter, uden at kjende dem; hjemme hvor alt kun er destoværre tydsk, vil man ikke tro Dem influenseret af Andre -; men det vil jo være her som med flere af Deres skjønne originale ideer, i de Lande hvis literatur De ikke kjender, opstaaer de Samme, og her er det gamle Ordsprog først ret sandt: les beaux esprits se rancontrent!3155)

Gud give Dem sin Velsignelse til Deres ny Arbejde, jeg vil følge det , som Dem , altid med den kjærligste, meest levende Deeltagelse. Ved hvær ny Sejer, ved hvært friskt tilføjet Blad i Deres Lauerbærkrands, glædes jo mit oprigtigt systerlige Hjerte. Mit Venskab for Dem, er jo som et Træ, der med hvært Aar slaaer sine Rødder dybere i Jorden, medens det skyder Friske grønne Blade. Gud glæde Deres ædle Sjæl, og holde sin Haand beskyttende over Dem! Saa Schiött maler Deres Billede! Jeg er lidt bange for det ikke bliver godt; glad er jeg for min daguerreotype og det deraf flydende lithographie; Alle der see Deres portrait, selv hvem der ikke kjende Dem eller Deres Skrifter, som virkelig ere Faa i denne Verden, finde Deres Billede saa tiltalende, og fortabe dem i at betragte det ædle ­kloge Udtryk, idet de ønske mig til Lykke - med at have en saadan Ven og Broder!

Gudskelov at De føler Dem saa vel i Vinter, efter hvad Syster min skri­ver; at De kan det i det hunde Klima er en stor Guds Gave, thi ofte bliver jeg gandske vemodig ved at tænke paa Umuligheden for mig, nogensinde at kunde leve der, hvor min Plads dog er, uden med bestandige Lidelser baade paa Sjæl og Legeme, der hos mig ere saa afhængige af hinanden ak langt meer, end jeg ønskede de vare. Der kommer Chr: hjem fra en Vandring oppe i Bjergene med de vidunderligste Blomster, hele Grene besadte med røde Blomster med de kraftigste Former og Farver, ligesaa - hvide og violette; Alt saa tropisk, saa fuldendt! Disse Grene paa Deres Bord d 2 April vilde tage dem gandske mærkelige ud; gid jeg kunde trylle dem i Deres Stue! Men jeg kan jo hværken trylle eller »trolle«.3156)

I Dag maa nu dette sluttes, d. 25d Febr: , Gud give det træffer Dem rask og tilfreds, ret som jeg ønsker det! Skriv mig endelig snart til; i Gaar kom Europa Damperen, men Intet

fra Hjemmet bragte den os, derimod frede­lige Nyheder3157) fra Frankrig, hvor der er Glæde og enthusiasme, der med­dele sig her til Colonierne - »Fred «

- ja den vil ogsaa glæde Dem, det veed jeg! Fortæl mig endelig stadigen om Deres ny Bog, hvem kan Alt af og om Dem glæde inderligere end

Deres uforandrede systerlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost