The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. maj 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Wien den 16 Mai 1834

Til Henriette Hanck

Ret med broderligt Hjerte takker jeg Dem for Deres sidste fortrolige Brev, gid jeg ret kunde sige Dem hvor kjrt det var mig og dog bedrvede det mig. Bedrvede? siger De nok. Ja, fordi jeg ikke seer mig istand til at bevare det, som jeg vilde. Tror mig, ingen Broder vil inderligere glde sig, end jeg, naar Deres Aands Arbeider ere hvad jeg haaber, og blive erkjendte derfor, men hvad kan jeg dmme om disse, aldrig har De vilde vise mig dem, det lille Digt paa Tret ude i Tolderlund er jo det eneste jeg kjender. At Fader og Bedstemoer ville gjerne at Flere end De, skulle gldes ved Deres Arbeider er naturlig, men kun Faae dmme kjrligt som De. Hvad Fru Bruuns185 Brev angaaer, da er dette mig som et Nul; det er, efter alt hvad jeg kjender, en forskruet Kone, selv om Deres Digte vare middelmaadige, vilde hun have fundet dem fortrffelige, fordi det smigrede hende, at De betroede Dem til hende. Aligevel ved jeg ingen De kunde have henvendt Dem til uden maaskee Ingemann, det er en Mand med Hjerte og uden Spot. Dog, hvem kan raade i dette Tilflde, vor egen Flelse maa lede os. Der ligger en Salighed i at see sine Tanker gaae over i en Slgt om sig, at troe Dem leve endnu lnge efter os, men det har ogsaa de strste Lidelser. Har De Mod til at see Deres bedste Flelser perciflerede, Deres klareste ieblikkes Tanker, behandlet som Dumhed og taabligt Vv, taale Kritik af Mennesker, der staaer dybt under Dem, taale Spot og Miskjendelse? Nu saa er De ogsaa Digter, og bidrager som Leed til den store Skjnhedskjde der binder Jorden til Himlen. Jeg kjender ikke Deres Arbeider, men af Deres Breve troer jeg, De kan skrive, saaledes at Menneskene kan have Glde og Gavn deraf, lad Dem da hre Sangen, men vr strk om De uforskyldt maa lide derfor; Menneskene ere slsomme Vsener. Husk paa, hvorledes Folket strede Palmer for Christus, og Dage derefter raabte: Korsfst ham!

Troe mig, der ere ieblik, jeg i mit Hjerte nsker, gid jeg aldrig havde sat Haand til Papiret, gid jeg var blevet et godt rligt Menneske, der var tilfreds med Dgnlivet, arbeidede, spiiste og gik saa i Graven, uden at have tnkt noget over det Hele; De Andre have jo sagt til Dem? Prv Dine Digte og vlg. Jeg siger tillige, prv Dit Hjertes Mod og er dette strkt, saa br De! Hvem veed hvad det Hele kan lede til. Jeg er nu en halv Tyrk og troer aldeles paa Forudbestemmelse; Vi ere frie, siger man. Ja, som den vilde Hest paa en lille Klippe , kun der, til den afmaalte Grndse er det Hele. Med stor Forventning lnges jeg efter et Exemplar, De maa lade mig faae eet og rligt skal jeg siige Dem det Indtryk det har gjort paa mig, dog det er kun en Enkelts Mening og De veed at hver seer Tingene gjennem sit farvede Glas. Skriv mig til 8 Dage senest efter at De har faaet dette Brev og lad det komme post restante til Dresden, det er det sidste Brev jeg faaer fra Dem og Deres i Udlandet; gid at De i disse skrevne Ord ikke maa finde andet end broderlig Hengivenhed, broderlig Angest, men troe slet ikke at jeg vil skrmme Dem fra hvad der glder Deres Kjre, kun forberede Dem paa at for at flette Verden Krandse, det vre sig af Roser eller Tidsler, faaer man selv prve Tornene. Danmark er et ulykkeligt lille Land for Skribentere, man staaer Menneskene saa nr, det Personlige falder let i inene og dette blander De med vort Aandelige; Odense er endnu en mindre Underafdeling, der vil blive en Sladder, er det store kritiske Kjbenhavn naadig, da stiger ogsaa Odense Barometer, men omvendt - Ja det Hele er i Grunden Intet, kun at De er paa det Rene med Dem selv, fler det virkelige Gode i Deres Arbeider og husker paa, hvor let og eenfoldigt Mngden dmmer. Nu Gud styrke Deres Hjerte! Lad ham lede Dem og skjnke Dem Glde. Deres broderlige Andersen..

Tekst fra: H.C. Andersens Hus